De bedste citater af André Gide, et sandt geni
Disse citater af André Gide viser hans sande karakter. Gide var et geni, en humanist og en dyb tænker. Han skaffede sig ikke bare et navn for sig selv som forfatter, men han blev også kendt for sin kritik af den franske kolonipolitik i Afrika.
Gide levede på et meget omskifteligt tidspunkt i historien, hvor mange ting stadig var tabu. Han beskæftigede sig med vigtige moralske dilemmaer hele sit liv, især dem der havde forbindelse med kærlighed , sandhed og seksualitet. Det kan man klart fornemme i mange af disse citater af André Gide.
“Gennem loyalitet mod vores fortid afviser vores sind at erkende, at morgendagens glæde kun er mulig, hvis dagen idag skaber plads til det; hver bølge ejer sin egen skønhed over sin linje, kun for at blive opslugt af den næste.”
-André Gide-
En masse af hans arbejde føles selvbiografisk. Hans liv var trods alt fyldt med dilemmaer. Men hans citater var meget positive. Gides vurderinger er ikke dømmende på trods af, at han var en ener blandt sine samtidige.
Her er nogle af de bedste citater af André Gide.
Citater af André Gide om hemmeligheden bag lykken
Dette er et af de smukkeste citater af André Gide. Det lyder: “Hemmeligheden bag lykken er ikke at gøre, hvad man kan lide, men lide det, man skal gøre.”
Gide har ret, når han siger, at nydelse ikke kommer af sig selv. Nydelse er mere en konsekvens end et mål i og af sig selv. At forsøge sit bedste med noget, du holder af, er en frihedserklæring, som fører til tilfredsstillelse.
Citater af André Gide om materielle besiddelser
En masse mennesker har talt om materielle besiddelser, også Gide: “Fuldstændig ejerskab er kun givet dig ved at give. Alt, som du ikke formår at give, ejer dig.”
Dette er et smukt citat, som slår fast, at det faktum at give er den aktive manifestation af ejerskab. Du kan give noget væk, fordi du har noget at give af. Hvis du ikke giver noget, selvom du skulle have noget, besidder du ikke noget som helst.
Modsat hører du sammen med den ting, som du beholder bare for at have det. Ønsket om at beholde noget, fordi du ikke føler, at du har nok, er overvældende. Således kan de ting, du ejer, ende med at holde dig som en slags fange.
De smukkeste ting
Mange af disse citater af André Gide har en delikat, uhøjtidelig og poetisk tone. Denne siger for eksempel: “De smukkeste ting er dem, som galskaben bringer frem og fornuften skriver.” Her erklærer Gide, at skønheden er et ægteskab mellem galskab og fornuft.
I hans øjne er galskab en kreativ kraft. Den absurde passion er det, som fører til noget nyt. Men det bliver kun smukt, hvis fornuften former det. Derfor skal ideer, forestillinger og vrøvl dominere. Det giver plads til kunsten, uden at den intellektuelle side kommer i vejen og tvinger den til at følge de logiske regler.
At udforske
André Gide var en rejsende, som elskede at lære nye kulturer og andre måder at leve livet på. Rejsende er nysgerrige folk. De er ikke bange for nye ting og de drager afsted på eventyr med mod og beslutsomhed. Det gælder både de fysiske rejser som de åndelige.
Det næste citat af André Gide griber for alvor fat i denne eventyrlige side: “Du kan ikke opdage nye oceaner, med mindre du har modet til at miste kysten af syne.” Dette er også en metafor om vigtigheden af at forlade det, som du kender, for at udvide din horisont og åbne dig selv for forandringer.
Lykke
Det næste citat er også meget vist: “Hvis du ikke føler lykke så ofte, er det, fordi det viser sig på andre måder, end du forventer det.” Det fremhæver kontrasten mellem tanken om lykke og lykke som en konkret ting.
Folk har en tendens til at tro, at lykken ligger i ting, som de ikke har, eller i de mål, som de ikke har nået. I stedet skal vi finde lykken i hvert et øjeblik.
André Gide vandt i 1947 Nobelprisen i litteratur. Hans arbejde guidede og inspirerede mange af hans samtidige, såsom Albert Camus og Jean-Paul Sartre. André Gide efterlod sig et mindeværdigt indtryk på kulturen og litteraturen.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Gide, A. (2012). Corydon. Editions Gallimard.
- Gide, A. (1981). Defensa de la cultura (Vol. 1). Ediciones de la Torre.
- Gide, A. (1988). El inmoralista (Vol. 96). Ediciones Catedra.