Effektive behandlinger for depression
Der findes mange alternative behandlinger for depression, men kun få af dem er virkelig effektive. Læs videre og opdag, hvilke de er.
Depression er en alvor mental lidelse, som er kendetegnet ved en eller flere tilfælde af dyb tristhed, angst, elendighed og apati, blandt andre symptomer. Derfor skal den ramte person finde effektive metoder mod depression, lige efter diagnosen er stillet.
Der findes forskellige måder at behandle depression på, men kun nogle af dem er videnskabeligt baserede i kontrollerede forskningsstudier og i sammenligning med andre former for terapi. Som du snart skal se, er de mest effektive behandlinger opdelt i farmakologiske, kognitive og adfærdsmæssige behandlinger.
Effektive behandlinger for depression
Når man skal behandle depression, er det vigtigt at få stillet en rigtig diagnose og få hjælp af en klinisk psykolog. For det er den eneste måde at sikre sig den mest egnede metode og dermed opnå en troværdig prognose.
Derudover er det jo en alvorlig lidelse, så det er nødvendigt at kigge på alle patientens behov. Mest fordi en uegnet metode kan forværre nogle af symptomerne, og dermed gør vejen til helbredelse sværere.
Som vi nævnte før, er de mest effektive behandlinger farmakologiske og psykologiske. Sidstnævnte kan desuden opdeles i det kognitive og det adfærdsmæssige. De er dog begge som regel en del af en given procedure.
Hver af disse dele har til formål at påvirke de forskellige årsager til depression. På den ene side er der de faktorer, som har at gøre med biologien eller noget medfødt. På den anden side er der dem, der har at gøre med depressiv tankegang og adfærd.
Farmakologiske behandlinger
Denne type behandling er temmelig omdiskuteret, når det handler om, hvor effektiv den er. Det kan skyldes enten problemer med afhængighed eller medicinens bivirkninger.
Det er den behandling, der er undersøgt mest systematisk og også den mest anvendte. Derfor er dens rolle inden for behandlinger for depression helt grundlæggende. Og psykologiske terapier anvendes oftest sammen med den.
Der er flere måder at klassificere farmakologiske behandlinger for denne lidelse. Nogle lægemidler er altså mere effektive end andre. Især når man tager i betragtning, at der findes forskellige former for depression.
En af de mest benyttede klassifikationer, er den af klassiske eller førstegenerations depressiva og så de nye eller andengenerations depressiva.
Tricykliske (imipramin) og monoaminooxidasehæmmere (MAO-hæmmere) (phenelzin, tranylcypromin) er blandt de klassiske antidepressiva. Begge virker indirekte ved at forhindre fjernelse af serotonin og noradrenalin. Det øger på den måde tilgængeligheden af disse neurotransmittere i hjernen.
MAO-hæmmerne (blandt andet venlafaxin eller moclobemid) og SSRI’er (fluoxetin, paroxetin, setralin og citalopram) er blandt de nye eller andengenerationsmidler. Disse synes faktisk at have have færre tilfælde af bivirkninger. SSRI’er fungerer ved at forhindre genoptagelse af serotonin. De er også det oftest udskrevne antidepressive middel.
Bemærk, at tallene tyder på, at farmakologisk behandling kun er virksomt hos 30-50% af patienterne. I den sammenhæng fungerer de bedst kombineret med psykologisk kognitiv og adfærdsmæssig behandling.
Kognitive og adfærdsmæssige behandlinger
De mest effektive behandlinger for depression er de adfærdsmæssige og kognitive, især når de bliver kombineret. Denne type indsats har en dokumenteret lindrende egenskab mod depressive symptomer. Nogle gange har de endda vist sig mere effektive end medicinske behandlinger på en individuel basis.
På samme måde kan kognitive teknikker hjælpe patienter med at omorganisere deres tanker ved at identificere irrationelle tanker og restrukturere dem.
Adfærdsmæssige teknikker fokuserer ydermere på patientens adfærd og forsøger at undersøge rimeligheden af deres tanker. Når de tanker er jaget bort, kan nye opgaver føre til bekræftende aktiviteter i deres nærmiljø.
Nogle af de mest anvendte teknikker i behandlinger for depression
- Kognitiv restrukturering. Der er tankemønstre i en depression, og et negativt billede af en selv og fremtiden er det væsentligste kendetegn. Målet er at opdage og ændre disse fejlagtige tanker, indtil de fører til andre tanker, der giver mere produktive og gavnlige følelser og adfærd, gennem kognitiv restrukturering.
- Adfærdsmæssig aktivering. Det starter med den idé, at personen er holdt op med at modtage bekræftelse fra sit nærmiljø. Derfor består denne teknik i at motivere og opmuntre til en type adfærd, der fører til et miljø, hvor man bliver bekræftet. Det vil sige at genoplive brugbare tanker, være i bedre humør og først og fremmest have en bedre livskvalitet.
- Selvkontrolterapi af Rehm. Denne metode hænger sammen med den foregående, og søger at forbedre personens evne til selvkontrol. Det vil sige, man skal have evnerne til at håndtere nederlag og kunne kanalisere sine tanker og adfærd mod positive, personlige mål.
- Problemløsningsterapi. Denne teknik forsøger at ændre en persons måde at håndtere problemer på. Det handler om at opfatte problemer som udfordringer, der giver mulighed for forbedringer. Derudover anviser den patienten strategier til bedre at løse dem, og stiller personen i en aktiv position, hvor man kan opnå sine mål.
Vigtigheden af effektive behandlinger for depression
Den optimale behandling er afgørende, når du eller en, der står dig nær, lider af depression. For at opnå det må du finde ud af, hvilken type terapi der har den bedste dokumentation for virkning og effektivitet.
Men udover at træffe et klogt valg, er det vigtigt, at patienten engagerer sig og følger behandlingen. Der kan nemlig komme et stort tilbageslag, hvis behandlingen opgives.
Så tal altid med en professionel inden for psykiatri eller psykologi, og prøv ikke at diagnosticere dig selv. Som du ser, kan effektiv behandling for depression hjælpe meget, men hvis du leder de forkerte steder kan det skade dig. Det kan få dig til at spilde værdifuld tid ved at forhindre dig i at få en rigtig brugbar behandling.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
Bemporad, J. R. (1995). Long-term analytic trea tment of depression. En E. E. Beckham & W. R. Leber, eds., Handbook of depression (pp. 391- 403). Nueva York: Guilford
Dougher, M. J. & Hacbert, L. (1994). A behavior-analytic account of depression and a case report using acceptance-based procedures. The Be – havior Analyst, 17: 321-334.
Guimón, J. & Padro, D. (1988). Diagnóstico y clasificación de los trastornos afectivos. En J. Guimón, J. C. Mezzich y G. Berrios, eds., Diag – nóstico en psiquiatría (pp.103-110). Barcelona: Salvat
McCullogh, J. P. (2000). Treatment for chronic depression. Cognitive be – havioral analysis system of psychotherapy (CBASP). Nueva York: Guilford