Historien om elefanten, der mistede sin vielsesring
Dette er en gammel, smuk historie, som er blevet genfortalt fra generation til generation. Det er historien om elefanten. Den kan reflekteres over. Den finder sted i en jungle langt borte, hvor der engang boede en ung og smuk elefant. På det tidspunkt var elefanten klar til at gifte sig.
Den havde endnu ikke fundet en hunelefant, der havde vundet dens hjerte. Men en tilfældig eftermiddag så den en flok elefanter i horisonten. Elefanten lagde mærke til, at der var en smuk hunelefant i blandt og blev øjeblikkeligt fortryllet.
De to elefantflokke mødtes, og elefanten nærmede sig den anden elefant. De begyndte at snakke og fandt snart ud af, at de havde meget til fælles. Senere blev de forelskede. Kun få måneder senere fortalte de alle andre, at de havde besluttet sig for at blive gift.
Et drømmebryllup
Historien om elefanten fortæller, at begge flokke blev utroligt glade over deres beslutning. De havde ikke fejret et bryllup i lang tid, og de troede på parrets fremtid sammen. Nogle af de ældre hunelefanter skulle sørge for, at bruden blev flot klædt på. Andre skulle sørge for menuen til årets begivenhed.
Hanelefanterne ville bygge et stort telt, hvor brylluppet og parrets første dans skulle finde sted. Alle ville være der, og det ville blive en uforglemmelig dag. På det tidspunkt var alt godt, og hver enkelt elefant glædede sig og var klar til at fejre ægteskabet.
Der var kun et par dage til brylluppet. Derfor gik elefanten til en ven, der var en god juvelér. Han spurgte, om han kunne lave vielsesringene. Elefantens ven lavede ringene med god omhyggelighed. De blev fantastiske.
En vielsesring og historien om elefanten
Dagen før brylluppet fik elefanten at vide, at ringene var klar. Den blev så glad, at den tog hen til sin ven med det samme. Den var meget spændt og havde store forventninger. Elefanten ville have, at ringene var helt perfekte.
Historien om elefanten fortsætter med, at elefanten blev helt betaget af ringene, da den så dem. Den takkede vennen for at have lavet dem. Den blev så glad, lagde ringene på sin snabel og gik hjem. Det eneste, der nu manglede, var jakkesættet, så det tænkte elefanten på, mens den gik langs åen hjem.
Elefanten var meget distraheret og opdagede ikke, at der var en stor sten på vejen. Da den ikke var opmærksom, snublede den og faldt ned i åen. Det hele skete så pludseligt. Da den kom op, opdagede den, at en af ringene var væk.
Mistet og fundet
Elefanten blev fortvivlet. Den begyndte at lede efter den forsvundne ring. Den gravede huller overalt, men det var håbløst. Så små ting er svære at finde. Jo mere den ledte i åen, jo mere fortabt så ringen ud til at være, og jo mere desperat blev elefanten.
En nysgerrig ugle så det hele og råbte: “Rolig!”. Den smukke historie fortæller, at elefanten blev mere bekymret efter at høre dette. Den troede ikke, at uglen forstod, hvad der var sket. Brylluppet var næste dag, og elefanten kunne ikke nå at skaffe en ny ring. Hvad ville bruden ikke tænkte? Hvad ville alle andre ikke tænke? Det var det eneste, den kunne tænke på, mens den ledte efter ringen i åen.
Så råbte uglen: “Hør her, tag det roligt. Det skal nok gå, det ved jeg”. Elefanten huskede, at ugler var kendte for deres visdom, så den besluttede sig for at høre efter. Elefanten tog sig et par minutter til at falde helt til ro. Snart begyndte åens vand at stilne, og solens lys fandt vej til bunden. Da fik elefanten øje på ringen og samlede den op af vandet.
Den unge elefant lærte noget meget vigtigt den dag. Dens fortvivlelse havde skabt bølger i vandet, så den ikke kunne se ringen. Den takkede uglen for visdommen og tog taknemmelig og glad hjem. Den efterlod denne smukke historie til os til at reflektere over.