Forholdet mellem mobning og unges mentale sundhed

4 minutter

Mobning og unges mentale sundhed er forbundet gennem en række komponenter. Du kan finde ud af mere om det her.

Forholdet mellem mobning og unges mentale sundhed

Skrevet og kontrolleret af psykolog Sara González Juárez.

Sidste ændring: 04 juni, 2023

Forholdet mellem mobning og unges mentale sundhed er et af de mest undersøgte emner i dag. Selvom mobning har eksisteret altid, prioriterer man endelig at skabe et miljø med respekt i uddannelsesinstitutioner.

Men det er kompliceret at udrydde en form for vold, der udøves af mennesker, hvis selvopbygningsproces stadig er i gang. Desuden er mobning ikke vold, der kun vedrører offeret og mobberen. Det omfatter også tilskuere, skoler, familier og selvfølgelig selve samfundet.

Vi må gøre os klart, hvilke konsekvenser mobning har for de unges mentale sundhed. Det er det, vi vil tale om her. At blive bevidst om konsekvenserne af mobning er nemlig nøglen til at stoppe det én gang for alle.

En trist dreng tager sig til hovedet — Usikkerhed og forringelse af selvværd og selvtillid er sammen med vanskeligheder i forhold til andre nogle af de mest almindelige konsekvenser for mobbeofre.

Forbindelsen mellem mobning og unges mentale sundhed: Offeret

For det første skal vi analysere den mentale sundhed hos unge mobbeofre. De bærer hovedbyrden af mobningen og ligegyldigheden fra alle andre.

Både mobning og cybermobning har et positivt forhold til forringelsen af selvværdet, som det fremgår af flere undersøgelser.
Det betyder tvivl på sig selv, usikkerhed og vanskeligheder i sociale relationer.
Der er også en direkte sammenhæng mellem at være offer for mobning og at udvise symptomer på angst og depression. For eksempel somatisering, intens tristhed og isolation.
Denne sammenhæng er også signifikant for andre tilstande, som f.eks. spiseforstyrrelser.
Forskning viser, at depression kan bygge bro mellem mobning og selvmordsadfærd. Unge kvinder er mere påvirkede i denne henseende.
Ofre for mobning oplever intense følelser af ensomhed og hjælpeløshed.

Psykologiske effekter af at være mobber

Vi glemmer ofte mobberen, fordi vi har en tendens til at fokusere på at beskytte offeret. Men vi må ikke glemme, at de også er individer, der handler i overensstemmelse med bestemte indlæringer, værdier og stimuli. Mobbespiralen begynder faktisk med mobberen, så der skal også arbejdes med dem. Dette er kendetegnene for den typiske mobber:

Deres empati forringes på grund af deres mobning. De får, hvad de vil have, gennem aggression. Desuden har de en tendens til at gøre sig selv til ofre og føler ingen skyld.
De mangler sociale færdigheder og gennemslagskraft.
De lider af symptomer på angst. Disse er ofte ledsaget af følelser af usikkerhed og utilfredshed med livet.
De viser høj impulsivitet. Det får dem til at udvikle antisocial adfærd.
De har ofte også været ofre for misbrug.
De viser dårlig følelsesmæssig styring, både af deres egne og andres følelser.
Der er en høj korrelation mellem at være en mobber i gymnasiet og at vise meget antisocial adfærd i voksenlivet.

At forstå rødderne til mobbeadfærd er nøglen til at håndtere konsekvenserne for den mentale sundhed hos unge. Det er her, arbejdet med at forebygge denne form for vold skal begynde.

Mobning og unges mentale sundhed: Konsekvenser for tilskuere til mobning

Tilskueren, der viser eftergivenhed over for voldshandlinger, er også en del af fænomenet mobning. Desuden påvirkes deres mentale sundhed også.

Forskning hævder, at vidner til vold i skolen oplever angst, stress og frygt under begivenhederne og støtter enten offeret eller mobberen.
De viser skyldfølelse over deres egen eftergivenhed, men frygten forhindrer dem i at handle.
Gennem observation lærer de adfærdsmønstre baseret på en dominans- og underkastelsesstil.
De udgør en del af normaliseringen af vold i skolemiljøet.
Disse faktorer skaber voksne, der indirekte deltager i forskellige former for vold. De viderefører den enten gennem deres tillærte værdier eller forbliver ligeglade med deres oplevelser i hverdagen.

Dreng kigger intenst på noget — Tilskuere til mobning oplever ofte følelser af skyld, angst og stress på grund af deres oplevelser.

Hvad skal man gøre i tilfælde af mobning?

Ifølge en undersøgelse foretaget af Red Barnet i 2016 indrømmede 33 procent af de adspurgte, at de for nylig havde overfaldet nogen fysisk. Ikke nok med det: En ud af ti havde truet, og 50 procent havde fornærmet en anden person. 25 procent havde gjort det samme på de sociale medier. Faktisk tyder disse data på, at en ud af tre elever hævder at have været udsat for en eller anden form for aggression.

Som du kan se, er det umuligt ikke at støde på eksempler på aggression i skolemiljøer. Desuden eskalerer mange af dem til tilfælde af mobning og forværring af unges mentale sundhed. Det skaber en verden af voksne, der er vant til vold.

Hvis du ser nogen blive mobbet, så lad være med at deltage. Familien og uddannelsesinstitutionen skal have det at vide, da de er ansvarlige for at stoppe processen og træffe foranstaltninger såsom forebyggende programmer. Bagefter bør de søge professionel psykologisk hjælp til offeret og personerne omkring dem, inklusive mobberen.

At stoppe mobning er en systemisk opgave, der vedrører os alle som en del af samfundet. Vold må aldrig blive en kultur. Ellers bliver vi alle ofre.