Vanens magt - går du glip af muligheder?

17 januar, 2020
Vanen er en kraftfuld størrelse. Den er i sig selv ikke dårlig, eftersom den giver en overordnet stabilitet. Men den bliver negativ, fanger og opsluger dig, når den får lov at overtage dit liv.

Vaner er ikke nogen dårlig ting. Det dårlige er, at blive fanget i vanens magt og forblive i den. Når det sker, kan du ende med at bedøve dig selv, ikke kun mentalt, men også intellektuelt. Endvidere kan du blive frygtsom og lære at ignorere de mange muligheder, du har for at vokse og udvikle dig.

Vanens magt er en fælde. Det betyder, at vaner har det med at give dig tryghed i begyndelsen, men i længden holde dig fanget og begrænse dig. Selvfølgelig har du hen ad vejen lært at balancere de problemer, som vanerne har givet dig, ligesom du har gjort med den hjælp, de har bragt dig. Og så sidder du fast i dem.
Den menneskelige hjerne er et fantastisk organ, som primært er til for at skabe. For skabelse er, i bund og grund, den vej intelligensen bruger til at løse problemer. Det mentale og psykiske er det allersværeste for den.
“Vanen er et reb; vi spinder tråde i det hver dag, indtil vi til sidst ikke kan bryde det.”
-Horace Mann-
Mand med hoved i sky symboliserer vanens magt, der sænker din iq
Vaner er en måde at definere dine oplevelser på. En af hovedfunktionerne ved rutiner er at reducere de daglige problemer, som vi stilles foran. Det får os til at have det godt, idet vi ikke behøver at tænke meget over det.
Det er godt, at vi ikke behøver at tænke over alt, vi gør. Men hvis man når til et punkt, hvor alt er besluttet i forvejen, bliver livet kedeligt og det kan, i værste fald, føre til depression.
Som vi har nævnt ovenfor, er vores hjerne skabt til nyheder og problemløsning. Når man således undgår dette, kan det få intellektuelle og følelsesmæssige konsekvenser. Så hvordan ved man, om man er en slave af sine vaner? Overvej det følgende..

Du bruger mere tid på det, som er presserende, end det, som er vigtigt

Der ligger en pligt i ordet “presserende“. Vaner får os tit til at leve et liv med pligter, men det handler næsten altid om andres behov i stedet for vores egne. Pligt får os til at handle på mange områder: Arbejde, familie, følelsesmæssigt, ideologisk osv.

Det vigtige hér er at finde ud af, hvad der virkelig er udslagsgivende for dit velbefindende og din tilfredsstillelse. For eksempel at være sammen med de mennesker, vi holder af. Eller at reflektere over de ting, som generer os og finde ud af, hvorfor vi ikke sætter tid af til de vigtige ting.

Vi tror ofte, at vi skal nøjes

Samvær kan føre til socialfobi

Det kan være ubehageligt at føle sig fanget i vanen. Måske bliver du irriteret over rutinen, selv når den giver dig mulighed for at planlægge fremad og organisere alting.

På trods af dette gør du alt for at overdøve den stemme inden i dig, som fortæller dig, at noget er galt. Mange gange vil du ende med at fortælle dig selv, at “det er, hvad det er”, som betyder, at du må acceptere og leve med det.

Det er sikkert kun dig, som føler denne ensartethed og tænker, at “det er det, som man bør gøre, når man er voksen”, selvom det ikke altid er helt så rimeligt, som det lyder.

Vanens magt og frygten for at tage chancer

En af det værste bivirkninger ved vaner er, at de gradvist gør dig ængstelig. Du ender med at blive bange for alt, som er ukendt eller som indebærer en form for risiko, forandring eller udfordring – helt uden at du bemærker det.
Alt kører på autopilot. Hver gang du stilles over for en ny situation, vil dine alarmklokker ringe som om, der er fare på færde. Du går ikke ind i det med entusiasme og nysgerrighed, men med frygt og ængstelse. Dermed mister du din åbenhed overfor nye oplevelser.

At udsætte alt, fordi du sidder fast i vanens magt

Mand åbner dør til smukt landskab og bryder med vanens magt

Der er perioder, hvor du måske længes efter forandring, selv hvis du er fanget i vanens magt. Måske tænker du, at du ville komme længere eller føle dig mere levende, hvis du gjorde det eller det. Hvis bare du turde at ændre noget og tage chancer.

Problemet er, at du næsten altid vil ende med at udsætte dine drømme og projekter. Du venter hele tiden på bedre forhold,  for at muligheden kommer af sig selv eller at visse ting sker osv. Imidlertid vil dine drømme og håb højst sandsynligt forblive drømme og håb for evigt.

Mangel på interesse får overtaget

Træt kvinde tager sig til hoved

Kedsomhed er et af de klare tegn på, at du er fanget i vanens magt. Det manifesterer sig som manglende interesse i alt. Derudover er der intet, som begejstrer dig, og du brænder ikke for noget.

Du er ikke rigtig levende mere, og de tomme følelser dominerer. Således lever du pludselig et liv, uden at være helt bevidst om det, hvor du bare får tiden til at gå. Du ender med at tro, at denne tilstand er normal og logisk, selvom den ikke er det.

Vanen er en kraftfuld størrelse. Den er i sig selv ikke dårlig, eftersom den giver en overordnet stabilitet. Men den bliver negativ, fanger og opsluger dig, når den får lov at overtage dit liv. Fald ikke i fælden. Begynd med at lave små forandringer som at køre en anden vej eller spise noget andet, end du plejer. Dette er gode måder til at starte med at bryde vanens magt.

Anzoátegui, V. T. (2001). El poder de la costumbre. Estudios sobre el derecho consuetudinario en América hispana hasta la emancipación. Buenos Aires: Instituto de Investigaciones de Historia del derecho.