Episteme og generering af viden
Hvor kommer viden fra? Hvordan kan man vide, om noget er sandt eller falsk? Disse spørgsmål er vanskelige at besvare. Endnu mere i dag, hvor man konstant bliver oversvømmet med nye oplysninger via teknologien. Teorien om episteme forklarer, hvordan du vælger de oplysninger, du efterfølgende omdanner til viden.
For det første skal du forstå, at alle oplysninger er data. Det er dog ikke al sammen viden. Faktisk bliver det først til viden, når du tror på det. Ikke desto mindre behøver informationen ikke nødvendigvis at være sand, for at du kan tro på den.
Tag for eksempel tandfeen. Du overvejer oplysningerne og beslutter selv, om historien er sand eller ej. Hvis du så beslutter dig for at tro på en fe, der bytter mælketænder for penge, har du skabt viden. Hvis du derimod vælger ikke at tro på det, er det bare information, “falsk information”. Derfor er viden den information, som du accepterer som sandheden.
“ Mennesket taler om alt, og han taler om alt, som om forståelsen af alting var alt i ham.”
-Antonio Porchia-
Empirisme versus episteme
Du opnår viden gennem perception via dine sanser. Med andre ord: At se er at tænke. Hvis du f.eks. ser eller hører tandfeen, vil du generere viden om, at den er virkelig. Det vil også påvirke dine ræsonnementer. For hvis du hører en lyd og tror, at det måske er tandfeen, vil du tænke over, om den lyd virkelig indikerer, om tandfeen eksisterer eller ej.
På den anden side er der andre metoder til at generere viden. Indtil nu er den mest anvendelige metode den videnskabelige metode. Videnskaben skaber viden ved hjælp af hypoteser, som den derefter forsøger at bekræfte eller afkræfte.
F.eks. har den medicin, du tager, gennemgået en række eksperimenter for at bevise sin virkning. Alternative behandlingsformer gennemgår imidlertid ikke disse processer. Faktisk er det op til dig selv, om du tror på, at de virker eller ej, og om du genererer dette til viden.
Hvad er epistemologi?
Som du har set, er der forskellige måder at opnå viden på. Den gren af videnskaben, der studerer viden, er epistemologien. Med andre ord studerer epistemologien de kriterier, der bruges til at fastslå, at noget er sandt. Som nævnt er der forskellige måder at bekræfte denne viden på, fra dine sanser til den videnskabelige metode.
Derfor er der forskellige typer epistemologisk viden. Denne artikel fokuserer dog på episteme, som handler om den måde, hvorpå du opnår din subjektive viden. Det er den viden, der tilhører dig, uanset om den er sand, og uanset om andre er enige i den eller ej.
Episteme
Ud fra den antagelse, at viden er det, du ved (eller tror, du ved), foreslår episteme, at viden opstår ved at opstille hypoteser. I dit eget liv skaber du derfor forskellige hypoteser. Derefter vurderer du relevansen af hver enkelt hypotese ud fra de beviser, du har.
Hvis du f.eks. spiser en fødevare, som du aldrig har prøvet før, og bliver syg næste dag, vil du sandsynligvis generere forskellige hypoteser. Den ene hypotese ville være, at maden gjorde dig syg. En anden hypotese ville være, at maden ikke havde noget med din sygdom at gøre.
Selv om disse to hypoteser ikke er de eneste mulige hypoteser, illustrerer dette eksempel, hvordan en hypotese fungerer. I dette særlige tilfælde skal man for at finde ud af, om maden gjorde dig syg eller ej, undersøge det nærmere.
Disse to hypoteser er direkte modsatrettede og ville derfor give dig usikkerhed om årsagen til din sygdom. For at fjerne denne usikkerhed er du derfor nødt til at vælge en af dem. Dette ville føre til, at du danner viden.
Derfor har du i denne situation to muligheder. Du kunne enten aldrig finde ud af, hvad der gjorde dig syg. Eller du kunne acceptere en af hypoteserne og danne dig viden om din sygdom. Hvilken mulighed du vælger, vil afhænge af fordelene og omkostningerne ved at opnå denne viden. Hvis det f.eks. var meget vigtigt at vide, hvad der gjorde dig syg, ville du sandsynligvis vælge den første hypotese.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Kruglanski, A. W. (1989). Lay epistemics and human knowledge: Cognitive and motivational bases. New York: Plenum.
- Kruglanski, A. W. (2004). The psychology of closed mindedness. New York: Psychology Press.
- Kruglanski, A. W., & Webster, D. M. (1996). Motivated closing of the mind: “seizing” and “freezing”. Psychological Review, 103(2), 263-283.