Generel angst og dens teoretiske modeller

august 14, 2019
Udvid din viden om generel angst. I denne artikel vil vi identificere de faktorer, der fremmer udviklingen af generel angst, og hvad der kan gøre, at det fortsætter.

På en eller anden måde kender vi alle sammen lidt til begrebet angst. Vi ved, at det kan ramme en person på sin egen måde, og at der findes en række lidelser forbundet med det. En af dem kalder man generel angst. Listen over mentale sygdomme (DSM-5) definerer angst på adskillige måder, herunder generel angst (GAD).

Denne lidelse er karakteriseret ved forekomsten af angst og en overdreven vedholdende bekymring om, at den kan være vanskelig at kontrollere. Disse bekymringer kan være over forskellige begivenheder eller aktiviteter og er et resultat af tre eller flere fysiologiske symptomer på overaktivering.

Desuden har patienter med generel angst lidt af angst eller bekymringer de fleste dage over en periode på mindst seks måneder.

Udviklingen af generel angst (GAD)

Den tredje udgave af listen over mentale sygdomme (DSM-III, APA, 1980) introducerede først generel angst som en enestående diagnose. Men professionelle brugte det som en diagnose for resten, som ikke kunne møde kravene til de øvrige diagnoser for angst (1).

Listen definerede GAD som en kronisk og overbevisende bekymring (2). Senere i den næste udgave, DSM-IV-TR, bliver det karakteriseret som en overdreven, ude af kontrol bekymring i relation til forskellige emner, der dukker op de fleste dage i en periode på mindst seks måneder.

Samtidig skaber den overdrevne bekymring ubehag og/eller funktionel forfald. Den består også af mindst tre af de følgende aspekter:

Psykiatrisk medicinering og kognitiv adfærdsterapi (CBT) anvendes til at behandle GAD (3,4,5). Farmakoterapi kan være effektivt til at nedsætte angstsymptomerne. Men medicin ser ikke ud til at have en signifikant påvirkning på bekymringerne, der er det definerende ved generel angst (GAD) (3.)

kvinde skjuler sit ansigt

Nutidige teorestiske modeller over generel angstlidelser

Modellen til undgåelse af bekymringer og generel angst

Modellen til undgåelse af bekymringer (6) er baseret på Mowrers to-faktor teori om frygt (1974.) På samme måde medtager den også nogle af sine koncepter fra Foa og Kozaks følelsesmæssige forandringsteori (7,8).

Modellen til undgåelse af bekymringer slår fast, at det verbale sprog, tankebaseret aktivitet, opstår som et forsøg på at forhindre levende mentale forestillinger og associeret somatisk og følelsesmæssig aktivering.

Specifikt vil denne forhindring umuliggøre de følelsesmæssige processer af frygt, som er en teoretisk nødvendighed for succesfuld vanedannelse og fjernelse af frygtede stimuli.

Modellen med intolerance af det uvisse

Ifølge denne model vil personer med generel angst opfatte situationer med uvished eller tvetydighed som “stressende og irriterende.” Som et resultat af dette vil de opleve kronisk bekymring som modsvar til disse situationer (10.)

Disse personer tror, at det at bekymre sig vil hjælpe dem med at klare sig mere effektivt mod de begivenheder, de frygter. Eller også kan de tro, at det vil forhindre disse begivenheder i at ske (11,12.)

Denne bekymring sammen med følelserne af angst, der følger med det, fører til en negativ tilgang til problemet. På samme måde fører det også til kognitiv undgåelse, hvilket forstærker bekymringerne.

Personer, der oplever en negativ tilgang til problemet vil specifikt:

  • Have en mangel på tro på deres evne til at løse problemerne.
  • Opfatte problemerne som trusler.
  • Bliver let frustrerede, når de står overfor et problem.
  • Er pessimistiske med hensyn til resultaterne af deres anstrengelser, når det handler om at løse et problem.

Disse tanker vil kun forværre deres bekymringer og angst (10).

Den metakognitive model (MCM) for generel angst

Den metakognitive model for generel angst postulerer, at personer med GAD oplever to typer af bekymringer. Wells, ophavsmanden til modellen, definerede Type 1 bekymringer. Det er, når en person bekymrer sig om ikke-kognitive begivenheder, såsom udefrakommende situationer eller fysiske symptomer (Wells, 2005.)

Ifølge Wells vil personer begynde med at bekymre sig om Type 1 bekymringer. De er bekymrede over, at deres bekymringer er ukontrollable, eller at de kan være farlige i sig selv. Så denne “bekymring over bekymringer” (fx meta-bekymring) er det, som Wells kalder for en Type 2 bekymring.

