Følelser, der svækker immunsystemet

Det, du tænker, og frem for alt det, du føler, påvirker dit immunsystem. Nogle følelser, som f.eks. vedvarende angst, svækker dig og gør dig mere sårbar over for visse sygdomme. Det er i hvert fald, hvad nyere videnskabelig forskning tyder på.
Følelser, der svækker immunsystemet
Valeria Sabater

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 27 december, 2022

Har du det virkelig svært, når du føler dig overvældet af stress, angst eller tristhed? Hvis ja, er det sandsynligt, at du også føler dig mere træt og uden meget styrke. Det skyldes, at der er visse følelser, der svækker immunsystemet, hvilket gør dig mere sårbar over for at udvikle visse sygdomme.

Det betyder dog ikke, at du på et givet tidspunkt pludselig får diabetes eller får konstateret fibromyalgi, selv om sandsynligheden stiger. Den gode nyhed er, at faktorer som f.eks. psykologisk terapi kan vende denne risiko og forbedre ikke blot dit følelsesmæssige velbefindende, men også dit fysiske helbred.

Det er klart, at det, du tænker og føler, påvirker dig. Faktisk er du i realiteten det, der sker med dig i dit liv. Derfor kan det at vide, hvordan man regulerer, håndterer og imødegår disse tilstande af følelsesmæssigt ubehag ændre alt og fremme en bedre livskvalitet.

Følelser spiller en vigtig rolle i reguleringen af kroppens systemer, der påvirker sundheden.

En hjerne lyser op

Forskere har fundet ud af, at mennesker med en mere positiv følelsesmæssig disposition har en tendens til at være sundere.

De følelser, der svækker immunsystemet

Forskning udført i 2018 fandt ud af, at det påvirker immunsystemets funktion at opleve følelser med negativ valens. En undersøgelse udført af Pennsylvania State University (USA) forklarede, at nogle tilstande, såsom vedvarende angst, øger et generelt inflammatorisk respons.

I denne undersøgelse forklarede Jennifer E. Graham-Engeland og kolleger, at inflammationsprocessen sker som en del af immunresponset. Det svarer til, når din krop reagerer på en smitteproces, en brækket knogle eller et sår i huden. Din hjerne registrerer i tilfælde af følelsesmæssigt ubehag en trussel, noget at forsvare sig imod, og aktiverer denne inflammatoriske mekanisme.

Det er ret indlysende, at det, der sker i dit sind, har en umiddelbar virkning på dit helbred. Men der er nu flere beviser for, hvordan faktorer som stress eller tristhed ændrer hjerneaktiviteten og svækker immunforsvaret på lang sigt.

Biomarkører i blodet: Lidelse sætter spor

Forskerne opdagede, at når en person dag efter dag beskæftiger sig med bekymring, tristhed eller angst, ændrer noget sig i hans eller hendes krop. En simpel blodprøve er alt, hvad der kræves for at se, hvordan biomarkører for inflammation bliver forhøjede.

Din krop reagerer på følelser med en negativ valens. Hvis et dårligt humør trækker ud i dage eller uger, opfatter din hjerne det som noget, som din krop skal handle på. Derefter aktiveres den beskrevne inflammatoriske proces. Hvis du ikke finder lindring, og angsten er konstant, vil dit immunsystem svækkes.

Et svagt immunsystem i forbindelse med psykisk ubehag får risikoen for hjertesygdomme til at stige. Desuden kan der opstå diabetes eller endda autoimmune sygdomme.

De følelser, der svækker immunsystemet og gør dig syg

Nu ved du, at der findes følelser, der svækker immunsystemet, og du vil sikkert gerne vide, hvad de er. Faktisk har du måske allerede en anelse om, hvilke de er. Det er den slags, der normalt opstår på de tidspunkter, hvor livet gør lidt mere ondt, og du føler dig mere sårbar. Øjeblikke, hvor følelserne tynger dig ned og i sidste ende gør dig syg.

Det er den slags følelser, der påvirker dit immunforsvar.

Faktisk havde forskerne mistanke om, at der kan være en sammenhæng mellem den præfrontale cortex og immunforsvaret. Denne forbindelse ville blive styret af et komplekst hormonsystem, som f.eks. hypofysen, hypothalamus og binyrerne.

Terapi giver dig ikke kun mulighed for bedre at håndtere komplekse tilstande som angst, tristhed eller stress, men forbedrer også dit fysiske helbred og din krops immunforsvar.

Mand i terapi

At tale om og lufte sine følelser er det første skridt til at reducere virkningen af det, der bekymrer dig.

At vende virkningen af skadelige følelser

Uregulerede følelser kan gøre dig syg. De øger din følsomhed over for forkølelse, influenza eller immobiliserende hovedpine. De øger også din risiko for et hjerteanfald, hvis du opretholder en livsstil, der er domineret af stress og konstant pres.

Den gode nyhed er imidlertid, at der findes mekanismer til at reducere kroppens inflammatoriske reaktion. En af dem er psykologisk støtte. En undersøgelse foretaget af San Diego State University (USA) analyserede 56 randomiserede kliniske forsøg med mere end 4.060 deltagere.

De fandt ud af, at kognitiv adfærdsterapi forbedrede patienternes immunitet. Faktisk blev indekset for cytokiner eller proinflammatoriske markører reduceret.

Ud over den kliniske tilgang vil det ikke skade dig at bruge dine egne strategier, når du finder dig selv grebet af ubehagelige følelser. Nogle teknikker, som f.eks. problemløsning, giver dig mulighed for at se det, der bekymrer dig, i øjnene, så du ikke drukner i dine problemer.

Hvis du indarbejder afslapning, meditation eller grundlæggende strategier til følelsesregulering i din daglige rutine, kan du reducere og bedre kanalisere disse situationer. Nøglen er at handle og ikke at give slip. Du skal lære at håndtere livets smerte, så dit helbred ikke forringes.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Graham-Engeland JE, Sin NL, Smyth JM, Jones DR, Knight EL, Sliwinski MJ, Almeida DM, Katz MJ, Lipton RB, Engeland CG. Negative and positive affect as predictors of inflammation: Timing matters. Brain Behav Immun. 2018 Nov;74:222-230. doi: 10.1016/j.bbi.2018.09.011. Epub 2018 Sep 11. PMID: 30217538; PMCID: PMC6289783.
  • Shields GS, Spahr CM, Slavich GM. Psychosocial Interventions and Immune System FunctionA Systematic Review and Meta-analysis of Randomized Clinical TrialsJAMA Psychiatry. 2020;77(10):1031–1043. doi:10.1001/jamapsychiatry.2020.0431

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.