Din hjerne kan lide Jackson Pollock

Kan du lide abstrakt kunst? Selv om du i første omgang måske føler et vist ubehag ved at se værker af kunstnere som Jackson Pollock, vil du sikkert blive overrasket over at erfare, at din hjerne behandler disse billeder som en udfordring og noget, den forsøger at forstå for enhver pris.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 06 februar, 2023

Jackson Pollock, Wassily Kandinski, Joan Miró, Paul Klee… Abstrakt kunst er ikke i alles smag, men der er mange, som nyder og glæder sig over disse tilsyneladende kaotiske værker. Hos andre skaber disse lærreder, der er domineret af upræcise linjer, mærkelige former, pletter her og der, umulige perspektiver og vilkårlige farver, forvirring. Men vidste du, at din hjerne kan lide Jackson Pollock?

Som filminstruktøren, manuskriptforfatteren og kunstneren David Lynch påpeger: “Ud over det, vi ser, er der det, som hver kunstnerisk manifestation får os til at føle”. Derfor ser alle noget forskelligt. Derfor er kunstens magi og enestående karakter som en psykologisk kanal. For selv om det måske overrasker dig, er din hjerne perfekt udstyret til at nyde denne form for udtryk.

De fleste af os finder større glæde ved at værdsætte realistiske malerier med klart identificerbare figurer. For eksempel værker som dem, der tilbydes af Rembrandt eller Johannes Vermeer. Med impressionismens fremkomst blev mennesket imidlertid udsat for et nyt fænomen, der var lige så stimulerende som kunstnerisk og neurologisk afgørende.

I dag findes der en ny disciplin, der søger at forstå, hvordan hjernen bearbejder impressionistisk og abstrakt kunst: Neuroæstetik. De data, den giver, er fascinerende.

Tro det eller ej, men din hjerne kan lide Jackson Pollock

Jackson Pollock var en abstrakt ekspressionistisk kunstner. Han skabte næsten 400 malerier og 500 tegninger. Hans måde at arbejde på var noget unik. Han anvendte teknikken med at dryppe maling på et vandret lærred. Hvis du ser på et af hans lærreder, vil du i første omgang opleve en manglende forståelse og en følelse af uorden.

Faktisk oplever din hjerne frustration, når den udsættes for abstrakt kunst. Dit neurale kredsløb er trods alt programmeret til at identificere mønstre. Derfor foretrækker din hjerne orden og alt det, som den let kan bearbejde og identificere. Men hvis du er tålmodig og bruger lidt mere tid på denne type værker, sker der noget.

Faktisk kan din hjerne lide Jackson Pollock mere, end du måske tror. Den kan lide det, fordi disse abstrakte former indbyder til refleksion, kognitiv indsats, analyse og fantasi. Ud over at få en forklaring på det, du ser, er de følelser, som det vækker i dig, desuden vigtige.

Hvorfor din hjerne kan lide Jackson Pollock: Abstrakt kunst frigør dig fra virkeligheden

I 2014 gennemførte universitetet i Jerusalem (Israel) en interessant undersøgelse om abstrakt kunst. Forskerne fremhævede, at denne kunstneriske modalitet har en dyd. Den befrier sindet fra hverdagens virkelighed. Faktisk er det en virkelig stimulerende bro til vores indre univers, følelser og fornemmelser.

Som Jackson Pollock påpegede, betød maleriet for ham at kunne illustrere sine egne følelser og give bevægelse til sine erindringer. Det kræver en lille følelsesmæssig og kognitiv indsats at placere sig selv foran hans eller Kandinskis, Tapies eller Mirós værker. Det inviterer en til at flygte fra det, der omgiver en, og til at flygte fra det almindelige for at komme ind i andre, mere stimulerende universer.

Neuroæstetik: Glæden ved at finde orden midt i det upræcise

Semir Zeki er neurobiolog ved University College London (Storbritannien). Han har udviklet disciplinen neuroæstetik. Efter at have undersøgt i mange år, hvordan hjernen behandler kunstneriske manifestationer, er han nået frem til en yderst interessant konklusion.

Han hævder, at hjernen oplever stor stimulering, når man ser på impressionistiske og abstrakte værker. Det ser ud til, at disse slørede, upræcise og uordnede billeder stimulerer amygdala, den region, der er tæt forbundet med vores følelser. Det første, vi føler, er forvirring, men det er en trodsig form for forvirring, fuld af nysgerrighed.

Derfor ser det ud til, at kunstnerne i det 20. århundrede fokuserede på at lægge større vægt på linjer, farver, form, tekstur og lys for at skabe visse fornemmelser i hjernen. Det er en invitation til at overskride virkeligheden og det åbenlyse og bevæge sig til andre mere intime, perceptive, sanselige og endog drømmeagtige omgivelser.

Abstrakt kunst er godt for din hjerne

Måske har du svært ved at tro, at din hjerne kan lide Jackson Pollock. Hvordan kan du trods alt kunne lide et lærred, der er domineret af meningsløse malingklatter her og der? Det er helt sikkert sandt, at vi alle foretrækker billeder, der er lette at genkende. Men vi må huske på, hvad kunstnere som Pollock, Franz Kline og Mark Rothko søgte, da de malede.

Abstrakt kunst er en meget nødvendig nøgle til underbevidstheden. Det er en dør til vores følelser, som, når vi går igennem den, fremmer løsrivelse fra virkeligheden. Vi har alle brug for at udfordre vores hjerner og få dem ud af deres behagelige omgivelser for at opfordre til refleksion, selvbevidsthed og kreativ tænkning.

At se på disse typer malerier stimulerer områder af højere lag, der fremmer fantasi, analyse og kritisk tænkning. Der er nemlig mange dimensioner af verden, som ikke kan repræsenteres af konkrete figurer. Tænk f.eks. bare på værker som Pablo Picassos Guernica. Han fandt en anden måde at udtrykke krigens rædsel på: I kunsten. Ingen står uberørt tilbage efter at have set dette kunstværk.