Nogle gange skal man lukke døren for altid

Nogle gange skal man lukke døren for altid

Sidste ændring: 23 december, 2017

Kan du genkende dette? At man ikke kan give slip på hele forholdet på én gang, men nærmere at man er ubeslutsom i et stykke tid. At man kun kan give slip lidt efter lidt. Ikke kan lukke døren helt, men at man holder den åben. Det er som at have et sår, som kun er helet halvt, og så ikke gøre noget ved det. Hvis man ønsker at give slip så hurtigt som muligt, betyder det, at man må tage en beslutning. Men mest af alt betyder det, at hvis man ikke gør det, forlænger man den lidelse, det kan være, til en længere tidsperiode.

Det betyder, at man må være modig og acceptere konsekvenserne af den beslutning, man tager. Nogle gange beslutter vi os slet ikke, fordi vi ikke er klar over den skade, vi har gennemgået i forholdet. Eller måske tager vi ikke den beslutning, fordi vi ikke er klar over den følelsesmæssige afhængighed, som binder os til vores partner. Vi bliver for enhver pris.

Følelsesmæssig afhængighed fører vores selvkærlighed væk med strømmen. Den erobrer alt. Den er som en flodbølge, med sin brutale kraft og styrke. Den ødelægger fuldstændig alt på sin vej, inklusiv fundamentet, som holder hjemmene oppe… Selv vores eget “hus”.

Følelsesmæssig afhængighed binder os til det, som ødelægger os

Vores eget hjem burde blive bygget på et solidt fundament. Et fundament af selvrespekt, selvkærlighed og omsorg for os selv. Hvis ikke vi har dette fundament, kommer vi til at lede efter det andre steder. Vi kommer til at sælge os selv til enhver, som viser os en smule omsorg. Noget i denne retning: “Jeg elsker dig mere, end jeg elsker mig selv”. En god sætning fra en sang. Men ødelæggende for ethvert hjerte.

Følelsesmæssig afhængighed og mangel på kærlighed til os selv er de lænker, vi bærer rundt på, som forhindrer os i at bevæge os frit og lukke døren. Den gør os blinde og gør os lette at manipulere i den vildledelse, vi har ført os selv ud i.

Pige foran solnedgang

At elske en anden er en smuk ting. Men vi må aldrig miste den kærlighed, vi har til os selv. Kærligheden til en anden person er aldrig en undskyldning for at træde på os selv, om og om igen.  Grænserne, som beskytter os fra at blive såret, bør aldrig blive overtrådt. Når vi taler om selvkærlighed, så snakker vi ikke om at være narcissistiske og at forholde os til os selv og ingen andre. Vi henviser til sunde grænser. Grænser, der får os til at flygte fra ødelæggende ting og lukke døren. I stedet for at holde fast på dem og lade døren stå åben.

Fornægtelse er en mekanisme, som binder os til ødelæggende forhold

Mange gange er den forsvarsmekanisme, som bliver brugt til at give slip lidt efter lidt, forlænge bruddet eller simpelthen få os til at udskyde at skulle sætte ord på det, kun fornægtelse. Jeg kan lukke mine øjne og ikke se det, som er lige for næsen af mig. Jeg kan finde på tusinder af undskyldninger, så længe jeg ikke skal forholde mig til virkeligheden, og jeg ikke behøver at tage en endelig beslutningSå længe jeg ikke behøver at lukke døren.

Forvreden nøgen kvinde

Du kender sikkert mennesker, som giver næring til deres manglende erkendelse af situationen, bare så de ikke behøver at beskæftige sig med konsekvenserne af et brud. At være alene og gå igennem en sorg, som er forårsaget af at forlade en, som du elskede, og at indrømme, at kærlighed ikke retfærdiggør alt… Dette er de uundgåelige konsekvenser, som vi bliver nødt til at gå igennem i livet.

Der er mennesker, som ikke giver sig selv omsorg og kærlighed. I stedet forbliver de i komplicerede forhold, som ødelægger deres sindsro. De vil hellere forholde sig til smerten, end at være alene og lukke døren til et forhold, som kan være ødelæggende for dem. Igen, flodbølgen drager dem med sig. Vi bliver til marionetdukker, som er guidede af afhængighed og fornægtelse.

Du skal lukke døren til alt, som ødelægger dig

Det er derfor, der er forhold, som vi bliver nødt til at give slip på med det samme og på én gang. Luk døren, lad den ikke stå på klem i nogle uger, måneder eller endda år. Vær ikke bange for at lukke den. (Og hvis du er bange, så del det med de mennesker, du holder allermest af eller gå til terapi…Gør det nu!)

Kvinde i åben dør

Du kommer til at lære så meget, når først du tager beslutningen. Det, du lærerm vil hjælpe dig utrolig meget, hver gang du skal se en svær situation i øjnene. På den måde vil fundamentet i dit liv blive forstærket af den beslutning om forandring, du er i gang med at tage.

Jeg ønsker at give utrolig meget opmuntring til alle, som finder sig selv i sådan en situation, hvor døren står på klem, men hvor man inderste inde godt ved, at den bedste beslutning, man kan tage, er at lukke den. Ligesom Sankt Augustin sagde: “Lykke består af, at man glædeligt tager det, livet bringer, og glædeligt giver slip på det, livet tager fra os.”


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.