Fire buddhistiske strategier til håndtering af stress

Vidste du, at buddhismen har et stort potentiale til at forbedre vores helbred? Men hvad med vores mentale liv? I denne artikel vil vi undersøge fire store buddhistiske lærdomme til at hjælpe os med at håndtere stress.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Gorka Jiménez Pajares.

Sidste ændring: 09 maj, 2023

Mange mennesker identificerer sig med eller er inspireret af forskellige strømninger i buddhistisk tænkning. Buddha hævdede, at “uanset hvor hård fortiden var, kan man altid begynde forfra”. Det er den slags refleksioner, der indbyder os til at lære om de buddhistiske strategier til håndtering af stress.

Buddhismen hævder, at det er de begivenheder, der sker i nutiden, der bestemmer den mentale tilstand hos personen. Derfor var målet med Buddhas lære at gøre os i stand til oftere at fokusere vores opmærksomhed på det, der sker her og nu, frem for på, hvad fremtiden bringer.

Hvorfor buddhisme?

Buddhismen var oprindeligt en religion, men er i dag blevet en ekstraordinær livsfilosofi for millioner af mennesker over hele verden. I forbindelse med buddhistisk psykologi står Theravada-traditionen som søjle for meditativ praksis. Det er herfra, at de buddhistiske hemmeligheder, der omhandler stress, er født.

Denne tradition søger at fremme vores bevidsthed om os selv, vores omgivelser og vores her og nu. Dens mål er, at vi skal være i stand til at anvende mere adaptive reaktioner på livets op- og nedture.

Buddhistiske strategier til håndtering af stress

Brugen af buddhistiske teknikker inden for psykologisk sundhed er ikke ny. Faktisk anerkender psykologer, psykiatere og andre læger også den positive virkning af praksis som f.eks. meditation. Faktisk er effektiviteten af teknikker som mindfulness velanerkendt.

1. Tag ansvar for din nuværende situation

Hvor mange gange har du ikke givet andre skylden for fejl, som i virkeligheden var dine egne? Ifølge buddhistisk filosofi er vi alene ansvarlige for os selv og de ting, vi gør. Buddhismen hævder, at der ikke findes nogen forløsere. Den eneste mulige forløser er personen selv. Derfor er vi de eneste, der kan tilgive os selv, så vi kan være os selv og komme videre.

Samatha-meditation kan hjælpe i denne henseende. Den består i at fokusere sindet på et enkelt aspekt af virkeligheden (f.eks. en kuglepen). Målet er at mindske byrden af overdreven overstimulering, som vi er udsat for. Det kan potentielt forhindre os i at indse vores egne fejltagelser. For at nå dette mål kan vi gøre brug af åndedrætsteknikker.

2. Oplev kraften i at leve her og nu med disse buddhistiske strategier til håndtering af stress

“Sikke en uge jeg har haft”, “Sidste år var så meget bedre”, “Jeg var lykkeligere, da jeg var yngre”. Hvis vi tager for meget tilflugt i fortiden, kan det forankre os der og gøre det svært for os at være opmærksomme på nutiden. Vi har ingen magt til at ændre fortiden, så hvorfor fokuserer vi så meget på den?

Hvordan kan vi desuden forbedre nutiden? Vi er nødt til at fokusere på den. Det er en flydende substans, der glider gennem fingrene på vores tanker. Det er vores. Vi er nødt til at omfavne det.

Vipassana-meditation kan hjælpe. Den giver vores sind mulighed for at glide mellem forskellige stimuli, som vi opfatter dem her og nu. Den hjælper os med at føle os i flow med oplevelsen og være optaget af det, vi gør og oplever, samtidig med at vi giver det mening og formål.

3. Undgå usunde tilknytninger ved at bruge buddhistiske strategier til håndtering af stress

Dette er en af de mest interessante buddhistiske strategier til håndtering af stress. Den inviterer os til at gøre os overvejelser som f.eks:

• Hvorfor bliver vi ved med at acceptere forhold, der skader os?
• Hvad får os til at vælge de samme eller lignende partnere?
• Hvorfor lægger vi så stor vægt på penge?
• Får det os til at føle os godt tilpas at være besat af arbejde?

Ofte bliver mennesker knyttet til ting, mennesker og processer, som giver dem stort ubehag. Det skyldes, at de ikke er i stand til at ændre eller kontrollere dem. I en vis udstrækning er dette normalt. Der er en buddhistisk lære kaldet anicca, der betyder ubestemt og ukonstant, som kan hjælpe i denne henseende.

Annica opfordrer os til at tro på, at den menneskelige bevidsthed, eller kernen i menneskets subjektive opfattelse, er korte episoder af kognitiv aktivitet med en specifik og ofte hurtig begyndelse og afslutning. Alting har en begyndelse og en slutning.

At knytte sig til noget, der gør ondt, og som ikke kan ændres, har potentiale til at generere stor lidelse.

4. Snubler du altid over den samme sten?

Vi kan alle, i det mindste delvist, rette op på vores fejltagelser. Men nogle gange begår vi den fejl at tænke “Jeg er bare sådan”, ” Du er nødt til at tage mig, som jeg er” eller ” Jeg har altid været sådan, jeg ændrer mig ikke nu”. Dette er fint, så længe resultatet af handlingerne rapporterer om velvære.

Når det gør ondt at være sådan, opfordrer buddhismen os til at ændre os via meditation. Målet er at nå en tilstand kaldet anatta eller dyb forvirring. Denne tilstand antyder, at selv om vores essens forbliver over tid i det, vi i daglig tale kalder personlighed, har “jeget” potentialet til at ændre sig gennem selvransagelse.

Som du kan se, kan udøvelsen af disse hemmeligheder skabe flere veje, som vi kan følge hver dag. Det bringer os tættere på os selv. Desuden giver de os mulighed for at favne både vores fejl og vores evner. De inviterer os til at lære hinanden bedre at kende og gradvist blive lykkeligere.