Forskellen mellem at have og at besidde

Ved første øjekast ser det ud til, at der ikke er nogen forskel mellem at have og at besidde. Men filosofien siger noget andet. Denne genstand viser din skelnen.

I hverdagen bruges begreberne at have og at besidde i flæng. Men der er en forskel. Selvom de kan virke synonyme, skelner filosofien mellem de to begreber.

Når vi betragter objekter og kroppe på den ene side og eksistens på den anden, vil vi udforske den pågældende forskellighed. Faktisk vil vi gå videre og undersøge ulighed i forbrugersamfundet og i lovgivningen.

At have, ifølge filosofien

I daglig tale siger man, at man har noget, når man besidder en bestemt genstand. Men filosofien skelner mellem disse to begreber. Forskellen er kropslig og eksistentiel.

Universitetet i Navarra (Spanien) har foretaget en undersøgelse af begrebet at have. Forskerne tog udgangspunkt i udtalelser fra den franske filosof og dramatiker Gabriel Marcel, som hævdede, at det at have er forbundet med inkarnation.

Det betyder, at eksistensen er kropslig, hvilket antyder, at “din krop” og “du” er det samme. Væren og krop er på denne måde forenet. Derfor betyder det at have, at man skiller sig af med kropsligheden.

På den anden side definerer den spanske filosof Leonardo Polo mennesket som en, der er i stand til at have. Med andre ord fremstår det at have som en kapacitet, hvor kropslighed er vigtig. Den kropslige form er således den mest grundlæggende form.

Som du kan se, er det at have fra et filosofisk perspektiv knyttet til kroppe og objekter. Men hvad med at besidde? Betyder det ikke det samme? Polo hævdede, at der er en forskel mellem at have og at besidde. For ham er besiddelse en måde at vide ting på. Med andre ord er der en forbindelse mellem at eje og at vide.

At besidde, set fra et filosofisk perspektiv

Viden er et af de emner, der blev taget op i Platons dialog Theaitetos. I dette værk finder der en samtale sted mellem Sokrates og Theaitetos om videns eller videnskabens natur. Teksten påpeger forskellen mellem at have og at besidde.

Ifølge Revista de la Asociación Española de Neuropsiquiatría (Tidsskrift for den spanske forening for neuropsykiatri) er det at have forbundet med det nuværende øjeblik. For eksempel har man en genstand eller, i dette tilfælde, viden. Du har det nu, i dette præcise øjeblik.

På den anden side fortolkes det at besidde som en potentialitet. For eksempel kan du eje en bærbar computer, men du har den måske ikke med dig i dette præcise øjeblik. Derfor er besiddelse en potentialitet. Den er der, men ikke nødvendigvis til stede her og nu.

Forskellen mellem at have og at besidde i forbrugersamfundet

Den tyske filosof Erich Fromm forklarede i sin bog To Have or To Be? (1976) to former for eksistens: en være og en have. Han forbandt det at have med ejendom og besiddelse. Verden er der til din rådighed, klar til at blive din ejendom, i henhold til de skrevne love.

Fromm ser det at have som relateret til at besidde, da besiddelse er en hellig ret for mennesket i industri- og forbrugersamfund. Det kommer fra begrebet privat ejendom: det, der med rette tilhører dig, er din ejendom. Derfor er det din besiddelse, hævdes det i en artikel i Economipedia.

Fromm ønskede at demonstrere og advare om, at mennesket i de nuværende samfund er blevet et objekt. Han hævdede, at vi har sat vores dybeste og mest åndelige eksistens til side for hele tiden at søge efter at erhverve os egenskaber. Det er objekter, der er klar til at blive konsumeret.

Men her kommer den etiske advarsel. Selvom man kan besidde genstande, er det ikke muligt at betragte mennesker, som om de var ens ejendom. Faktisk er respekten for menneskets eksistentielle dimension den eneste ting, vi kan redde i vores nuværende samfund. Men det er værd at spørge, hvor ejendomsbegrebet kommer fra.

Ejendomsretten

Nu må vi vende os mod det juridiske område. Filosofi og jura er tæt forbundne. Faktisk kommer meget af teorien om retspraksis fra retsfilosofien. Desuden er ejendomsbegrebet filosofisk baseret på naturretten.

Naturretten er ikke nedskrevet, men den har den menneskelige fornufts kraft bag sig. Derfor kan den pålægges mennesket, da den anerkendes af den menneskelige fornuft. Naturretten gælder for alle, overalt, på samme måde.

En artikel udgivet af University of La Plata (Argentina) hævder, at ejendomsretten og dermed retten til at besidde er baseret på menneskets iboende evne til at forsvare og kræve det, der tilhører dem. Besiddelse udspringer altså af en menneskelig evne, som naturretten beskytter. Denne lov bliver så til en juridisk rettighed.

Fra dette perspektiv er det at eje en konstituerende del af det menneskelige væsen. Det er en naturlov, der pålægges og anerkendes af fornuften selv. I den forstand har besiddelse en eksistentiel konnotation, der ligger langt fra det kropslige i at have.

Er det nyttigt at kende forskellen mellem at have og at besidde?

På et filosofisk plan indebærer det at forstå forskellen mellem at have og at besidde, at man erkender sit forhold til verden og til sig selv. Det inviterer dig til at indtage en distanceret holdning til materielle besiddelser og i højere grad værdsætte de erfaringer og den personlige vækst, der kommer ud af dem.

Du kan også se forskellen mellem at have og at besidde som en mulighed for at dyrke et mere meningsfuldt liv. Det betyder, at du kan fremme en sund balance mellem dine materielle behov og dit åndelige velbefindende.