Behov for vished: Tåler du usikkerhed?

Der er forskel på os, når det handler om, hvor godt vi tolerer usikkerhed.
Behov for vished: Tåler du usikkerhed?

Sidste ændring: 03 december, 2020

Det kognitive behov for vished handler om den fornemmelse af pres, nogle mennesker føler, for at få hurtige svar og klarhed omkring ting i deres liv.

I løbet af dit liv vil du støde ind i usikkerhed. Det sker for alle. Der vil opstå ting, som du ikke kunne have forudsagt, samt omstændigheder, hvor dine tidligere erfaringer ikke kan hjælpe dig ret meget, hvis overhovedet. Men ikke alle reagerer ens på usikkerhed.

Mens nogle mennesker trives ret godt i den slags kognitiv ingenmandsland, vil andre gerne have fast grund under fødderne så hurtigt som muligt. Den slags forskelle er præcis, hvad skalaen for behov for vished måler. På engelsk kaldes den Need for Closure Scale (NFCS).

Hvis du kigger på folk omkring dig, vil du opdage, at nogle har svært ved at tage beslutninger, se fremad, eller tilslutte sig en holdning. Du vil også møde folk, som absolut har det bedst med orden, skemaer og konkrete idéer.

I dag kigger vi på denne NFCS, som kan hjælpe dig til at finde ud af, hvilken kategori du hører til i. Hvis det interesserer dig, så læs videre!

Mand med mange spørgsmålstegn over hoved

Hvad er behov for kognitiv vished?

Dette begreb henviser til lysten til at opsøge og bevare et endeligt svar på et problem eller en hændelse. Den stammer fra en modvilje mod forvirring, usikkerhed eller flertydighed.

Selvom udefrakommende omstændigheder kan påvirke vores svar, er vi alle disponerede for at placere os selv på et eller andet punkt på denne relativt konstante skala.

Behovet for vished har to forskellige tendenser:

  • Den påtrængende tendens: Dette handler om behovet for et øjeblikkeligt svar på en usikker situation. For eksempel, “Hvornår ved jeg, om jeg fik jobbet eller ej?”. Mennesker der har en udpræget påtrængende tendens tager ofte beslutninger meget hurtigt, og kan opleve en stærk angst, når tingende ikke er konkrete.
  • Den blivende tendens: Dette er en en stærk trang til at bevare og opretholde den vished, man har opnået. Du har behov for, at løsningerne forbliver stabile og sande. Og du bestræber dig på at undgå enhver ny oplysning, der kunne ryste denne stabilitet.

Behov for vished – på en skala

Skalaen for behov for vished er et værktøj, som gør det muligt at måle, hvor du er i forhold til usikkerhed. Den oprindelige test har 42 udsagn, men i dag vil vi vise dig en forkortet udgave.

Skemaet består af 14 udsagn, hvor du skal give point fra 1 (helt uenig) til 6 (helt enig), alt efter hvad du synes beskriver dig bedst.

Udsagn i skalaen for behov for vished

  • I usikre situationer foretrækker jeg at tage en hurtig beslutning, uanset hvad den er.
  • Når jeg står med flere mulige rimelige løsninger, vælger jeg en hurtigt og uden at tøve.
  • Når jeg skal træffe en beslutning, foretrækker jeg at gøre det udfra den første mulige løsning. I stedet for grundigt at overveje, hvilken beslutning jeg burde tage.
  • Jeg får det ret dårligt, når tingene omkring mig ikke er på plads.
  • Jeg undgår generelt at deltage i diskussioner om besværlige eller kontroversielle emner.
  • Når jeg skal løse et problem, så tænker jeg ikke så meget over det. Jeg tager bare en beslutning uden at tvivle på mig selv.
  • Hvis jeg skal løse et problem, bruger jeg som regel ikke tid på at tænke over forskellige holdninger.
  • Jeg foretrækker at være sammen med folk, som tænker som mig, og som kan lide og hader de samme ting.
  • Generelt søger jeg ikke efter andre løsninger på et problem, som jeg allerede har en en rimelig løsning på.
  • Jeg føler mig utilpas, når jeg ikke har en hurtig løsning på et problem jeg møder.
  • Enhver løsning på et problem er bedre end at være i en tilstand af usikkerhed.
  • Jeg foretrækker aktiviteter, hvor det er tydeligt, hvad der skal gøres, og hvordan det skal gøres.
  • Når jeg har fundet en løsning på et problem, føles det nyttesløst at spilde tiden på at tænke på andre mulige løsninger.
  • Jeg foretrækker ting, jeg kender, frem for ting jeg ikke kender, eller ikke kan forudse.
Kvinde tænker sig om

Fortolkning af resultaterne

For at finde dit endelige resultat, skal du lægge de point sammen, som du gav til hvert udsagn. Dit resultat skal ligge et sted mellem 0 og 84. Jo højere dit tal er, jo højere er dit behov for kognitiv vished.

Begrebet spiller en rolle, når det handler om at udtænke hypoteser og alternativer i situationer, der dukker op i dit liv. Ligeledes har det at gøre med, hvor empatisk, tolerant og fleksibel du er, i forhold til at dømme og træffe beslutninger.

Det kan interessere dig ...
Lær at håndtere uvished for at få et godt liv
Udforsk SindetLæs den på Udforsk Sindet
Lær at håndtere uvished for at få et godt liv

Hvordan reagerer du, når der sker ting, du ikke havde forudset? Eller når du ikke ved, hvad der skal til at ske? Det er sundt at lære at håndtere u...



  • Horcajo, J., Díaz, D., Gandarillas, B., & Briñol, P. (2011). Adaptación al castellano del Test de Necesidad de Cierre Cognitivo. Psicothema23(4), 864-870.
  • Luis, J., Cervone, N., Biglieri, J., & Quattrocchi, P. Propiedades psicométricas del Test revisado de Necesidad de cierre cognitivo (TR-NCC) en una muestra de estudiantes de la Universidad de Buenos Aires.