Hvad betyder dine tankeløse tegninger?

juli 13, 2017

Når mange mennesker taler i telefon eller venter på at mødes med nogen, hiver de fat i et stykke papir og begynder at tegne for sjov. Uden at opdage det, begynder disse tegninger at blive en del af en rutine, og man gentager dem igen og igen, hver gang man får muligheden for det.

Selvom disse tilfældige tegninger ikke kan sige noget præcist om, hvem vi er, kan de indikere nogle personlige egenskaber, som vi udtrykker ubevidst. Vi foretrækker nogle former fremfor andre, fordi nogle af dem er trofaste afspejlninger af vores mest intime opfattelser.

“At skrive bevidst er det samme som at tegne et selvportræt ubevidst.”
-Max Pulver-

Vi må adskille tilfældige tegninger og permanente tegninger. Tilfældige tegninger skabes et par gange og gentages aldrig. Permanente tegninger er favoritterne. Det er dem, som du ikke kan modstå at tegne, når der ligger et stykke papir foran dig. De fortæller en smule om dig, og du ved det måske slet ikke.

Ubevidste tegninger

Farven, trykket og linjernes arrangering, der sammensætter disse ubevidste tegninger, kan udpege specifikke karaktertræk og følelser, som måske ikke har set dagens lys endnu. De principielle betydninger er som følgende:

  • Geometriske linjer: Dette refererer til simple geometriske figurer (trekanter, firkanter, rektangler osv.) Hvis de ikke er fyldt ud, har personen sandsynligvis undertrykt sine følelser og formår at styre alting gennem logik. Hvis de er farvede, er personen igang med at stille spørgsmålstegn ved det, de tror på. Hvis nogle sektioner er helt hvide, og andre er helt sorte, har personen tvivl.
  • Stive eller tiltvungne linjer: Når en linje tegnes med hårdt tryk, eller hvis personen har forsøgt at tegne den helt perfekt, afslører dette, at personen er ængstelig. De koncentrerer sig overdrevent omkring deres problemer og har en tendens til besættelse. Der kan også være undertrykt vrede eller følelser af aggression, som ikke er blevet identificeret. Hvis linjen næsten ødelægger papiret, styres personen af vold.
  • Irregulære eller zigzag linjer: Linjer, der brydes eller går i zigzag, reflekterer impulsivitet. Disse mennesker ophober spænding. De udløser det senere på et ubelejligt tidspunkt. Generelt er de passionerede mennesker, der vægter deres følelser højt.

Formerne på ubevidste tegninger

Formerne på disse tegninger kan også indikere de ubevidste følelser eller opfattelser, der inspirerede dem. En god analyse af disse tegninger undersøger både linjerne, der tegnes, og de former, de tager. Ifølge typen af tegningen er disse de principielle betydninger:

  • Pile: Pile afslører generelt et aggressiv komponent. Med det mener vi dynamiske og impulsive mennesker, der har en tendens til at handle hurtigt. Hvis pilene går fra venstre til højre reflekterer de aggression dirigeret mod andre. Hvis de går fra højre til venstre, er aggressionen rettet mod dem selv. Pile, der drejer, indikerer mennesker, som ved, hvordan de skal rette deres energi imod et mål.
  • Spiraler: Spiraler er tiltalende for folk, der er enormt egocentriske, og det kræver derfor en stor indsats for dem at se udover noget, der har at gøre med deres egne interesser. Spiraler, der ender til venstre, viser, at de har meget baggage fra fortiden, som de ikke har håndteret. Hvis de ender til højre, viser det en frygt for ensomhed samt et stort behov for at være sociale, så de kan slippe ud af deres egen indelukkethed.
  • Stjerner og kryds: Folk, der tegner stjerner, har et stort behov for at være midtpunkt i deres sociale omgangskreds. Men hvis stjernerne har mange punkter og er tomme i midten, indikerer dette depression og melankoli. Krydser indikerer, at en person har skyldfølelse eller bærer en tung vægt på deres skuldre.
  • Mennesker: At tegne mennesker er et tegn på, at personen føler sig forsvarsløs overfor andre mennesker eller tror, at de ikke er i stand til at fuldføre deres ansvar. Dette er især sandt, hvis figurerne er meget små. Når figurerne er pindemænd, reflekterer dette en stor usikkerhed, frygt for at komme tæt på andre og behovet for at lukke sig inde i sig selv.