Ego-syntonisk og ego-dystonisk adfærd

Alle mennesker vurderer deres måde at tænke og handle på og føler sig godt eller dårligt tilpas med den. Fra denne ego-syntoniske eller ego-dystoniske fornemmelse opstår ønsket om forandring. Vi fortæller dig hvorfor.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Elena Sanz.

Sidste ændring: 24 september, 2022

Vi har alle vores egne kvaliteter eller egenskaber, som vi kan lide, og som gør os stolte. Vi har også andre, som gør os utilpas, og som vi ville ønske, at de ikke var der. De kaldes henholdsvis ego-syntonisk og ego-dystonisk adfærd.

Du tror måske, at ego-syntonisk adfærd er positiv. For den får dig til at føle dig godt tilpas. Måske tænker du, at ego-dystonisk adfærd er negativ. For den får dig til at føle dig utilpas. Det er dog ikke altid så enkelt.

Faktisk er der adfærdsmønstre, som skaber konflikter med dine omgivelser, men ikke udgør et problem for dig. På samme måde er der adfærd, som du kraftigt afviser, men som du i virkeligheden ikke burde.

At analysere disse aspekter er en glimrende måde at udvikle dig personligt på. Faktisk kan du ved at arbejde med dine ego-syntoniske og ego-dystoniske sider øge dit personlige velbefindende og din succes i relationer.

Ego-syntonisk og ego-dystonisk adfærd

Udtrykket ego-syntonisk henviser til det, der er i harmoni med egoet eller selvet. Det er de, tanker, følelser og adfærd, der er i overensstemmelse med det, du tænker om dig selv, og som er acceptabelt for din selvopfattelse. De giver dig ikke nogen form for ubehag eller indre konflikter. Desuden har du ingen intentioner om at ændre dem.

For eksempel er en person med en narcissistisk personlighedsforstyrrelse komfortabel med storslåede idéer og uempatisk adfærd. Selv om deres adfærd forårsager smerte hos andre eller endog i deres egne relationer, er deres tanker og holdninger faktisk i overensstemmelse med det, de mener om sig selv. De er i overensstemmelse med deres værdier og idealer.

På den anden side henviser udtrykket ego-dystonisk til det, der forårsager dissonans med hensyn til egoet eller selvet. Det er de tanker, følelser og adfærd, der er inkongruente med det billede, man har af sig selv.

De er i konflikt med dine værdier og mål. Der er mange eksempler. F.eks. en homoseksuel, der føler skyld og skam over sin seksuelle orientering. Eller en person, der lider af social fobi, som lider stort ubehag på grund af sin generthed og tendens til at undgå sociale situationer.

Et af de tydeligste eksempler forekommer imidlertid i forbindelse med tvangstanker. Disse mennesker har ofte påtrængende tanker, der er så uoverensstemmende med deres værdier, at de skaber stor angst. Det er dette, der udløser deres tvangsadfærd.

F.eks. kan en mor, der elsker sine børn, få den tanke (mens hun skærer brød), at hun vil angribe sine børn med kniven. Eller en person, der elsker sin partner, kan blive angrebet af tanken om, at han/hun ikke længere føler noget og ikke rigtig elsker ham/hende. Disse tanker er så usikre og i strid med sandheden og essensen af disse mennesker, at angsten udløses ukontrolleret.

Hvordan adfærden er forbundet med forandring

Ego-syntonisk og ego-dystonisk er to udtryk, der er meget udbredt inden for psykologien, når det drejer sig om at kategorisere et individs symptomer. De involverer den måde, hvorpå den enkelte person opfatter, fortolker og værdsætter sine egne holdninger. Dette er afgørende, når der søges forandring.

Hvis du f.eks. er tilfreds og føler dig godt tilpas med den måde, du er på, og hvordan du opfører dig, vil det ikke falde dig ind, at du bør ændre noget. Hvis du tværtimod er utilpas ved den, du er, vil dit ubehag få dig til at foretage ændringer.

Der er visse situationer, hvor et ego-syntonisk træk eller symptom har brug for at blive ændret. Det sker, når personen, selv om den tilsyneladende ikke forårsager nogen konflikt eller utilfredshed, i virkeligheden skader sig selv eller andre. F.eks. en person med undvigende tilknytning, som uforvarende ødelægger sine relationer.

Det skyldes, at de anser deres “behov for uafhængighed” for at være normalt og tilladt.

I andre tilfælde vil målet ikke være at ændre adfærden, men den vurdering, som den enkelte foretager af de tanker eller den adfærd, der forstyrrer dem. F.eks. den person, der dømmer sig selv hårdt og afviser sig selv for at være genert. De kan måske holde op med at opfatte dette træk som ego-dystonisk, hvis de holder op med at være så selvhævdende og antager en mere fleksibel form for tænkning.

Reflektér over dig selv

Hvis du ønsker at lære dig selv bedre at kende og arbejde med dig selv, kan du begynde med at analysere dine ego-syntoniske og ego-dystoniske aspekter. For at gøre dette skal du starte med at gennemgå dine vigtigste kvaliteter, tanker og holdninger. Bestem derefter, om du føler dig tilpas eller utilpas ved dem.

Derefter skal du analysere, om de giver dig positive eller negative konsekvenser. Når du har besluttet dig for at foretage ændringer, skal du definere, om du skal ændre din måde at handle på eller blot din måde at fortolke og bedømme det, der sker, på.

I denne proces er det virkelig nyttigt at få professionel støtte. En professionel kan vejlede dig i de ændringer, du har brug for at foretage. Desuden kan de endda hjælpe dig med at opdage de områder, som måske ikke generer dig, men som i virkeligheden kræver arbejde.