Fredshjørnet: Et vigtigt sted

Kender du til fredshjørnet? Det er det rum, som er ment som et sted, hvor du kan lære om dig selv, reflektere over, hvem du er og genetablere din følelsesmæssige balance efter en overvældende begivenhed.
Fredshjørnet: Et vigtigt sted

Sidste ændring: 09 januar, 2021

Fredshjørnet er et rum til rådighed for alle, der er beregnet til at lære og udvikle følelsesmæssig modenhed. Både børn og voksne oplever frustrerende situationer og følelser, der svinger op og ned, som tester deres evne til at regulere deres følelser.

Hvis et menneske ikke er i stand til at håndtere stressede situationer på en hensigtsmæssig måde, er det sandsynligt, at de vil udvikle maladaptiv adfærd (ukontrolleret eller alt for hæmmet). Dette rum er et værdifuldt værktøj til at finde ro på de tidspunkter.

Følelsesmæssig selvregulering er en færdighed, som udvikles, mens man vokser op, men som kræver konstant læring. I denne artikel vil vi tale om, hvordan du bygger og bruger fredshjørnet på den rigtige måde samt de store fordele, de kan have på et følelsesmæssigt plan.

Fredshjørnet: Hvad er det helt nøjagtigt?

Fredshjørnet er et personligt rum for introspektion. Det bruges ofte inden for børnepsykologi. Dog ser man oftere og oftere, at voksne til stadighed inkorporerer det i hjemmet.

Derudover er følelsesregulering evnen til at tage kontrol over egen adfærd (både mental og faktuel). Dette er muligt at gøre takket være det faktum, at alle individer har midler og værktøjer til at påvirke egne følelser. Alle er trods alt frie til at gøre, hvad de vil, og hvis de ikke vil være bevidste om deres følelser, kan de jo bare lade være med at være det.

Mangel på følelsesregulering giver sig til udtryk i pludselige humørsvingninger, vredesudbrud samt besvær med at kontrollere følelsesmæssige tilstande.

Hos børn er det almindeligt, at denne slags vanskeligheder kommer til udtryk som hysteriske anfald og en lav tolerance overfor frustration. Disse hysteriske anfald er en del af den naturlige udvikling for barnet, hvilket som regel stabiliserer sig omkring fire-års alderen, hvor den præfrontale cortex er lidt mere udviklet.

Følelsesregulering indebærer at anerkende sine egne følelser og de situationer, som kan have været årsag til, at de er i spil. Fredshjørnet giver rum for denne følelsesmæssige refleksion på grund af dets stille, rolige og trygge miljø.

Kvinde med lukkede øjne nyder fredshjørnet

Sådan kan du skabe et fredshjørne

Der er mange muligheder for at opbygge dette rum. Faktisk er det eneste, som kræves, at det indeholder elementer, som giver ro til den eller de personer, som bruger det. Her er nogle idéer:

  • Vælg et nøjagtigt sted til dette rum, det kan f.eks være et lille telt.
  • Hvis det er børn, som skal bruge det, er det vigtigt at putte klare og forståelige instruktioner på
  • Introducér elementer, som gør rummet hyggeligt, såsom puder, tæpper, malerier eller tegninger af smukke landskaber bl.a.
  • Saml materialer, som sikrer, at den person, som bruger rummet, føler sig tilpas og hjemme. Du kan lægge mandalaer til at tegne, anti-stress bolde til progressiv afspænding, en ballon til åndedrættet og en højtaler til musik. Vær kreativ og tænk på, hvem det er, som skal bruge rummet.
  • Hvis det handler om børn, kan du tilføje elementer, som kan afhjælpe hysteriske anfald. Det kan f.eks være aviser til at rive i stykker og tegnematerialer, som kan repræsentere “vredens monster” osv.

Fredshjørnet: Hvordan du bruger det

Vi er nødt til at nævne noget meget vigtigt. For at kunne få mest muligt ud af fredshjørnet er det vigtigt, at det præsenteres rigtigt. Reglerne skal være klare og tydelige.

Du kan nævne, hvornår det er gavnligt at bruge fredshjørnet, når du introducerer rummet første gang. På samme måde er det vigtigt at understrege det faktum, at det ikke på nogen måde er et sted, som indebærer begrænsninger eller forpligtelser.

Hvis ikke du gør det på denne måde vil det, i stedet for at blive et roligt sted, kunne opleves som et sted for afstraffelse i stil med teknikken ved “time out”.

En person kan bruge rummet, når de har behov for at:

  • Håndtere intense følelser, som vrede, for at kunne vende tilbage til en balanceret tilstand.
  • Undgå at skade andre eller sig selv.
  • Finde løsninger på en konflikt.
  • Være alene.
  • Udtrykke tristhed eller andre følelser på en privat måde.
  • Være i et privat rum med en anden person.
  • Meditere.
  • Hvile.
Barn, der mediterer

Et fantastisk sted for følelsesregulering

Fredshjørnet er et tilflugtssted, som både kan bruges af børn og voksne. Det er let at lave et rum, som er baseret på at skabe et positivt sted til sig selv i modsætning til at bruge det som et sted for afstraffelse.

Følelsesregulering er en færdighed, som mennesket udvikler i løbet af sine første leveår, men som konstant skal genlæres for at opnå større selvindsigt. Uden denne regulering er folk i følelsernes vold, hvilket utvivlsomt fører til en ubalance i dem selv.

Dette rum er ikke ment som et sted, hvor følelser skal fortrænges. Faktisk er det helt modsat. Personer kan bruge dette rum til at identificere deres følelser, arbejde med dem og forsøge at vende tilbage til en tidligere tilstand. Således hjælper det til at undgå, at man kommer til at lade følelserne løbe af med sig. Det kan nemlig føre til impulsivitet.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.