Et følelsesmæssigt pendul: Fra stilhed til skrig
Det er ikke en overdrivelse at sige, at vi er en smule analfabeter, når det handler om vores følelser. Vi lærer generelt om hvordan vi bør tænke og hvad vi bør værdsætte, men ikke hvordan vi håndterer vores følelser. Det fører til et følelsesmæssigt pendul. Moral og etik dikterer angiveligt vores handlinger, og det er det.
Men følelser spiller også en vigtig rolle. Dette lærer vi dog ikke om i skolen og derfor er der mange af os, der stadig ikke ved hvordan vi skal håndtere dem, når vi når voksenalderen.
Folk ved generelt ikke, hvordan man bearbejder vrede – en af de mest misforståede følelser. Et følelsesmæssigt pendul opstår, når en person vælger at gemme sine utilfredsheder af vejen eller tie om problemer, de har med andre.
Efter lidt tid, vil det bygge sig op og eksplodere som en trykkoger. Derfor svinger et følelsesmæssigt pendul imellem to ekstremer: Stilhed og skrig.
Folk, der frygter deres egne følelser, specielt vrede, har en tendens til at bevæge sig i dette følelsesmæssige pendul. På samme måde ved disse folk heller ikke, hvordan de begrænser den måde, andre folk behandler dem på.
Det er det, der får dem til at svinge mellem de to ekstremer, og får dem til at styre deres aggressive følelser fejlagtigt. Man kan dog heldigvis lære, hvordan man styrer sine følelser bedre.
Et følelsesmæssigt pendul og selvkontrol
Folk med et følelsesmæssigt pendul forstår sig ofte ikke på selvkontrol. De har de med at forveksle selvkontrol med undertrykkelse, hvilket er noget helt andet. Selvkontrol er et resultat af samvittigheden, mens undertrykkelse er et resultat af betingelser og frygt.
Den største forskel på dem er, at den, der udøver selvkontrol, udvikler denne evne før en følelsesmæssigt intens situation opstår. Med andre ord har de lagt det nødvendige forarbejde til at bibeholde en tilstand af ro. Dermed vil de folk, der udøver selvkontrol, stort set aldrig tabe deres følelsesmæssige balance.
Til modsætning betyder undertrykkelse at indelukke følelserne. Man oplever følelserne med dyb intensitet, men vælger ikke at vise dem. I det tilfælde opstår der et brud mellem det interne og det eksterne.
Det er sandt, at vi sommetider må udnytte undertrykkelsen til at undgå at forværre uønskede situationer. De folk, der har en tendens til undertrykkelse, tager dog dette et skridt længere. I virkeligheden har de lyst til at udtrykke dem selv, men af en eller anden grund, kan de ikke.
Et følelsesmæssigt penduls onde cirkel
De mennesker, der har en tendens til at undertrykke dem selv, er de selvsamme mennesker, der ofte præsenterer et følelsesmæssigt pendul. Denne undertrykkelse er årsagen til deres absolutte stilhed og deres gennemborende skrig.
De føler ikke, at de kan udtrykke det, der går dem på. Dermed tænker de, at den eneste måde, hvorpå de kan udtrykke deres uenigheder, er igennem vrede. Konsekvensen heraf er, at alt leder til konflikter, hvilket er netop det, de prøvede at undgå i første omgang.
Oveni dette, føler de generelt ikke, at de har ret til at udtrykke deres uenighed i noget som helst. Af en eller anden grund, føler de ikke, at deres følelser er nok værd eller legitime nok til at komme til udtryk eller blive taget i betragtning af andre.
De forholder sig tavse og undertrykker dem selv, fordi noget eller nogen har overbevist dem om, at de ikke bør sige deres mening.
Al denne ubehag, der samles sammen, når altid et bristepunkt. Det er på dette tidspunkt, at deres følelser endelig tager over. Hvad de reelt har holdt for sig selv, er en tidsbombe, der før eller siden eksploderer. Og denne cirkel gentager sig selv igen og igen.
Mindre undertrykkelse, mere selvsikkerhed
Der er praktisk talt kun én ting man kan gøre, for ikke at havne i et følelsesmæssigt penduls to ekstremer. Svaret er åbenlyst: Fortæl, hvad der går dig på, så snart du føler det. Lad være med at vente på det rette tidspunkt eller indtil du er fuldkommen fuld af grunde til at tale.
Ved straks at sige, hvad end man nu har at sige, lettes den følelsesmæssige byrde og man undgår at det hele samles sammen og til sidst ender ud i vrede.
At holde noget for sig selv, er det samme som at sætte en fælde op. Der kommer et tidspunkt, hvor det er fysisk umuligt at blive ved med at være selvsikker – der er simpelthen for mange følelser stablet sammen.
Selvsikkerhed er evnen til at sige noget, så andre forstår det korrekt. Vær klar og respektfuld på samme tid. Men vigtigst af alt, vær konsekvent. Sig, hvad du tænker og føler.
Når der akkumuleres store mængder vrede og det ender med at eksplodere, er det stort set umuligt at være selvsikker. Vrede og nag forblænder os og gør det umuligt for os at kommunikere. Undertrykkelse virker aldrig. Tværtimod forgifter det os indvendigt og ender med også at skade andre.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- De Chávez Fernández, M. A. G. (1999). Algunos conflictos psíquicos actuales de las mujeres. La inhibición (Prescrita) de la pulsión hostil: la represión de la agresividad y la asertividad. In Hombres y mujeres: subjetividad, salud y género (pp. 133-200). Servicio de Publicaciones.