Nogle forhold er som usaltede æg

Nogle forhold er som usaltede æg

Sidste ændring: 18 september, 2017

Nogle forhold er som et usaltet æg: uden smag, ligegyldigt, forankret i en monoton situation, som man drukner i på lang sigt. Dette er en virkelighed, der rammer mange par. Selvom de måske allerede er begyndt at se på det som noget normalt. Noget, der vil gå over.

Man kan dog gøre noget ved det, hvis man virkelig vil. Man kan genfinde det forår, hvor ens kærlighed spirede og bevæge sig væk fra det efterår, der lader til at komme tættere og tættere på vinteren. Hengivenhed ældes ikke, som vi gør. Hvis dette sker, er det fordi, man tillader det. Måske er man blevet træt af at vedligeholde og dyrke kærligheden.

“Den kærlige impuls skal bevæge sig frit for ikke at dø.”
-Walter Riso-

Vi begår den fejl at låse kærtegnene, vores knus og de kærlige ord ind i et pengeskab, der nu befinder sig i fortiden. Før var det vigtigt at vise den anden person, at man elskede de ting, man følte. Hvornår stoppede man med at gentage det og faldt i antagelsernes trøstende favn?

Smagløs, aldrende kærlighed

Vi har hørt adskillige gange, at kærligheden løber tør, at den dør, at den ændrer sig med tiden. Vi bebrejder tidens gang for at få det bedre med os selv og for ikke tage ansvar for at gøre tingene mindre godt.

Det er ikke kun det, at vi opgiver os selv, men at vi tilsidesætter det, vi kæmpede for med så mange anstrengelser og lidenskab for mange år siden. Nu, hvor vi har det, skal vi så holde op med at gøre en indsats? Først var det den ene, så den anden. I sidste ende er vi to mennesker, der lod kærligheden falme til blot et minde

Dette er det punkt, hvor antagelserne dukker op, hvilket er vigtigt i mange af vores personlige forhold. Men de har den største effekt i romantiske forhold. Det er bedre at fortsætte med at gentage, at blive træt af altid at sige det samme end at tage ting for givet.

Hvorfor skal jeg fortælle min mand, at jeg elsker ham, hvis han allerede ved det?” “Jeg behøver ikke give hende et kys, hun ved allerede, at jeg elsker hende.” “Vi er for gamle til at kysse offentligt.” Jeg er sikker på, at nogle af disse tanker lyder bekendte for dig. Mange par tænker de samme ting.

Der er nogle forhold, der ikke føler eller lider, der er overfladiske og styres af monotoni.

Men før i tiden var det fint for én at sige “jeg elsker dig” uendeligt mange gange til kærligheden i ens liv. Man gav dem altid et kys, når de gik ud af døren for at gå på arbejde. Man overvejede ikke situationen for at kunne holde deres hånd eller give dem et uventet kram. Det kom bare ud af det blå. Man ønskede at føle sin partner tæt på. Man ønskede at vise dem igen og igen, hvad man følte.

Vi lader kærligheden dø

Flammen går ikke bare ud. Vi puster den selv ud. Vi kan fortsætte med at blæse til den og undslippe den situation, vi sidder fast i. Alt sammen fordi vi er for dovne til at sige noget til vores partner, som vi engang insisterede på at sige hele tiden. Man føler en træthed over at gøre en indsats for noget, man allerede har opnået.

Mange mennesker giver alt, de har, i begyndelsen af et forhold. De er som en oppustet ballon. Men når de allerede har fået det, de ønskede, lukker de gradvist luften ud, indtil der ikke er noget tilbage af alt, de har gjort. Så undrer du dig stadig over, hvorfor I ikke er så intime som før? Hvorfor alt har ændret sig?

Forhold bukker under på grund af vores dårlige indstilling. Vi holder op med at tænke på den anden person og fokuserer på os selv. Vi begrunder vores manglende evne til fortsat at give alt ved at sige “de ved det allerede.”

Jeg ved, at kærligheden er der, men den er tavs, knapt til stede. En skræmt/genert kærlighed, måske, der nogle gange får mig til at tvivle.

At give næring til forholdet

Forholdet passer ikke sig selv, det er ikke selvkørende. Det skal næres hele tiden. Dag efter dag med større omhu efter man har brugt flere og flere år sammen, da der også er flere omstændigheder, der truer med at slide det ned. Man kigger misundeligt på alle de gamle par, der går hånd i hånd, der respekterer hinanden, som ikke skjuler deres kærlighed offentligt. Og man spørger sig selv… H vordan gør de det? Ved at passe på og være opmærksomme på den følelse, der er så ærlig, efterspurgt og håbet på.

Det er en gensidig følelse, der er ligeglad med gentagelser eller rationel tænkning. I det sekund man begynder at antage, tænke og tro, bliver kærligheden svagere. Det bør være frit at føle og opleve den i sin helhed. Det er aldrig kedeligt, vi gør det kedeligt. Det bliver aldrig uinteressant, det er os, der bliver sløve.

Forhold kan vare, hvis de hænder, der passer på det, er faste og villige til at give alt i dag, i morgen og for evigt. Årene er ligegyldige, alt, hvad der betyder noget, er indstillingen.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.