Gahuku Gama folket: Lighed og solidaritet
Gahuku Gama folket eller Gahuku Kama folket i Ny Guinea har meget anderledes skikke og moraler sammenlignet med resten af den vestlige verden. Det er især, når det kommer til deres syn på konflikter og konkurrence. Dette samfund gør alt i dets magt for at opretholde fred og harmoni.
Deres unikke praksisser blev beskrevet af Claude Lévi-Strauss – faderen af moderne antropologi – i hans bog, The Savage Mind. Gahuku Gama samfundet var isoleret fra den vestlige verden indtil år 1930. På dette tidspunkt kom de først i kontakt med missionærer, der primært kom fra Europa.
Lévi-Strauss forklarede, at missionærerne først lærte Gahuku Gama folket at spille fodbold. De tilpassede senere sporten, så den passede til deres egne værdier og skikke.
Overraskende nok var de imod at lave en fodboldkonkurrence mellem modstanderhold. I stedet ville de ofte spille i dagevis. De ville spille så mange kampe, som det var nødvendigt, for at begge hold stod lige.
Gahuku Gama folket
For Gahuku Gama folket er idéen om, at nogle folk vinder, mens andre folk uundgåeligt er nødt til at tabe, simpelthen uacceptabel. Begge tilstande er degraderende og kompromitterer stabiliteten af gruppen som helhed.
Som et resultat besluttede de sig for at tage fodboldprakssisen til et helt nyt niveau, og de forvandlede sporten fra et simpelt spil til en form for ritual.
For dette samfund i Ny Guinea er solidaritet en grundlæggende værdi. Som et resultat heraf kunne de ikke acceptere et spil, hvor målet var, at det ene hold skulle sejre over det andet. Gahuku Gama ligger stor værdi i indsats. For dem virkede det dybt uretfærdigt, at et hold ville tabe, lige meget hvor stor en indsats spillerne ydede.
Af samme årsag varede deres fodboldkampe ofte i dagevis. Selvom målet er, at holdene skal stå lige, betyder det ikke, at ét hold har lov til at overgive sig til et andet – dette bliver anset for at være uærligt. Målet er, at begge hold skal vokse og udvikle sig til et punkt, hvor alle er på lige fod. Ved at stå lige bliver begge hold vindere og tabere på samme tid.
Konkurrence og at spille uafgjort
Du tænker måske, at Gahuku Gama folket er en undtagelse. Mange teorier om menneskelig adfærd hævder, at krig, konkurrence og konflikter er en medfødt del af den menneskelige natur. I teorien kan dette meget vel være tilfældet. I stedet for konkurrence og konfrontation er der dog mange kulturer, der fremmer en følelse af solidaritet.
Der er evidens for, at nogle ældgamle kulturer har lignende værdier, længe før de ældgamle grækeres tid. Faktisk er der nogle grupper, såsom inuit-folket på Alaska, der aldrig har ført en eneste krig i hele deres lange historie.
Selvom mange af disse folk bor på områder, hvor ressourcerne er knappe, har de besluttet sig for, i stedet for at konkurrere om de få ting, der er, er løsningen at forblive forenet til alles fordel. På den måde er dette også en form for uafgjort, hvor alle vinder og taber på samme tid.
På den anden side af verden, i Patagonien, er der andre samfund med lignende skikke og værdier.
For eksempel har Yaghán eller Yamana, hvoraf der kun er nogle få folk tilbage på grund af indblandingen af den “hvide mand”, ingen optegnelse over, at deres folk nogensinde har kæmpet i en krig eller haft andre former for fysiske konfrontationer med andre samfund.
Hvad kan vi lære af Gahuku Gama folket?
Vi vil spare os selv for en hel del bekymring, stress og angst, hvis vi er mere åbne over for nogle af de skikke og praksisser, der ses i disse samfund.
Mange af vores problemer stammer fra vores usunde besættelse af succes og nederlag, fra følelser af underlegenhed og overlegenhed, der holder os oppe om natten, fra vores manglende evne til at håndtere konflikter og det herafkommende ønske om at bebyrde os selv.
Værdier, såsom dem, der ses hos Gahuku Gama folket, reflekterer en kollektiv vilje til at vokse. Det demonstrerer, at individuel vækst ikke er nok. Arbejdet er kun fuldendt, når vi har succes med at hjælpe andre med at vokse med os.
Vi føler os alle mere rolige, når vi opnår en følelse af retfærdighed og lighed. Det er et princip om universel retfærdighed, som vi kan værdsætte andre og os selv på baggrund af. Det er præcis det, disse ældgamle kulturer gør, ved at bruge nye lege og gamle skikke til at sikre individuel og kollektiv fred.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
Araújo, J. (1996). XXI, siglo de la ecología: para una cultura de la hospitalidad. Espasa.