Forskellene mellem alzheimers og parkinsons

De er hovedårsagen til demens, men der er forskel på de to sygdomme.
Forskellene mellem alzheimers og parkinsons

Sidste ændring: 25 marts, 2021

Har du lært forskellene mellem alzheimers og parkinsons? De to sygdomme er blandt de mest almindelige årsager til demens. Læs denne artikel og lær mere om dem!

Kender du forskellene på de to sygdomme? Først og fremmest må vi sige, at de begge udgør to af hovedårsagerne til demens. Men lad os blive lidt mere præcise. Ifølge data fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) udgør demens på grund af alzheimers sygdom 60-70% af alle demenstilfælde i verden.

Det er dog vigtigt at huske på, at det er to meget forskellige sygdomme. Derudover må vi gøre os det klart, at det at have en af de to lidelser ikke altid fører til, at man udvikler demens (selvom det sker i de fleste tilfælde). Vi ved, at mellem 20 og 60% af alle mennesker med Parkinsons sygdom ender med at udvikle demens.

Buter et al. (2008) gennemførte et studie, der blev trykt i tidsskriftet, Neurology. Det blev lavet med 233 patienter, der havde Parkinsons. Forskerne kunne konstatere, at omkring 60% af dem udviklede Parkinsons demens over en periode på 12 år.

Men hvad er demens? Ordet henviser til en række symptomer, der opstår som en konsekvens af neurologiske skader eller sygdom.

Symptomerne omfatter tab eller svækkelse af de mentale evner, og påvirker hovedsageligt tre forskellige områder: Det kognitive (for eksempel hukommelsestab eller ændringer i tankemønstre), det adfærdsmæssige (ændringer i opførsel) og personlighed (ændring af blandt andet personligheden, irritabilitet og følelsesmæssig ustabilitet).

Forskellene mellem alzheimers og parkinsons

Vi vil opdele forskellene mellem de to sygdomme i forskellige grupper og så forklare, hvad hver af dem består af. De er alle uddraget fra to opslagsværker om sindslidelser: Belloch, Sandin og Ramos (2010) og DSM-5 (APA, 2014).

Den første gruppe af forskelle mellem de to sygdomme handler om typen af deres symptomer. Lad os kigge på, hvad de er.

En ældre kvinde påvirket af demenssymptomer

Kognitive symptomer

En af de væsentligste forskelle på de to sygdomme har at gøre med, hvordan de påvirker det kognitive område. I parkinsons tilfælde er der svigt i genkaldelse af data (hukommelse).

Med alzheimers sker svigtet derimod tidligere i hukommelsesprocessen (data-indkodning). Derudover bliver hukommelse og koncentration mere påvirket af alzheimers end af parkinsons.

Motoriske symptomer

I parkinsons tilfælde opstår de såkaldte parkinsonismer, et klinisk syndrom, som er kendetegnet ved de følgende symptomer: Stivhed, rysten, bradykinesi (langsomme bevægelser) og en ustabil kropsholdning. Derimod er det sjældent, at der ses parkinsonismer ved alzheimers.

Stivhed og bradykinesi opstår meget ofte ved parkinsons, mens disse symptomer kun ses sporadisk i tilfælde med alzheimers. Og som det sidste er rysten et typisk symptom på parkinsons, men ret sjældent ved alzheimers.

Psykotiske og andre symptomer ved alzheimers og parkinsons

Udover de symptomer vi allerede har nævnt, kan der også opstå andre i begge sygdomstilfælde. For eksempel ses delirium af og til ved alzheimers, mens det er ganske sjældent ved parkinsons. Her er det vigtigt at huske, at delirium er en lidelse, der primært rammer bevidstheden og evnen til at være opmærksom.

Når vi taler om psykotiske symptomer, så kan visuelle hallucinationer optræde ved begge sygdomme, mere eller mindre i samme målestok. Vrangforestillinger kan også opstå. De ses oftere i alzheimers, men sporadisk ved parkinsons.

Patologiske symptomer på alzheimers og parkinsons

En anden forskel mellem sygdommene har med hjernen at gøre (neurotransmittere og atypiske strukturer). Mens senile plak for eksempel ofte ses ved alzheimers (ekstracellulære ophobninger af molekyler i hjernens grå stof), så sker det meget sjældent ved parkinsons.

Det samme ses i andre strukturer. Eksempelvis neurofibrillære sammenfiltringer, som ofte ses hos mennesker med alzheimers, men yderst sjældent hos parkinsons.

På den anden side opstår Lewy body demens oftere ved parkinsons end ved alzheimers. Når det drejer sig om neurotransmittere, så ved vi, at mangel på acetylcholin ofte findes i hjernen hos mennesker med alzheimers, mens dette kun ses sjældent hos individer med parkinsons.

Husk også på, at der er mangel på dopamin ved parkinsons. Det er noget, som ikke sker ved alzheimers.

Alderen, hvor sygdommen indtræder

Der er endvidere forskel på, hvornår sygdommen indtræder. Parkinsons indtræder som regel tidligere end alzheimers, i alderen fra 50 til 60 år, mens alzheimers oftest optræder hos patienter, der er mere end 65 år gamle.

Person tager sig til sine hænder

Udbredelse

Alzheimers demens er mere udbredt end parkinsons demens. Ifølge DSM-5 (2014) er udbredelsen på 6,4% for hele Europa.

Typer af demens med alzheimers og parkinsons

Til slut kan det siges, at i tilfælde med alzheimers opstår demens tidligere end i tilfælde med parkinsons.

Angående typen af demensså er den kortikal ved alzheimers (hvilket indebærer, at hjernebarken er involveret). Modsat parkinsons demens, som er subkortikal (det involverer de subkortikale områder i hjernen).

I denne forbindelse er det væsentligt at bemærke, at kortikal demens generelt medfører kognitive symptomer, mens subkortikal demens fører til motoriske symptomer. Begge typer af symptomer kan dog blive kombineret i større eller mindre omfang.

Lad os huske på en ting. På den ene siden omfatter kortikal demens alzheimers, frontotemporal demens, Creutzfeldt-Jakobs sygdom og Lewy body demens. Subkortikal demens omfatter på den anden side som regel Parkinsons, Huntingtons og demens i forbindelse med HIV.

Det kan interessere dig ...
Sådan kan man kommunikere med folk med demens
Udforsk Sindet
Læs den på Udforsk Sindet
Sådan kan man kommunikere med folk med demens

Det kan være kompliceret at kommunikere med folk med demens. Måske har du oplevet dette selv med et familiemedlem eller en nær ven.



  • APA (2014). DSM-5. Manual diagnóstico y estadístico de los trastornos mentales. Madrid: Panamericana.
  • Belloch, A.; Sandín, B. y Ramos (2010). Manial de Psicopatología. Volumen II. Madrid: McGraw-Hill.
  • Buter, T.C., Van den Hout, A., Matthews, F.E., Larsen, J.P., Brayne, C. & Aarsland, D. (2008). Dementia and survival in Parkinson disease: a 12-year population study. Neurology, 70(13): 1017-1022.