Døden er et symptom på at have levet

13 juli, 2017
 

Det er ofte tabu at tale om døden i vores samfund, eftersom det er et emne, der skaber afvisning, frygt og kvaler hos mange mennesker. Men døden er selve livets essens. Det er sandheden, som vi alle må gå i møde før eller senere. Og den er konstant tilstede i vores tilværelse.

Den måde, vi oplever døden på, afhænger af den tro, vi har omkring den. Denne forståelse, som vi udvikler, siger meget om os selv og om, hvor vi placerer os selv på vores egen vej, om det er gennem frygt, lærdom, evighed, afstraffelse, belønning eller endda troen på, at der intet kommer, og at døden afslutter alt.

“Døden er noget, vi ikke bør frygte, for mens vi lever, findes døden ikke, og når døden findes, lever vi ikke.”
-Antonio Machado-

Dødens mysterium

Hvad, der sker, når det bliver vores tid til at dø, har været et mysterium i alle kulturer. Vi har konstrueret trosretninger, der har rødder indenfor religion, ritualer, spiritualitet, filosofi osv. Videnskaben har udført mange undersøgelser angående dette, men det meste står stadig uklart.

Findes der et liv efter døden? Vi holder fast i idéen om, at der er noget, en energi, der transcenderer os, hvad end det er i form af reinkarnation eller at leve i en anden dimension. Vi ved ikke, hvad der virkelig sker. Selvom det er rigtigt, som Immanuel Kant sagde, at hvert individ har brug for at tro på noget for at give deres tilværelse mening.

Hvad sker der med os, når en person tæt på os dør? Idéen om at miste én, vi elsker, skræmmer os. I et par dage er vi klar over, hvor skrøbeligt alting er, at intet er permanent. Og vi løber direkte tilbage til virkeligheden og opdager, hvor absurde de fleste af vores bekymringer er.

 

“Den blege død slår både på den fattige mands port og kongernes paladsser.”
-Horace-

At være bevidst om det uundgåelige

Idéen om, at vi skal dø, er værdifuld, når den hjælper os med at reflektere over livets værdi. At være bevidst omkring det uundgåelige indikerer en modningsproces, hvor vi finder os selv.

Vi ved ikke, hvad der sker, når den kommer, til trods for vores tro. Det, vi med sikkerhed ved, er, at der kommer et tidspunkt, hvor livet, som vi kender det, bliver transformeret. At være bevidst omkring dette øjeblik gør, at vi kan se på livet på en mere realistisk måde. Det gør, at vi kan se på nutiden, som den er.

Ved at være bevidste skaber vi også frygt omkring den uviste ende. Selvom dette trin hjælper os med at stå ansigt til ansigt med frygten, så den ikke styrer os, uden at vi ved det. Vi er klar over det, så vi kan tage vores egne beslutninger. Hvis vi er opmærksomme på dødens symbolisme, vil vi forstå meningen af fornyelse, af en konstant skabelse af energi.

Er døden anderledes en livet?

Det, vi ved, er, at døden er en del af livet. Faktisk er det en af de få ting, vi er helt sikre på. Vi tror, at døden bliver enden på alt, som vi kender det. Det er derfor, vi forsøger at bygge broer mellem det kendte og det ukendte baseret på vores egen tro.

En af nøglerne ligger i læringer omkring emnet, der er efterladt af mennesker, der er ved at dø. Når de udspørges om deres liv, minder de os om, at det eneste, vi har, er det, vi oplever i dette præcise øjeblik, og at vi må gøre alt, hvad vi kan, for at opleve det fuldt ud.

Den berømte psykiater, Carl Gustav Jung, mente, at når folk lever med en frygt for døden, er de frosset af denne frygt og dør før deres tid, eftersom de ikke lever.

Som vi kan se i denne video, tilbyder Jung os idéen om, at når vi står ansigt til ansigt med døden, opfører livet sig som om, det vil fortsætte.