Egocentrisk sprog – hvad betyder det?

februar 23, 2019
Dette er to meget seriøse forsøg på at forklare årsagerne og sammenhængen, hvori det egocentriske sprog bliver udviklet. Begge hypoteser er forskellige og har styrker og svagheder.

Vi har alle set nogen tale med dem selv mindst én gang. Faktisk er jeg sikker på, du også har gjort det nogle gange. Børn er sande eksperter i dette. Mange børn under seks år lader til at have et spontant, egocentrisk sprog, som påvirker deres udvikling.

Egocentrisk sprog er et interessant emne i udviklingspsykologi. Selvom sprog har en meget stærk social karakter, lader det til at gemme på noget andet. Dets spontane anvendelse, uanset om der er en modtager eller ej, kan være en indikator på, at det opfylder flere funktioner ud over social kommunikation.

I denne artikel vil vi udforske to forskellige teorier, som prøver at forklare tilstedeværelsen og funktionen af egocentrisk sprog. Disse to teorier kommer fra to af de mest relevante psykologer i læren om udviklingspsykologi: Jean Piaget og Lev Vygotskij. De begge giver to forskellige forklaringer på dette fænomen.

“Det er med børn, at vi har den bedste chance for at studere udviklingen af logisk viden, matematisk viden, fysisk viden og så videre.”

-Jean Piaget-

Piagets teori om egocentrisk sprog

For at kunne forstå Piagets syn på dette er det vigtigt at overveje hans udviklingsteori, som er baseret på udviklingen af logisk intelligens. Dermed vil denne type udvikling styre barnets evne til at relatere til andre. Ifølge Piaget vil barnet vise en mangel på deres sociale evner, indtil de uvikler den såkaldte “theory of mind“.

For Piaget er fænomenet om det egocentriske sprog centreret omkring personen, der taler, uden at tage højde for den anden persons synspunkt. Dette sker, fordi barnet mangler evner indenfor social interaktion. Vi kan også observere denne egocentriske adfærd gennem tanker og opfattelse.

Pige med taleboble symboliserer egocentrisk sprog

“Når du lærer et barn noget, tager du deres mulighed for at opdage dem selv fra dem, for evigt.”

-Jean Piaget-

Hvorfor eksisterer dette sprog, hvis det ikke er nyttigt indenfor kommunikation? Piaget oplyser, at egocentrisk sprog udvikles som et udtryk for den symbolske funktion, som barnet netop erhvervede sig. 

Omkring tre-års alderen er barnet i stand til at se verden gennem sprog, men har endnu ikke forstået dets sociale funktion. Sproget er baseret på dem selv. Det opfylder en symbolsk funktion, snarere end en kommunikativ funktion.

Gradvist vil barnet erhverve theory of mind, omkring seks- eller syv-års alderen. Det vil få dem til at forstå social interaktion og hvor vigtigt det er at anvende sprog for at kommunikere.

I de fleste tilfælde er disse stimuli nok for barnet til at lægge deres egocentriske sprog bag sig. Deres tankeproces vil gå fra egocentrisk til logisk og de vil lære de kommunikative aspekter af sprog.

Vygotskijs teori om egocentrisk sprog

Vygotskijs forklaring er fuldstændig anderledes. Han oplyser, at socio-kulturelle faktorer påvirker os fra en tidlig alder. Han afviser Piagets forudsætning om, at børn under seks år ikke er interesseret i social interaktion. En babys kommunikative forsøg viser tydeligt deres interesse i at være sociale.

“Barnet begynder at opfatte verden ikke blot gennem deres øjne, men også gennem tale.”

-Lev Vygotskij-

For Vygotskij har sprog altid haft en social og kommunikativ funktion. Børn taler for at kunne kommunikere med andre og på samme tid udvikler de en symbolsk funktion i en social sammenhæng.

Børn begynder at udvikle de forskellige anvendelsesmuligheder af sprog ved at bruge det. En af dem er sprogets evne til at regulere adfærd. Sprog hjælper os med at strukturere vores tanker og handlinger.

Far og søn taler sammen under træ

Ifølge Vygotskij anvender egocentrisk sprog faktisk sprog for at forbedre selvregulering. Af den grund behøver det ikke at have en modtager. Hvorfor forsvinder egocentrisk sprog i seks-års alderen? Det er her, hvor en nøgleproces, der kaldes “internalisering”, finder sted, ifølge Vygotskijs teori.

I seks-års alderen er barnet i stand til at internalisere dette egocentriske sprog og gør det til en del af deres tankeproces. Det betyder, at processen med selvregulering bliver en del af deres indre dialog og at sprog er det essentielle grundlag for deres tanker.

Sproget er komplekst

Dette er to meget seriøse forsøg på at forklare årsagerne og sammenhængen, hvori det egocentriske sprog bliver udviklet. Begge hypoteser er forskellige og har styrker og svagheder. Informationen vil variere afhængig af synspunktet, som sproget bliver studeret ud fra.

Dette viser, hvor kompleks og dimensionel sprogprocessen er. Det kræver en grundig forskning for at være i stand til at besvare de spørgsmål, som der opstår omkring det.

“Sprog er værktøjernes værktøj.”

-Lev Vygotskij-

Beym, R., Whorf, B. L., & Carroll, J. B. (2006). Language, Thought, and Reality. Hispania, 40(1), 127. https://doi.org/10.2307/335700