For et par styrker frihed flammen

september 11, 2017

Vi, som mennesker, hører til et samfund, vi ikke har valgt. Et samfund, hvor sange siger en masse om, hvor meget to mennesker elsker hinanden. Om hvor meget de har brug for hinanden, og hvor ideelt det ville være at være sammen. I børnefilm ser vi, hvordan prinsen redder prinsessen fra drager, så hun kan blive HANS dronning. Og hvor det nærmest er obligatorisk for dem at blive én. Men hvor efterlader det så frihed, uafhængighed og det individuelle projekt?

Et hus, en bil, en computer og endda et kæledyr tilhører dig, men ikke en person. Et menneske tilhører sig selv, universitet og ens egne oplevelser. Ingen har ret til at tage din identitet og klippe dine vinger.

Sådan overlever vi “romantiske” forhold

I de seneste tohundrede år kan vi se, hvordan det romantiske koncept af kærlighed er blevet etableret. Det indebærer at overveje hinanden og blive til ét væsen. Kærlighed indikerer at gøre den anden persons dages unikke, fordi de er ved din side.

Du møder nogen, og alting er fantastisk. I løbet af de første par måneder er alting nyt. Enhver gestus, ethvert ord, ethvert sted. Du ønsker ikke at adskille dig fra personen for noget andet i verden. Du begynder at skabe to-personers dynamikker, hvor der før kun var en person. Dette er utroligt. Men tiden går, og dynamikkerne risikerer at blive til behov, på en måde hvor alt, den ene person gør uden den anden, opfattes som selviskhed.

Heri ligger fejlen. Vi bør være rationelle nok, indenfor den irrationalitet skabt af kærlighed, til ikke at miste vores frihed. Vi bør være bevidste om, at individuelle aktiviteter, dine egne venner og øjeblikke med ensomhed ikke er andet end den luft, som kærlighedens komet skal bruge, for at flyve så højt som muligt.

Samtale er det bedste redskab til at promovere selvstændighed

For at kunne promovere frihed og selvstændighed er sund og funktionel kommunikation nøglen. Det bør ikke være et problem at informere din partner omkring dine planer. Det er ikke sundt for dig at tænke over, hvordan du kan forhandle omkring det, du vil eller ønsker at gøre, som om I laver en aftale. Dit forhold er ikke en forretningsaftale. Det bør være et sted med tillid og forståelse, hvor alt det gode fra begge partnere bør gives i store mængder.

Når det kommer til at tale med din partner, bør I være opmærksomme på, begge af Jer, at I ikke kun taler til jeres partner. I taler til jeres partner og deres livserfaring. Her spiller to attituder ind. På den ene side er forståelsen, som de må tilpasse dig, fordi de i fortiden måske har oplevet ting, som nu gør dem til et mistroisk og frygtsomt menneske. Og på den anden side bør du forstå, at din fortid ligger i fortiden. Foran dig er en ny person, som giver dig en ny fremtid. En som vil være skøn for Jer begge.

At nyde hinanden ved frit at have kvalitetstid sammen

Den største frihed kan findes, når vi udnytter vores tid og tildeler den kvalitet, såsom når vi er taknemmelige for den tid, den anden person dedikerer til os. På denne måde kan vi værdsætte personen ved siden af os. Samt enhver gestus, de foretager sig, uden at tro, at ”det her er alt du får”, og at de heller ikke er tvunget til at gøre det, fordi det er det, samfundet dikterer som værende deres rolle som en partner.

Som konklusion er det godt at huske på, at i et forhold er afstand vitalt. Den plads, I deler, samt Jeres personlige plads. Det er faktisk mere sandsynligt, at I ved at fremme Jeres personlige områder også vil berige Jeres delte område. At savne dem, at føle behovet for at have dem hos dig eller have tid til at reflektere er eksempler på aktiviteter, som kan bidrage med en masse til Jeres forhold. Aktiviteter, som er svære, hvis I tilbringer hvert et øjeblik sammen.

“Mit. Det hele er mit. Mit, som jeg er blevet forelsket i, med det, som er dit. Dit, som er så meget vores, at jeg nu føler, det kun er mit. Men det er ikke mit at have dig bundet her til mig. Det er mit, som intet har at gøre med ejerskab. For med dig har jeg lært, at ingen går og lader døren stå åben.

For med dig er jeg ikke længere et sted, men en destination. Fordi mit største ønske er at blive dit hjem, det sted du altid længes efter at vende tilbage til. Selv hvis du bringer sand fra et andet hav med på dine fødder.
-Risto Mejide-