Min familie ved ikke, hvem Noam Chomsky er
Jeg så en film forleden dag og der var en scene i den, der fangede min opmærksomhed. En meget ukonventionel familie fejrede fødselsdag for Noam Chomsky. Et af børnene blev rigtig sur på faren for at fejre den.
Han sagde, at han ønskede at fejre jul som alle andre børn. Farens svar var fast: Vil du hellere fejre en falsk magisk alf eller fødselsdagen for en mand, der kæmper for menneskerettigheder og forståelse?
Det fattige barn kunne ikke komme på noget for at bakke sit ønske om at fejre jul op. Denne scene greb min opmærksomhed, ikke kun fordi den diskrediterer millioner af menneskers tro, men også fordi ingen, jeg så filmen med, vidste, hvem Noam Chomsky var. En af dem sagde endda: “Hvem er Noam Chomsky?“.
Bidrag til lingvistik
Noam Chomsky er en fremtrædende sprogforsker, filosof, aktivist og politisk analytiker. Han er forbundet med de mest radikale og kritiske politiske strømme i USA. Han kan dog være bedst kendt for sit arbejde inden for lingvistik. Han udviklede en teori om sprogindlæring, som folk har skrevet hundredevis af sider om.
Chomsky foreslog, at fra det øjeblik, vi bliver født, har vores hjerner en medfødt evne til at lære og bruge sprog næsten instinktivt. Mange er enige med ham selv i dag, og det knuste alle tidligere teorier, der sagde, at sproget kun kunne komme gennem læring.
Hans teori antog, at der er universelle grammatiske principper for alle sprog. Dette forklarede, hvordan alle børn kan lære at tale så hurtigt. Det forklarede også, hvorfor nærmest alle børn går gennem de samme faser, når de lærer et sprog og begår de samme fejl.
“Vi opdager i hvert enkelt tilfælde, at overensstemmelse er den nemme vej og vejen til privilegium og prestige: Adskillelse bærer personlige omkostninger, der kan være alvorlige”.
-Noam Chomsky-
Noam Chomsky – politisk aktivist
Nogle mennesker tænker på Chomsky som den vigtigste intellektuelle i vores tid. Det er til dels på grund af hans arbejde som aktivist. Chomsky ser sig selv som en anarkist, specielt i traditionen med anarkosyndikalisme, og han er stor tilhænger at civil ulydighed. Et eksempel, Chomsky bruger til at forklare sin positive holdning til aktivisme er dette:
Forestil dig, at du går ned af en gade om natten. Pludselig ser du nogen, der slår en anden alvorligt på den anden side af gaden. Uden at tænke dig om, tager du retning mod fodgængerfeltet for at komme over og hjælpe offeret. Men lyset er rødt. Hvad ville du gøre?
At krydse gaden for rødt er ulovligt. Det betyder, at hvis du krydser den, bryder du loven. På den anden side, hvis du ikke krydser den og venter på, at der bliver grønt lys, kan det være for sent for offeret.
Historiens pointe er, at det til tider kan være en god ting at bryde loven. At gå uden for loven kan være positivt, så længe vi gør det for en god moralsk sag. Her var årsagen at hjælpe den anden person. Chomsky mener, at den ulovlighed, regeringer vedtager, ikke altid stemmer overens med, hvad folk faktisk ser som ulovligt.
Forsvarer af menneskerettigheder
Som svar på Vietnam-krigen begyndte Chomsky på en sti med at kritisere manglen på demokrati i lande som USA. Han har altid forsvaret manglen på symmetri mellem den offentlige mening og de beslutninger, politikerne tager. Han støtter brugen af græsrodsbevægelser for at presse politiske kræfter og skabe reel forandring.
Selv om han også ser sig selv som en zionist, har Chomsky også skarpt kritiseret Israel. Men han støtter stadig kibbutz livsstilen som et socialt alternativ. Han har været en af de største forsvarere for at boykotte Israel, en bevægelse drevet af BDS (Boycott, Divest and Sanction).
Bevægelsen forsøger at lægge et politisk og økonomisk pres på Israel, for at bringe sine besættelser til ophør.
“Vi skal ikke være på udkig efter helte, vi skal være på udkig efter gode ideer”.
-Noam Chomsky-
Medierne og manipulation af offentligheden
Han hævder også, at alle bør deltage i politik. Ikke bare fagfolk som journalister, intellektuelle eller politikere. Et af hans vigtigste bidrag her har været hans analyse af medierne. Her er nogle af hans konklusioner:
- Medierne vender vores opmærksomhed væk fra de vigtige problemer.
- Medierne vil give os en uacceptabel måde at gøre tingene på, lidt af gangen, så vi vil acceptere det uden ståhej.
- De vil hjælpe folk med at acceptere en upopulær beslutning ved at få det til at virke “smertefuldt men nødvendigt”. På den måde opnår de en offentlig accept, som de kan bruge senere.
- De spiller på den følelsesmæssige faktor til at kortslutte folks rationelle analyse og kritiske tænkning.
- De spreder troen på, at det er på mode at være dum og ukultiveret.
Nu hvor du har lært lidt mere om Noam Chomsky, og hvis du synes, det er vigtigt at fejre hans fødselsdag, så marker den 7. december i kalenderen. Som Chomsky sagde:
“Hvis du går ud fra, at der ikke er noget håb, garanterer du, at der ikke vil være noget håb. Hvis du antager, at der er et instinkt for frihed, at der er muligheder for at ændre ting, så er der en mulighed for, at du kan bidrage til at skabe en bedre verden”.