Falsk dilemma: Hvorfor det er vigtigt at kunne identificere det

Det falske dilemma er en fejlslutning, der opstår, når et argument manipuleres. Det har den funktion at sætte den anden person mellem en sten og et hårdt sted, når der i virkeligheden er flere muligheder. Lad os finde ud af mere.

Et falsk dilemma eller falsk dikotomi er en form for fejlslutning baseret på en forudsætning, der fejlagtigt begrænser de muligheder, der er til rådighed. Med andre ord er det en form for forkert ræsonnement, der reducerer de tilgængelige alternativer til kun to. Dette fører naturligvis til opfattelses- og beslutningsfejl.

Der findes flere typer af fejlslutninger, og falsk dilemma hører til en kategori, der kaldes uformelle fejlslutninger. Det er ukorrekte argumenter, ikke kun i form, men også i indhold og kontekst. I naturligt sprog er det ofte ikke muligt at opdage disse fejl let. Derfor lægger vi ofte ikke mærke til dem

Fejlslutningen i form af et falsk dilemma kan forekomme i et utal af situationer. De spænder nemlig fra hverdagsdiskussioner til store beslutninger i livet, erhvervslivet, politik osv.

Risikoen ved denne type fejlagtige ræsonnementer er, at de normalt er ekstremt godt camoufleret og ser ud til at være logiske. Hvordan kan vi derfor identificere dem?

Du er tilbøjelig til falske dilemmaer

Det er ofte lettere at tænke i sort eller hvidt i stedet for at tage hensyn til de forskellige gråtoner, når du skal vælge mellem to alternativer. Faktisk kan du måske endda føle dig bedre tilpas med kun to muligheder, da det forenkler problemet.

Som mennesker er vi faktisk alle tilbøjelige til at blive ofre for falske dilemmaer. F.eks. er man enten en ven eller en fjende. Enten er man en løgner, eller også fortæller man aldrig en løgn.

Enten elsker du din partner på den måde, som han/hun ønsker, at du skal elske ham/hende, eller også gør du det bare ikke. Virkeligheden er faktisk mere letfordøjelig i disse termer.

Men sådan er virkeligheden ikke rigtig. Faktisk er der ud over at der er uendeligt mange nuancer i hver enkelt situation ofte tvetydighed. F.eks. kan en venlig person være uhøflig til tider, men det betyder ikke, at vedkommende altid er uhøflig.

Der er også situationer, hvor der ikke er nogen mellemvej. Det er enten, fordi det ikke er muligt, eller fordi der opstår en etisk uoverensstemmelse. F.eks. er man enten nøgen eller påklædt. Enten tolererer man misbrug, eller også gør man det ikke. I den slags tilfælde spiller andre overvejelser faktisk også ind.

Identificering af et falsk dilemma

De etymologiske rødder af ordet dilemma hjælper med at afklare billedet. Ordet stammer fra det latinske dilemma. Det består af rødderne “di”, eller “to”, og lemma, eller “præmis”. Derfor bliver det til noget i retning af “to præmisser”. Det falske dilemma er konfigureret, når der ikke kun er to præmisser, men mange flere, selv om de ikke er kendt.

Typer af falske dilemmaer

Der findes flere typer af falske dilemmaer. I bund og grund svarer de dog til det samme:

• Forfalskningsdilemma. Dette er det typiske falske dilemma. Det finder sted, når der i virkeligheden slet ikke findes et dilemma. F.eks. tror man enten på guden “X”, eller også er man ateist. Men mellem det ene alternativ og det andet er der flere muligheder.
• Fejlslutningen om den udelukkede tredje. Den opstår, når der er tre muligheder, men de er kunstigt reduceret til to. F.eks. er man enten på virksomhedens ejeres side eller på arbejdstagernes side. I virkeligheden kan man dog være på den ene side på et tidspunkt og på den anden side på et andet tidspunkt.
• Falsk opposition. Dette sker, når der stilles to muligheder over for hinanden, som i virkeligheden ikke udelukker hinanden. F.eks. sætter man mere politi i gaderne, eller man lader kriminaliteten vinde. Den første er ikke den eneste mulighed for at undgå den anden.
• Falsk dualitet. I dette tilfælde er der ikke nogen større forskel mellem to begreber, der ønsker at blive opfattet som divergerende. Hvis du f.eks. virkelig elskede dit arbejde, ville du aldrig klage. Men kærlighed til arbejdet og klager udelukker ikke hinanden.
• Korrelativ falsk. Når to begreber sættes sammen, som faktisk ikke er objektivt relateret til hinanden. For eksempel: Enten reparerer du det spejl, du har ødelagt, eller også vil du få syv års uheld.
• Gaffel. Det forekommer, når det samme begreb eller den samme virkelighed på en kunstig måde deles i to. F.eks. kan en person, der tror på én religion, ikke acceptere eksistensen af andre religioner. Dette er et falsk dilemma, fordi det ene individs tro har samme status som et andet individs tro. Faktisk er de begge blot det: Overbevisninger. Derfor er ingen af dem dominerende.

Falsk dilemma kan undgås

Det falske dilemma er en fejlslutning, som er særlig almindelig i forbindelse med religiøse eller politiske debatter. De forekommer dog også i hverdagen. Den bedste måde at udrydde det falske dilemma på er ved altid at spørge sig selv: Er der en anden mulighed?