Følende mennesker adskiller ikke fornuft fra følelser
Eduardo Galeano plejede at sige, at “det sprog, der fortæller sandheden, er følelsernes sprog”, og at de bedste mennesker er dem, der er i stand til at tænke ved at føle og føle ved at tænke. Det er følende mennesker. Han sagde, at han forsøgte at skrive i “et sprog, hvor man føler og tænker, og som er i stand til at binde hjerte og hjerne sammen, da de er blevet skilt”.
Det ser imidlertid ud til, at uanset hvor meget vi end prøver, har vi en tendens til at handle med hjertet efter hjernens logik og omvendt. Vi er hele, vi tænker og føler på samme tid, og det er sådan, vi behandler virkeligheden.
Det er vigtigt at styre det, vi føler, for at huske, hvad vi fortjener
Det er ved at føle og tænke, at vi har en tendens til at forholde os til kærlighed, venskab, skuffelser og glæde samt vores engle og dæmoner. Det lader til, at vi simpelthen ikke kan rive os selv fra hinanden eller adskille vores sanser fra vores tanker.
Når vi befinder os i komplicerede forhold, kan vi ikke kun styre os selv ud fra det, vi føler. Nogle gange er vi faktisk nødt til at lægge en del af det, vi føler, til side for at kunne anvende visse ræsonnementer.
Men ved enhver beslutning og begivenhed i vores liv vil vores følelser altid påvirke os. Gudskelov er det sådan, for hvis det ikke var tilfældet, ville vi alle være robotter.
Tænksom følsomhed, grundlaget for empati
Nogle mennesker har mere og andre har mindre følelsesmæssig følsomhed. Der er f.eks. dem, der tænker og handler i henhold til den overbevisning, at hvis vi i dagens verden er følsomme og lytter til vores følelser, vil omstændighederne sluge os.
Derfor er det nødvendigt at tænke sig om. For virkelig at føle sig levende er det vigtigt, at vi både tænker og føler. Hvordan kan vi f.eks. opdrage vores børn ved kun at prioritere logikken? Hvordan kan vi elske, hvis vi altid lægger mere vægt på fornuften?
Nogle gange synes vi at tro, at det er et tegn på styrke at fremhæve fornuften frem for følelserne, og at vores følelser og følsomhed er tegn på svaghed. Intet kunne imidlertid være mere forkert. Faktisk er det kombinationen af begge dele, der gør os mægtige.
At opretholde en tænksom filosofi er en måde til at omfavne livet og den, vi virkelig er. Faktisk er følende-tænkende mennesker dem, der har den største karisma og den største evne til at skabe kontakt med deres omgivelser.
En følende-tænkende person er en afbalanceret person, som giver andre tillid. De har gode intentioner, følelsesmæssig intelligens, styrke og kraft. Dette giver dem mulighed for at sprede deres vinger og slippe deres formål løs i verden.
Tænksomme mennesker er dem, der bedst forstår vigtigheden af små detaljer, når det gælder om at forhandle verden. De forstår, at livet er meningsløst uden de bånd, der binder os sammen og får os til at respektere hinanden.
“Vi handler med hjertet, men vi bruger også vores hoved, og når vi kombinerer de to ting på denne måde, er vi følende-tænkende mennesker”
-Eduardo Galeano-
Følende mennesker fejrer foreningen mellem fornuft og hjerte
Vi skal være taknemmelige og huske på, at gode ting kan komme når som helst. Nogle gange kommer de takket være vores følelser og andre gange takket være vores fornuft.
Derfor er det vigtigt, at vi ikke adskiller logikken fra følelserne. Det er nemlig nødvendigt med begge dele. Faktisk har vi brug for dem for at forstå verden og det, der sker med os, samt for at træffe beslutninger.
Vores sind er et følelsessind, der samarbejder med vores omgivelser. Desuden forsøger det konstant at skabe forbindelse med andre og gøre hver eneste af vores relationer mere tilfredsstillende. Vi ved dog ikke altid, hvordan vi skal balancere forholdet mellem dem.
En god social hjerne er en hjerne, der balancerer sine relationer ud fra et følelsessprog, der balancerer både fornuft og følelser. Ingen af dem er nemlig hverken bedre eller ringere. Men uden følelsesmæssig følsomhed kan vi ikke forstå verden. Vi har brug for både følsomhed og fornuft.
Dette bestemmer vores lykke, og samtidig kvaliteten af vores tanker. Når alt kommer til alt, så er det en kendsgerning, at kærlighed ikke er det, vi ønsker at føle, men det, vi føler uden at ønske det.
Vi kan ikke rigtig forestille os, at der er nogen, der ikke har det på denne måde. For at tænke uden at føle (eller omvendt) er at se uden at se, at lytte uden at lytte, at elske uden at elske og at leve uden at leve. Dette er lige så umuligt som eksistensen af et oprigtigt og glædeligt smil uden den tilsvarende følelse af ægte lykke.