5 flygtige øjeblikke, ingen mennesker glemmer

27 marts, 2018

Livet består af flygtige øjeblikke, man aldrig glemmer, til dels fordi de aldrig kommer igen. Man oplever måske de bedste eller de værste stunder, men de er aldrig det samme som det afgørende øjeblik, der forandrede én for evigt. Vi taler om de øjeblikke, der åbner døren for noget transcendentalt, som man ikke kendte til før nu.

Disse øjeblikke efterlader et dybt indtryk. De forsvinder måske fra ens bevidsthed, men de vil for evigt forblive et ekko i det ubevidste. Ikke alle er gode, heldige øjeblikke, men de forbliver uanset hvad.

“Nogle gange vil man aldrig kende værdien af ​​noget, før det bliver et minde.”

Dr. Seuss

Hvordan kan et enkelt øjeblik være mere afgørende end en lang periode? Fordi de kan være åbenbaringer. De åbner ens øjne for noget, der tidligere var ukendt. De indvier en ny del af livet. Derfor glemmer man dem ikke, og derfor snakker vi i dag om flygtige øjeblikke.

1. Uforglemmelige øjeblikke: da du begyndte dit første forhold

Dette øjeblik er et af de mest spændende i livet. At åbne døren til verden af ​​kærlighed, forhold og seksualitet er at indvie en af ​​de vigtigste dele af vores liv.

Parforhold kan blive til flygtige øjeblikke, der aldrig glemmes

Normalt er det første forhold ikke rigtig kærlighed, i ordets mest strenge betydning. Alligevel udgør disse øjeblikke en af ​​de første store udfordringer og åbenbaringer i vores liv. Udfordringen er at se, om vi kan være en del af et par. Og åbenbaringen er den oplysning, der kommer ved at udtrykke kærlighed til en anden. Herefter vil vi aldrig blive den samme igen.

2. Flygtige øjeblikke: Ens første betalte job

Et af de mest mindeværdige øjeblikke i livet er, når vi får vores første lønseddel. Ikke vores lommepenge eller betaling for huslige pligter af vores forældre, men løn fra en, vi ikke er i familie med.

Det, der er så transcendentalt omkring dette øjeblik, er, at det er ens første indsigt i selvstændighed og frihed. Det er næsten altid en meget givende fornemmelse. Man føler sig meget handlekraftig. Hvis betalingen er forholdsvis retfærdig, får den én til at se arbejde som noget positivt. Måske er det det øjeblik, hvor man føler, at man virkelig er voksen.

3. Flygtige øjeblikke: Første gang man så sin far græde

Vores fædre bærer på en eller anden måde en glorie i vores sind. Han er ofte leder af den flok, vi kalder for familie. Chef. Vejviseren. Derfor er første gang,  man ser ham græde, så mindeværdig. Noget knuses inde i én, når hans tårer falder. Noget fortæller endelig, at samtidigt med han er far, er han også et menneske, der er lige så sårbar som en selv. 

Trist mand mindes flygtige øjeblikke

Nogle har aldrig set deres far græde. Nogle har ikke engang set deres far. Men måske har man i stedet nogle autoritetsfigurer, der repræsenterer en far, men det er ikke altid ret klart. Hvem end, der har en stor indflydelse i vores liv, kan påvirke os dybt, når de bliver kede af det.

4. Flygtige øjeblikke: Da nogen hjalp os på et kritisk tidspunkt

Vi vil alle uundgåeligt føle en dag, at alle dørene er lukket for os. Men hvor glad og tilfreds en person end kan være, vil de have sådanne øjeblikke i deres liv. Hvor det føles, som om der ikke er nogen udvej. Alt er mørkt, og man er helt lammet. Man føler sig hjælpeløs.

I disse øjeblikke er der altid en hjælpende hånd. Nogle mennesker finder generøs, rigelig hjælp. Andre finder bare et smil eller et opmuntrende ord. Men i alle tilfælde bliver denne opmunterende stemme eller solidariske gestus til et smukt og uforglemmeligt minde.

5. Flygtige øjeblikke: en elsket persons død

Første gang, døden viser sig for os, er uforglemmelig. Første gang døden tager nogen, vi elsker. At se en afdød, eller vide at de er døde, minder os om vores egen dødelighed. Det minder os om vores egen død, og det føles, som om vi har rørt ved uendeligheden.

Kvinde kigger ud på regn og mindes flygtige øjeblikke

Hvis nogen, man har kær, dør, er forvirringen inden i større end noget andet. Ordene “væk for evigt”… Hvordan kan vi nogensinde forstå det? Vi begynder at se, at livet har en ende. Og det lærer os at sige farvel.

Alle disse øjeblikke former os og mærker os for evigt. Derfor opleves de ikke kun på det tidspunkt, hvor de sker, men også senere når vi mindes dem. De lever i vores blod, minder os om, hvem vi er, hvor vi kommer fra, og at vores hjerte en dag stopper med at slå.