Globulus: Følelsen af at have en klump i halsen
Din hals føles stram. Det føles, som om du har noget siddende fast derinde. Du har svært ved at synke, og jo mere du prøver, jo værre bliver det. Det virker som om, at din hals er lukket til. Du forsøger at forblive rolig, men følelsen fortsætter. Endelig overtager angsten, og du begynder at græde. Det, du oplever, hedder globulus.
Globulus er også kendt som globus pharyngeus. Det føles, som om du har en klump i halsen. I Globus pharyngeus: an update for general practice beskriver forfatterne, hvordan dette symptom ofte er relateret til psykologiske problemer, såsom angst.
Personer med globulus føler altid, at deres hals er ved at snøre sig helt sammen, og de vil ikke være i stand til at trække vejret. Selvom fornemmelsen er meget virkelig, vil det faktisk ikke forhindre dig i at trække vejret.
Hvorfor får folk globulus?
Globulus er et af de vigtigste symptomer på angstlidelser. De fleste mennesker med angst beskriver denne kvælningssensation. Men det er blot det: En fornemmelse. Mennesker med globulus er aldrig i reel fare for kvælning. Faktisk, selvom de måske har problemer med at synke, kan de drikke et glas vand uden problemer.
Det, der sker, er, at symptomerne forværres, hvis du begynder at tro på, at du faktisk ikke kan trække vejret. I så fald bliver kvælningsfølelsen mere intens, og du kan begynde at gå i panik. Det betyder imidlertid ikke, at blot fordi du ved denne kendsgerning, vil det gå hurtigere væk. Desværre fungerer det ikke sådan.
Selvom du har oplevet globulus mere end én gang, og du ved, at intet kommer til at ske, kan det stadig føles forfærdeligt. Ofte begynder folk at græde, hvis symptomerne vedvarer i mere end ti til femten minutter. Hvis det sker regelmæssigt, skal du søge professionel hjælp. Noget i dit liv gør dig ængstelig, og du behandler det ikke.
“Frygt skærper sanserne, mens angst lammer dem.”
-Kurt Goldstein-
Karaktertræk for globulus
Nu har du sikkert en bedre ide om, hvad globulus er, og hvordan det vedrører angst. Der er dog visse karakteristika ved dette problem, som vi bør nævne:
- Det sker, når du føler dig rolig. Globulus kommer ikke op i øjeblikke med intens angst eller spænding. I stedet sker det, når alt er roligt. Det skyldes, at alt, hvad der gør dig bekymret, opbygges. Det gør det svært at identificere problemet.
- Fornemmelsen gør det svært at snakke. Selvom du ikke vil blive kvalt, er fornemmelsen forårsaget af spændinger i halsen. Denne spænding gør det svært at snakke, ligesom når du har ondt i halsen.
At ignorere angstsymptomer
Hvis du nogensinde har lidt af globulus, er du sandsynligvis endt på skadestuen. Det, der ofte sker der, er, at de undersøger dig og fortæller dig, at der ikke er noget, der blokerer din hals. Dybest set siger de, at intet er galt. De giver dig en pille og sender dig hjem igen. Men det løser ikke noget.
At ignorere dine angstsymptomer kan have alvorlige konsekvenser. Den ene er, at du ikke vil finde ud af, hvad der virkelig forårsager dem. Angst er et advarselssignal, der opfordrer dig til at stoppe op og lægge mærke til, at noget er galt.
Men hvis du ignorerer det, vil det ikke gå væk. Faktisk er det lige modsat. Hvis du ignorerer det, finder det andre måder at fortælle dig om, at noget er galt.
Globulus kan være det første tegn på, at din angst forsøger at fortælle dig noget. Hvis du ikke lytter, kan det blive til dissociative lidelser, somatisering, trykken i brystet eller ansigtslammelse (Bell’s parese), blandt andet.
Det bedste er, at søge professionel hjælp, så du kan løse din angst og finde ud af, hvad der forårsager det. Trods alt kan globulus forekomme til enhver tid. Du vil ikke få nogen form for advarsel om, at det meddeler sin ankomst. Du har ikke tid til at forberede dig. Det sker på den måde, så du vil indse, at det er noget, der kræver din øjeblikkelige opmærksomhed.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Álvarez, A. A., Martínez Lemus, H., & Núñez Orozco, L. (2005). Manifestaciones pseudoneurológicas de los trastornos somatomorfos. Revista Mexicana de Neurociencia, 6(6), 480-487.
- Corso, M. J., Pursnani, K. G., Mohiuddin, M. A., Gideon, R. M., Castell, J. A., Katzka, D. A., … & Castell, D. O. (1998). Globus sensation is associated with hypertensive upper esophageal sphincter but not with gastroesophageal reflux. Digestive diseases and sciences, 43(7), 1513-1517.
- Chavez, Y. H., Ciarleglio, M. M., Clarke, J. O., Nandwani, M., Stein, E., & Roland, B. C. (2015). Upper esophageal sphincter abnormalities: frequent finding on high-resolution esophageal manometry and associated with poorer treatment response in achalasia. Journal of clinical gastroenterology, 49(1), 17-23.
- Färkkilä, M. A., Ertama, L., Katila, H., Kuusi, K., Paavolainen, M., & Varis, K. (1994). Globus pharyngis, commonly associated with esophageal motility disorders. American Journal of Gastroenterology (Springer Nature), 89(4).
- Finkenbine, R., & Miele, V. J. (2004). Globus hystericus: a brief review. General hospital psychiatry, 26(1), 78-82.
- Kwiatek, M. A., Mirza, F., Kahrilas, P. J., & Pandolfino, J. E. (2009). Hyperdynamic upper esophageal sphincter pressure: a manometric observation in patients reporting globus sensation. The American journal of gastroenterology, 104(2), 289.
- Lee, B. E., & Kim, G. H. (2012). Globus pharyngeus: a review of its etiology, diagnosis and treatment. World journal of gastroenterology: WJG, 18(20), 2462.
- Quesada, J. L., Lorente, J., Homs, I., López, D., & Quesada, P. (2003). Pharyngeal globe and pharyngo-laryngeal reflux. Acta Otorrinolaringologica Espanola, 54(7), 495-498.
- Wilson, J. A., Heading, R. C., Maran, A. G. D., Pryde, A., Piris, J., & Allan, P. L. (1987). Globus sensation is not due to gastro‐oesophageal reflux. Clinical Otolaryngology & Allied Sciences, 12(4), 271-275.