Fortæl mig, hvad du antager, og jeg vil fortælle dig, hvad du mangler
Vi har alle hørt dette populære udtryk: ”Fortæl mig, hvad du antager, og jeg vil fortælle dig, hvad du mangler.” Det refererer til, når nogen tillægger sig en bestemt værdi. Men inden længe begynder de at vise tegn, der modsiger alt, hvad de prædiker om. I dette tilfælde er det, som de “reklamerer med,” et karaktertræk, som personen har givet sig selv.
Denne samme logik går ikke an, hver gang nogen taler stolt om, hvem de er, eller hvad de har gjort. Der er noget, der afslører dem. Det er det faktum, at der er et ”plus” i deres attitude. De understreger denne træk i høj grad og alt for ofte. De vinker med det som et flag, og deres overdrivelse er meget tydelig.
Du antager overdrevent, hvad du gerne vil være, ikke hvad du er
En person, der virker som en, der taler meget, men ikke anvender det, han prædiker, er faktisk en person fanget i en forsvarsmekanisme. Den kendte mekanisme kaldes ”reaktiv dannelse”. Det er at udøve en opførsel for at undgå et undertrykt begår. Med andre ord begærer personen noget, som de mener, er forkasteligt. Og for at kunne forsvare sig selv imod denne ubevidste impuls begynder de at tvinge sig selv til at gøre nøjagtigt det modsatte.
Eksemplerne på dette er endeløse. Dem, der ønsker at spise til de sprænges, men tænker ,at dette ønske eller begær er forkasteligt, fordi de kan blive tykke og afvist af samfundet. Derfor dedikerer de sig selv til fanatisk at anbefale diæter, og hader junk food. Eller eksemplet med mennesker, som har meget intense seksuelle ønsker, men anser dem som værende syndige. Derfor begynder de et korstog til fordel for afholdenhed og dydighed.
Det er langt mere almindeligt at finde mennesker, som søger andres opmærksomhed, som hader eller foragter. Personen lyver ikke og lader ikke bevidst som om. De er bare ikke i stand til at genkende deres egne følelser grundet moralsk selvpålagt censur.
Reaktiv formation kan være mål for et bestemt aspekt, såsom orden eller hygiejne. Men det kan også blive et adfærdsmønster, som former en del af deres personlige struktur. I dette tilfælde er der en slags ”falsk personlighed,” hvor praktisk talt alle personens handlinger er orierenterede omkring at opretholde denne maske. Dette er de mennesker, som ”lader, som om de er noget, de ikke er”.
Du antager for at forsvare dig selv
Det, der forhindrer udtrykkelsen for begæret, er en ekstremt rigid moral samvittighed eller et eksternt mandat, du er bange for at bryde. Derfor antager du at være noget, som du ikke er, uden rigtig at have en intention om at gøre det. Det, der lader dig identificere, at en reaktiv dannelsesmekanisme er blevet fastlagt, er, hvor empatiske eller overdrevne dine ord eller handlinger er blevet. Dit ”nej” er for hårdt. Dit ”ja” er særligt overdrevet. Dette er tegn på, at der er et skjult begær, som guider dig imod det modsatte.
Lige nu er sociale netværk et autentisk katalog for disse mekanismer. Sommetider lader det til, at de blev designet, præcis så hvert individ kan bevise, at de er ”noget,” som de nok ikke er. De deler smilende billeder, selvom de ikke er så glade, som de ser ud på billeder. Folk antager omkring deres rejser, nye jobs og erobringer. Men der må være noget usikkert omkring det, hvis du har brug for at andre ser det.
Reaktive dannelser kan skabe en besættende personlighed. Du antager at være noget, du ikke er. Og for at kunne opretholde dette selvbedrag skal du hele tiden være på vagt. Du er nødt til hele tiden at holde blikket mod dig selv og bevise, at du ikke er mistænksomheden værd. Situationen kan blive udmattende. For undertrykt begær vil vende tilbage igen og igen. Og du vil føle dig taget til fange af det.
Under denne besættelse kan du måske opleve en del stress for at holde dit ubevidste begær under kontrol. En stor indre anspændelse kan skabes mellem det, der kæmper for at komme til udtryk, og den enorme indsats, du skal lægge i at holde det på afstand.
Under disse betingelser kan din styrke svinde ind. Og det er muligt, at du kan udvikle kompulsiv adfærd. Derfor bør du ikke glemme, at begær, ligegyldigt hvad det er, først er uoffensivt, når du anerkender det. Herefter kan du helt bevidst beslutte, om du vil udføre det eller ej.