Farerne ved positiv forstærkning i børns opdragelse

Positiv forstærkning i børns opdragelse giver gode resultater, men indebærer også en række sociale og følelsesmæssige risici for børnene. Få mere at vide her.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Elena Sanz.

Sidste ændring: 14 marts, 2023

Hvis du er bekendt med forskellige opdragelsesmetoder, er du sikkert stødt på mange, der bygger på forstærkning. F.eks. at rose børn og belønne passende adfærd. Disse adfærdsmæssige teknikker har styret det pædagogiske landskab i de seneste år. Men før du træffer en beslutning om, hvordan du vil opdrage dine børn, foreslår vi, at du lærer om farerne ved positiv forstærkning.

I virkeligheden opnår denne tilgang gode resultater. Forskellige undersøgelser understøtter effektiviteten af strategierne i metoden. For eksempel symboløkonomi og differentiel forstærkning. Takket være disse strategier tilegner børn sig visse vaner og færdigheder.

Det er også muligt at etablere eller øge ønsket adfærd gennem forstærkning. På den anden side har strategien også nogle negative konsekvenser, som du måske ikke kender til.

Positiv forstærkning

Før vi taler om fordele og risici, skal vi se på selve den positive forstærkning. Den er knyttet til operant betingning (eller instrumentel betingning), som blev foreslået af B.F. Skinner.

Denne tilgang hævder, at adfærd er medieret eller moduleret af de konsekvenser, der følger. Hvis adfærd følges op af en forstærkning, er det derfor mere sandsynligt, at det gentages. På samme måde vil der være en tendens til, at det reduceres eller forsvinder, hvis det efterfølges af en straf.

Der er to måder at forstærke adfærd på:

• Positiv forstærkning. Det består i at give eller tilføje en behagelig stimulus. F.eks. når et barn får ros eller belønning med et klistermærke for god opførsel.
• Negativ forstærkning. Det består i at fjerne eller trække en ubehagelig stimulus tilbage. Med andre ord, at individet bliver befriet fra noget, som det ikke ønsker, som anerkendelse for sin gode opførsel. F.eks. når antallet af opgaver, som et barn skal udføre, reduceres, hvis han/hun klarer sig godt.

For nylig er pædagogiske stilarter baseret på disse strategier blevet anvendt og fremmet, især dem, der anvender positiv forstærkning. Som sagt giver det gode resultater. Det gør det relativt nemt at etablere god adfærd hos børn eller hjælpe dem med at erhverve vaner, hvis vi opstiller en passende forstærkningsplan.

Desuden er det sammenlignet med straf en mere hensigtsmæssig, human og respektfuld metode. Straf består i at anvende uønskede konsekvenser (f.eks. råb eller en lussing) eller at fratage barnet behagelige stimuli (f.eks. at fratage barnet videospilkonsollen).

Det er normalt ret skadeligt. Ud over at skabe frygt, frustration og vrede kan det nemlig påvirke børns selvværd og påvirke forholdet mellem dem og deres forældre negativt.

Positiv forstærkning foreslås derfor som en bedre pædagogisk løsning. Men det betyder ikke, at den er fri for visse risici og ulemper.

Farerne ved positiv forstærkning

Når du har læst ovenstående oplysninger, spekulerer du måske på, hvad der kan være galt med denne strategi. Ved første øjekast ser den faktisk ud til at være både effektiv og positiv. Der er imidlertid flere vigtige punkter, som man skal tage hensyn til. Her er nogle af farerne ved positiv forstærkning:

Det virker måske ikke på lang sigt

Positiv forstærkning er en adfærdsteknik, der er yderst effektiv til at opnå kortsigtede resultater. Faktisk er det almindeligt, at der inden for kort tid efter, at den er blevet gennemført, sker synlige ændringer. Ikke desto mindre vil det, for at disse resultater kan opretholdes, være afgørende at etablere en velorganiseret plan i faser. Ellers vil det måske ikke fungere på lang sigt.

Hvis du ønsker, at adfærden skal fortsætte, skal du fortsat tilbyde forstærkning løbende , og den skal være mere og mere attraktiv. Ellers kan dit barn miste interessen eller holde op med at opføre sig pænt, hvis du forsøger at trække belønningen tilbage. Desuden kan det ikke lade sig gøre at tilbyde denne stimulans hele livet.

Det eliminerer intrinsisk motivation

Et andet negativt punkt er, at det vænner børn til at handle ud fra det ydre og ud fra, hvad de kan få. Ideelt set burde deres adfærd være styret af værdier og af den indre motivation, der ligger i at lære, overgå sig selv og føle sig selv som værdig og dygtig.

Hvis et barn studerer for at få en gave, tilskynder barnets nysgerrighed og selvudvikling ikke til det. Hvis de samarbejder derhjemme for at få privilegier, mister de følelsen af at tilhøre et hold, hvor alle samarbejder og tager sig af hinanden. Hvis deres adfærd er underlagt ekstern forstærkning, begrænser det deres evne til at motivere sig selv internt, hvilket de har brug for for at komme videre i livet.

Det skaber et behov for anerkendelse

Afslutningsvis, og måske vigtigst af alt, skaber positiv forstærkning hos børn et behov for anerkendelse. De bliver fra en ung alder vant til at handle for at behage andre, til at “opføre sig”, så mor og far er glade og stolte, eller til at få anerkendelse fra andre.

Dette er virkelig farligt. Det skyldes, at når det overføres til voksenlivet, bliver disse personer overdrevent selvtilfredse og afhængige. Desuden er de ikke i stand til at nægte sig selv noget og har meget svært ved at sætte grænser. Faktisk vil de lade sig styre af, hvad andre forventer af dem, og de vil tilsidesætte deres egne ønsker og behov.

Undgå farerne ved positiv forstærkning

Hvad kan du gøre for at undgå farerne ved positiv forstærkning? Hvordan kan du opdrage og styre dine børns adfærd på en mere hensigtsmæssig måde? Som foreslået af de mest aktuelle, respektfulde og bevidste pædagogiske stilarter er det ideelle at fremme autonomi.

Det betyder, at man lærer børnene at klare sig selv og motivere sig selv internt. Det opnås ved at indgyde værdierne bag passende adfærd, opdrage med naturlige konsekvenser (ikke belønninger eller straf) og fremhæve barnets proces snarere end resultatet.

Hvis dit barn f.eks. slår andre børn, bør du forsøge at lære barnet om empati. Hvis de glemmer at pakke deres rygsæk til skolen, bør du lade dem opleve den naturlige konsekvens af ikke at have de bøger, de har brug for. Og hvis de studerer, skal du støtte deres indsats ved at minde dem om, hvor interessant det er at lære mere om verden, i stedet for at fortælle dem, hvor glad du er for deres karakterer.

Som det sidste vælger hver enkelt forælder og familie den pædagogiske stil, der passer bedst til deres behov og principper. Det er dog vigtigt at have de rigtige oplysninger, før man beslutter sig. Så nu, hvor du ved noget mere om positiv forstærkning, kan du træffe et mere velinformeret valg.