Deja-vu: Hvordan kan jeg kende dette sted, hvis jeg aldrig har været her før?

Det er ikke fuldstændig klart, at paramnesi og det, der er kendt som deja-vu, er det samme. Selvom vi ofte bruger dem som synonymer, fordi den sidstnævnte er meget normal. Faktisk er der to former for paramnesi: den med minder og den med genkendelse. Deja-vu er en konkret type paramnesi med genkendelse.

Når en person oplever paramnesi med genkendelse (også relateret til kryptomnesi), er det, man virkelig oplever, en ændring eller forvrængning af virkeligheden. Dette inkluderer deja-vu, jamais-vu, deja-senti osv.

Deja-vu: Jeg har oplevet dette før

Fænomenet deja-vu er følelsen af, at du allerede har haft denne oplevelse eller udlevet denne situation før. Ordet er fransk, og det betyder faktisk “allerede set.” Oplevelsen får os virkelig til at tro på en opfattelse, der ikke er virkelig, fordi situationen er fuldstændig ny.

Men når vi oplever deja-vu, ved vi, at noget mærkeligt sker: Har jeg oplevet det her før? Nogle undersøgelser har prøvet at forklare grunden bag disse falske opfattelser. De kom frem til forskellige teorier.

“-Du behøver ikke gøre det.

-Hvad hvis jeg allerede har gjort det?”

-Cambiando el pasado (Fortidens ændres, film)-

Hvorfor opstår deja-vu?

Mellem slutningen af det 19. århundrede og begyndelsen på det 20., var psykoanalyse en af de første psykologiske trends, der prøvede at forklare dette mentale fænomen. Faktisk gav Sigmund Freud og Carl Jung deres egne forklaringer på deja-vu til diskutionen: den første tildelte det til nedtrykte lyster, og den sidstnævnte til ændringer af det kollektive ubevidste.

Men i dag er undersøgelser vendt mod kognitive processer i den menneskelige hjerne og anomalier af minder for at forklare dette fænomen.

• Neurologisk teori: Et elektrisk chok er produceret i hippocampus eller i temporallappen, der får dette fænomen til at ske. Det kunne forklare, hvorfor mennesker med epilepsi, får det før et anfald.
• Psykoanalytisk teori: Det ubevidste aktiverer noget, personen har forestillet sig i fortiden, som en drøm, eller noget, de har set før, som et sted i en film.
• Dobbelt forløb teori: Minder består af to systemer. Og når deja-vu sker, desynkroniseres de. I dette tilfælde ville kun det familiære system blive aktiveret, men ikke systemet med at huske informationer.
• Holografisk teori: Minderne, vi har, bliver lavet til såkaldte hologrammer. Deja-vu sker, når mindet bliver til det og skaber en scene af en gemt detalje.

“Vi er vores hukommelse. Vi er det kimære museum af ukonstante former, bunken af ødelagte spejle.”

-Jorge Luís Borges-

Typer af deja-vu

Som vi har set, er deja-vu typen af paramnesi meget sammenkoblet med hukommelsen. Disse “unormale minder” kan opleves af os alle, selvom eksperter siger, at det forekommer oftere hos unge mennesker mellem alderen 15 og 25.

• Deja-vecu: De fleste af de deja-vu, vi vil opleve i vores liv, er af denne type. Det er den slags, vi har beskrevet ovenstående. Det er at føle, som om du har oplevet noget før uden at være sikker.
• Jamais-vu: På dansk betyder det “aldrig set.” Dette er det modsatte af deja-vu, eftersom det opstår, når vi føler os utilpas i en oplevelse, vi ikke husker at have haft før.
• Deja-senti: På dansk betyder det “allerede følt.” Dette sker specielt for mennesker med epilepsi, der lider af skade på temporallappen. De oplever en falsk genkendelse af sensationer, de tror, de har følt før.

“Hele det synlige univers er blot et opbevaringshus af billeder og tegn, som fantasien vil give et relativt sted og værdi.”

-Charles Baudelaire-

• Deja-visite: Dette involverer at have minder, der virker sande, omkring det sted, du er, selvom du aldrig har været der før. Du mener, du kan huske specifikke detaljer om stedet uden at have set det før.
• Deja-eprouve: “Jeg har allerede oplevet dette.” Dette er som at opleve forskellige former for paramnesi på samme tid. Personen føler, at hele oplevelsen (billeder, lugte, lyde osv) er fuldstændig familiære.