Humphreys lov: Når man tænker for meget på en aktivitet, ødelægger man den

Humphreys lov er et mærkeligt princip, der viser, at mindfulness ikke altid betaler sig.
Humphreys lov: Når man tænker for meget på en aktivitet, ødelægger man den

Sidste ændring: 04 juli, 2022

Humphreys lov, også kendt som tusindbenseffekten eller tusindbenssyndromet, er en navngiven lov. Det betyder, at den er blevet rejst udtømmende og er verificeret i praksis, men den er ikke understøttet af eksperimenter eller specifikke undersøgelser, der har valideret den som sådan.

Ophavsmanden til Humphreys lov var en psykolog ved navn George Humphrey. Normen blev indviet i hans værk The Story of Man’s Mind og er beskrevet således “bevidst opmærksomhed på en opgave, der normalt udføres automatisk, kan hindre udførelsen af den”.

Humphreys lov fastslår således, at hvis en person har udviklet tilstrækkelig dygtighed til at gøre noget automatisk, så forringer det præstationen, hvis han eller hun stopper op for at tænke over det. Men hvad har dette at gøre med et tusindben? Læs videre, så finder du ud af det.

“Den velafmærkede vej til viden er åben for enhver, der er villig til at gøre en indsats for at følge den, selv om ingen nogensinde når helt til vejs ende.”

-Hans Cloos-

Mand ser på computerskærm

Tusindben-dilemmaet

Ved formuleringen af Humphreys lov blev forfatteren inspireret af et populært digt, der talte om et tusindben. Humphrey gjorde sig følgende overvejelser på baggrund af teksten: “Ingen mand, der er dygtig til et fag, behøver at lægge sin konstante opmærksomhed på rutinearbejdet. Hvis han gør det, er der risiko for, at arbejdet bliver ødelagt”.

Her er digtet, eller rettere den del af digtet, der inspirerede til formuleringen af Humphreys lov.

“Et tusindben var glad – helt!

Indtil en padde i sjov

sagde: “Hvilket ben bevæger sig efter hvilket?”

Det fik hendes tvivl til at vokse til en sådan grad,

at hun faldt udmattet ned i grøften,

uden at vide, hvordan hun skulle løbe.”

Som du kan se, er refleksionen mildest talt besynderlig. Den er blevet taget op af flere psykologer og filosoffer, som bekræfter gyldigheden af Humphreys lov. F.eks. har psykoanalytikeren Theo L. Dorpat sagt, at spørgsmålet “Hvad er der galt med din fireogtredivte venstre fod?” kunne være fatalt for et tusindben.

Humphreys lov og bevidst tænkning

Umiddelbart kan Humphreys lov virke modstridende. Hvordan kan det trods alt være muligt, at det at være mere opmærksom og dermed øge antallet af mentale ressourcer, som du lægger i en præstation, kan ende med at skade din præstation, når din intuition fortæller dig, at det burde forbedre den? Det fører til spørgsmålet: Hjælper din bevidsthed dig eller skader den dig?

I virkeligheden er den menneskelige hjerne et komplekst organ, som vi stadig har meget at lære om. I dette særlige tilfælde har bl.a. overvejelserne om tusindbenet gjort det muligt for os at forstå den menneskelige hjerne bedre.

Humphreys lov og tusindbenets dilemma forklares, fordi vores evner, i modsætning til hvad vores intuition dikterer, når deres maksimale udtryk, når de bliver ubevidste. Der er blevet foreslået en pyramide af færdigheder, som følger denne rækkefølge:

  • Ubevidst inkompetence. Det punkt, hvor man ikke ved, hvordan man skal gøre noget, og hvor man ikke ved, at man ikke ved det.
  • Bevidst inkompetence. Det punkt, hvor man opdager, at man ikke ved, hvordan man gør noget, og hvor læringsprocessen derfor begynder.
  • Bevidst kompetence. Du lærer at gøre noget, og du er klar over, at du har lært det.
  • Ubevidst kompetence. Det højeste punkt i pyramiden og det, man kunne kalde mestring. Med andre ord er man i stand til at gøre noget uden at tænke.
Tandhjul i hjerne symboliserer Humphreys lov

En afbrydelse

Når det ubevidste kompetenceniveau er nået, gælder Humphreys lov. Et eksempel er at skrive på et computertastatur. Mange mennesker er i stand til at gøre det uden at tænke. Men hvis de bliver afbrudt for at spørge, hvor et bestemt bogstav er, kan de tøve. Hvis de desuden bliver bedt om at skrive f.eks. et enkelt “p”, vil deres reaktionstid sandsynligvis stige voldsomt, eller de kan endda lave fejl.

Øverst i pyramiden af vores psykologiske processer står intuitionen. Denne ubevidste kompetence er resultatet af en bredt udviklet færdighed eller viden, hvormed vi endog kan forudse begivenheder uden forudgående ræsonnement.

En afbrydelse er ikke altid negativ, og den er heller ikke altid skadelig for præstationen. Når noget er blevet lært forkert, er der et punkt, hvor det er nødvendigt at bryde automatikken og generere fejlen for at genstarte processen og begynde at genindlære.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Caneda, M. C. (2005). De hormigas y personas: management para la complejidad y el caos organizativo. ESIC Editorial.
  • Pagone, G. T. (2010). Centipedes, liars and unconscious bias. JUDICIAL REVIEW9(4), 433-444.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.