Wells forbandt disse Type 2 bekymringer med et sæt ineffektive strategier, der sigter mod at undgå bekymringer. I særdeleshed skulle disse strategier bestå af forsøg på at kontrollere adfærd, tanker og/eller følelser (10.)

nedtrykt mand

Modellen for følelsesmæssig dysregulering (EDM)

Modellen for følelsesmæssig dysregulering (EDM) trækker på litteraturen om følelsesteorier og regulering af stemninger i almindelighed. Denne model består af fire centrale komponenter (10):

  • Den første komponent slår fast, at personer, der lider at generel angst, oplever en følelsesmæssig hyper-ophidselse. Med andre ord er deres følelser mere intense end de fleste andre menneskers. Dette gælder både de positive og de negative følelser, men mest de negative.
  • Det andet komponent antager, at personer med GAD har en ringe forståelse af følelser. Det kan for eksempel dreje sig om mangler ved at beskrive og fastslå følelser. Det gælder også tilgangen og brugen af vigtig information, hvor der er følelser involveret.
  • Det tredje komponent påstår, at personer med generel angst har flere negative attituder til nogle følelser end andre folk.
  • Endelig specificerer det fjerde komponent, at disse personer med GAD har ringe eller ingen regulering af de adaptive følelser. Således kan de også have nogle strategier til at klare sig, som potentielt efterlader dem i en følelsesmæssig tilstand, der er værre end den, de oprindeligt forsøgte at regulere.

Accept-baseret model for generel angst (ABM)

Ifølge ophavsmændene Roemer og Orsillo indeholder ABM fire komponenter:

  • Interne oplevelser
  • Et problematisk forhold med de interne oplevelser.
  • Eksperimenterende undgåelse.
  • Adfærdsmæssig restriktion.

Derfor foreslår skaberne af denne model, at personer med generel angst har negative reaktioner på deres egne interne oplevelser og er motiverede for at forsøge at undgå disse oplevelser, hvilket de gør både adfærdsmæssigt og kognitivt (gennem gentaget engagement i bekymringsprocessen.)

Vi kan konkludere, at de fem teoretiske modeller deler en vigtig karakteristika. De fokuserer alle i særdeleshed på konsekvenserne ved at undgå interne oplevelser som en overlevelsesstrategi.

I de seneste år har forskningen opdaget meget med hensyn til at få lavet teorier på denne lidelse. Men der er et behov for en mere grundig forskning på de forudsigelige komponenter i de fem modeller.

  1. Barlow, D. H., Rapee, R. M., & Brown, T. A. (1992). Behavioral treatment of generalized anxiety disorder. Behavior Therapy23(4), 551-570.
  2. Barlow, D. H., DiNardo, P. A., Vermilyea, B. B., Vermilyea, J., & Blanchard, E. B. (1986). Co-morbidity and depression among the anxiety disorders: Issues in diagnosis and classification. Journal of Nervous and Mental Disease.
  3. Anderson, I. M., & Palm, M. E. (2006). Pharmacological treatments for worry: Focus on generalised anxiety disorder. Worry and its psychological disorders: Theory, assessment and treatment, 305-334.
  4. Borkovec, T. D., & Ruscio, A. M. (2001). Psychotherapy for generalized anxiety disorder. The Journal of Clinical Psychiatry.
  5. Fisher, P. L. (2006). The efficacy of psychological treatments for generalised anxiety disorder. Worry and its psychological disorders: Theory, assessment and treatment, 359-377.
  6. Borkovec, T. D., Alcaine, O., & Behar, E. (2004). Avoidance theory of worry and generalized anxiety disorder. Generalized anxiety disorder: Advances in research and practice2004.
  7. Foa, E. B., & Kozak, M. J. (1986). Emotional processing of fear: exposure to corrective information. Psychological bulletin99(1), 20.
  8. Foa, E. B., Huppert, J. D., & Cahill, S. P. (2006). Emotional Processing Theory: An Update.
  9. Borkovec, T. D., & Inz, J. (1990). The nature of worry in generalized anxiety disorder: A predominance of thought activity. Behaviour research and therapy28(2), 153-158.
  10. Behar, E., DiMarco, I. D., Hekler, E. B., Mohlman, J., & Staples, A. M. (2011). Modelos teóricos actuales del trastorno de ansiedad generalizada (TAG): revisión conceptual e implicaciones en el tratamiento. RET, Revista de Toxicomanías63.
  11. Borkovec, T. D., & Roemer, L. (1995). Perceived functions of worry among generalized anxiety disorder subjects: Distraction from more emotionally distressing topics. Journal of behavior therapy and experimental psychiatry26(1), 25-30.
  12. Davey, G. C., Tallis, F., & Capuzzo, N. (1996). Beliefs about the consequences of worrying. Cognitive Therapy and Research20(5), 499-520.
  13. Robichaud, M., & Dugas, M. J. (2006). A cognitive-behavioral treatment targeting intolerance of uncertainty. Worry and its psychological disorders: Theory, assessment and treatment, 289-304.
  14. Roemer, L., & Orsillo, S. M. (2005). An acceptance-based behavior therapy for generalized anxiety disorder. In Acceptance and mindfulness-based approaches to anxiety (pp. 213-240). Springer, Boston, MA.