Sådan kan man håndtere modløshed og depression

oktober 3, 2019
Dyb modløshed er grunden til mange tilfælde med depression. Hvordan kan man flygte fra det tilsyneladende uendelige mørke? Læs videre og find ud af svaret!

Der er tidspunkter, hvor vi føler os desperate, fordi vi ikke kan finde en mening med, hvad der foregår omkring os. Vi er vrede på os selv, og vi lader det gå ud over vores nærmeste. Sandheden er, at bag disse smertefulde, psykiske realiteter, ser vi den anden side af depression. I dagens artikel, vil vi tale om, hvordan man skal håndtere modløshed.

Modløshed er ekkoet, der opstår fra et tomrum. Det er vreden over at miste håb, det er en uendelig tristhed, som folk, der tror, de har mistet alt, føler. Dem, der ikke længere kan fornemme lyset i horisonten eller meningen med deres eksistens.

Få psykiske tilstande kan blive så farlige som det punkt, hvor en person ikke længere ved, hvilken vej han eller hun skal tage, eller hvad man virkelig skal tro på.

Vi ved, at modløshed er en almindelig, menneskelig oplevelse. Filosoffer, såsom Søren Kierkegaard, har talt meget om det. Han har defineret det som en mangel på sjæl, mening og udfordring.

Jean-Paul Sartre, på den anden side, har sagt, er det er den frustrerende, manglende evne til at bevæge sig fremad, såvel som krysteragtig negativitet, som samfundet ofte indgyder i os.

Modløshed i psykologien

Fra et psykologisk synspunkt, er der ingen, der har dykket lige så dybt ned i menneskelig modløshed som Viktor Frankl. Han var faderen af logoterapi og en overlever af adskillige nazi-koncentrationslejre. Han definerede dette koncept gennem to meget basale idéer: Lidelse og mangel på mening.

Disse oplevelser er, uden tvivl, nogle af de mest dystre for et menneskeligt væsen, men det er stadig muligt at håndtere modløshed og komme stærkere ud på den anden side. Vi har alle kapaciteten til at stå ansigt til ansigt med livet med fornyet energi og ressourcer.

“Men det, vi alle kalder vores modløshed, er ofte blot den smertefulde iver af unæret håb.”

-George Eliot-

trist ung fyr

Dyb modløshed kan forårsage depression

Hvis hver person på denne planet manglede et formål og en mening, ville det være komplet modløshed. Selvom vi ofte definerer denne situation som en blanding af tristhed og mangel på håb, bør vi indse, at det er meget dybere end dette.

Det er en følelse af tomhed og en sindstilstand, hvor man ikke stopper med at stille spørgsmål, som man ikke har svaret på. Her er nogle eksempler på stillede spørgsmål:

  • Hvad er meningen med dette liv?
  • Hvad er min plads i denne verden?
  • Hvad kan jeg gøre i denne situation, hvor intet giver mening?

Disse typer af spørgsmål fodrer kun cirklen af modløshed, og fører personen dybere og dybere ned i psykisk mørke.

Desperation fodret af angst

Studier, såsom det af Dr. Martin Bürgy fra University of Stuttgart i Tyskland udførte, indikerer, at modløshed er et emne, der er blevet negligeret indtil for nyligt i verden af psykologi. Uanset grunden, har vi altid overladt det til verden af filosofi, hvilket søger at svare på spørgsmål i henhold til mere eksistentielle problemer i livet.

  • Kognitiv psykologi er dog meget klar over det faktum, at denne tilstand er meget klinisk relevant. Modløshed kan manifestere sig i ethvert stadie i vores liv.
  • Vi kan føle det i øjeblikke, hvor alt virker til at gå imod os, og vi føler, vi ikke kommer nogen vegne. Det kan føre til meget alvorlige problemer i vores liv. 
  • Det sker, når vi falder ind i en cyklus af besatte tanker, fyldt med negativitet og hjælpeløshed. Disse negative tanker blander et komplekst netværk af følelser, såsom tristhed, kvaler, vrede og frustration.

Det er meget almindeligt, at modløshed manifesterer sig som et resultat af angst. Hvis denne situation opretholdes over tid, vil personen dog, næsten uundgåeligt, drive over i en depressiv lidelse.

mand med sky i hovedet

At håndtere modløshed ved at stå ansigt til ansigt med dine problemer

Hvis man ikke formårt at håndtere mødloshed, kan det ende med at skabe alle mulige former for ekstreme idéer i en persons sind. Tanker om selvmord kan manifestere sig i sindet som et resultat af total mangel på mening og håb. Det er en farlig tilstand, og det er afgørende at søge psykologisk hjælp.

Modløshed er noget, som næsten altid er til stede i alvorlige sager med depression, og endda i bipolare lidelser. Dette er meget følsomme situationer, der ofte kræver farmakologisk behandling sammen med terapi. Som vi har nævnt i begyndelsen, kan disse situationer dog overvindes med specialiseret hjælp og dedikation.

At håndtere modløshed ved at kanalisere din vrede

Vrede er magtfuldt, retfærdiggørende og transformativt, hvis vi kanaliserer det hensigtsmæssigt. Modløshed manifesterer sig fra vrede hos folk, der ikke finder mening med noget. De er vrede på verden og på dem selv.

Dette, hvor overraskende det end lyder, er faktisk en god ting. Det farligste er faktisk apati, immobilitet, ikke at føle noget, at opleve tomhed, og at ingen ting betyder noget, basalt set.

Hvis man forsøger at bruge vrede til sin egen fordel og lave ændringer, så vil tingene dog gradvist begynde at forbedres, og man vil finde en ny balance. Man er blot nødt til at kanalisere den negative energi og vende den til noget positivt, som kan smelte de problemer væk, man står overfor.

Mand med hænder hvilende på hoved har problemer med at håndtere modløshed

Start forfra ved at stå ansigt til ansigt med dig selv

Nogle siger, at modløshed er, når vores mørkeste side fængsler os. Vores mørkeste side er den, der ønsker, at vi er svage og fortabte. Carl Jung påpegede, at formålet med psykologisk terapi er transformation og, mest af alt, at opnå det punkt i vores liv, hvor vi finder den sande mening med vores eksistens.

At håndtere modløshed tvinger os til at tale med os selv, til at konfrontere vores mørkeste side. Det er derfor vores pligt at acceptere den “mørke side”, som Jung refererer til. Vi skal være i stand til at bekæmpe den. Kun herved vil vi være i stand til at nå den lysere og stærkere side, hvor vi kan finde håb og sikkerhed igen.

  • Buergy, M. (2007). Una introducción a la desesperación como fenómeno psicopatológico. Nervenarzt , 78 (5), 521- +. https://doi.org/10.1007/s00115-006-2057-3
  • Hicks, D. (1998). Stories of Hope: a response to the ‘psychology of despair.’ Environmental Education Research4(2), 165–176. https://doi.org/10.1080/1350462980040204