Eksekutive dysfunktioner og virkningerne

Hvis du har problemer med at organisere, planlægge eller fokusere dine anstrengelser på at nå dine mål, kan det være, at du lider af eksekutive dysfunktioner. Find ud af virkningerne heraf her.
Eksekutive dysfunktioner og virkningerne
Elena Sanz

Skrevet og kontrolleret af psykolog Elena Sanz.

Sidste ændring: 25 februar, 2023

Tænk på alt det, du gør i løbet af dagen: Du taler med din partner, følger en opskrift, udfører et arbejdsprojekt, læser en bog, tager til lægebesøg osv. Alle disse daglige handlinger, der er så naturlige for dig, kan være en reel udfordring for personer med eksekutive dysfunktioner.

Det skyldes, at deres evne til at organisere, planlægge og regulere deres opmærksomhed eller vilje er blevet forringet. Dette lægger en vigtig begrænsning på dem sammen med et tab af autonomi.

Du har måske aldrig hørt om dette udtryk, men det er mere almindeligt, end du måske tror. Det kan forekomme hos børn, voksne og ældre og påvirker kognition, følelser og adfærd. Derfor har det alvorlige konsekvenser.

Et underskud i den eksekutive funktion hindrer evnen til at regulere følelser, sætte mål, lede selvstændigt og fungere i omgivelserne.

Trist kvinde sidder i sofa

Eksekutiv funktion

Eksekutiv funktion kan forstås som hjernens kommandocentral. Det er som en direktør, der har ansvaret for de forskellige funktioner og koordinerer dem for at give anledning til kompleks adfærd.

Den besvarer spørgsmål som: “Hvad vil jeg gøre?”, “Hvordan kan jeg gøre det?”, “Hvornår?”, “Hvilke trin skal jeg følge?” og “Hvordan går det med processen?”. Faktisk er det en organiserende komponent, der ligger til grund for alle kognitive aktiviteter.

I virkeligheden beskæftiger den eksekutive funktion sig med flere funktioner af stor betydning:

  • Initiativet, viljen og beslutsomheden til at iværksætte opgaver og fastholde dem indtil slutningen.
  • Planlægning og organisering.
  • Evnen til at regulere opmærksomheden, koncentrere sig og opretholde en god arbejdshukommelse, mens man udfører en opgave.
  • Evnen til at overvåge processen og opdage og eliminere elementer, der forstyrrer opfyldelsen af målet.
  • Fleksibilitet til at reagere på skiftende krav fra omgivelserne. Desuden evnen til at foretage rettelser.
  • Evnen til at identificere andres ønsker, tanker og behov.

Eksekutive dysfunktioner indebærer et underskud i disse evner til organisering, koordinering og kontrol.

Manifestationen af eksekutive dysfunktioner

Personer med eksekutive dysfunktioner kan have svært ved at udføre flere aktiviteter i deres dagligdag. F.eks:

  • De oplever vanskeligheder med at igangsætte opgaver og projekter.
  • De mangler motivation. Desuden kan de føle sig apatiske og følelsesmæssigt ligegyldige.
  • De glemmer, hvad de er i gang med, og lader opgaver stå ufærdiggjorte.
  • De udskyder og har en tendens til at lade alting vente til senere.
  • Det er svært for dem at ordne deres prioriteter og organisere deres tid.
  • De er ude af stand til at ændre fokus for opmærksomheden, når det er nødvendigt. Faktisk holder de fast i tidligere opgaver eller mønstre.
  • De har svært ved at følge kommandoer eller instruktioner.
  • De har store vanskeligheder med at kontrollere deres impulser. Desuden er de ikke i stand til at forudse konsekvenserne af deres handlinger.
  • De finder det udfordrende at forstå andres adfærd, tanker og følelser.
  • De finder det vanskeligt at træffe beslutninger. De kan heller ikke vælge mellem flere muligheder eller måder at reagere på i en situation.
  • De har ringe modstandsdygtighed over for distraktion og indblanding.

Årsager til eksekutive dysfunktioner

Eksekutive dysfunktioner er ikke en lidelse i sig selv, men et underskud, der kan forekomme under forskellige forhold. På det neurobiologiske niveau er eksekutiv funktion direkte forbundet med den præfrontale cortex. Denne hjerneregion udvikler sig primært i barndommen og ungdommen. Det er faktisk i disse faser, at mindreårige udvikler og perfektionerer disse evner.

Der er imidlertid flere lidelser, der kan forhindre dette i at ske. For eksempel er eksekutive dysfunktioner en typisk forekomst i ADHD.

Den kan også forekomme i autismespektrumforstyrrelser (ASF) og andre neuroudviklingsforstyrrelser. I ADHD er de ansvarlige for vanskelighederne i forbindelse med opmærksomhed og impulskontrol. Ved ASF forklarer de empatimangel, stereotyp adfærd og begrænsede interesser.

Dette eksekutive underskud kan også forekomme som led i en angstlidelse, depression og andre psykiatriske tilstande. Det er især relevant i forbindelse med Alzheimers og andre former for demens og påvirker de ældres autonomi og sikkerhed. På den anden side kan de også opstå som følge af hjerneskader forårsaget af traumer eller andre skader.

Scanning af hoved viser traume

Hvad kan man gøre?

Der findes forskellige interventioner og strategier til at lindre virkningerne af eksekutive dysfunktioner og øge den ramtes livskvalitet. Hvilke muligheder der anvendes, afhænger af det konkrete tilfælde og af årsagen til underskuddet. Uanset disse variabler er målet i alle tilfælde at genoprette de ændrede funktioner samt at foretage eksterne tilpasninger.

De berørte områder skal identificeres, ligesom de bevarede områder og styrkerne hos den enkelte og dennes omgivelser skal identificeres. Herfra kan der anvendes retningslinjer. Disse omfatter fremme af sunde livsstilsvaner, ergoterapi og retningslinjer for patientorientering.

For den syge kan det være meget nyttigt at forstå sine eksekutive dysfunktioner og lære at bruge elementer som f.eks. dagsordener, planlæggere, påmindelser og strategier for organisering og selvmotivation. Når det er sagt, er det bedst at søge råd hos en professionel. De kan diagnosticere underskuddet og udforme en individualiseret behandlingsplan.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Montero, R., & García, M. C. (2006). La disfunción ejecutiva en el trastorno autista: relaciones con otras variables. Iniciación a la Investigación, (1).
  • Rojo Mota, G., Pedrero Pérez, E. J., Ruiz Sánchez de León, J. M., Llanero Luque, M., Olivar Arroyo, Á., & Puerta García, C. (2009). Terapia Ocupacional en la rehabilitación de la disfunción ejecutiva en adictos a sustancias. Trastornos Adictivos11(2), 96-105.
  • Vayas Abascal, R., & Carrera Romero, L. (2012). Disfunción ejecutiva: Síntomas y relevancia de su detección desde Atención Primaria. Revista Clínica de Medicina de Familia5(3), 191-197.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.