Bipolar lidelse hos børn - det skal du vide

Børn kan tit skifte humør. Men er de bipolare, bliver det ekstremt.

Symptomerne på bipolar lidelse hos børn kan være overdreven lykkefølelse, mangel på søvn, men en følelse af at være udhvilet, tristhed, ekstreme følelser, samt besvær med at koncentrere sig.

Har du bemærket, at dit barn har meget kraftige humørsvingninger? Viser det en ekstrem ændring i adfærd? Har barnet meget triste perioder, for så pludseligt at blive meget entusiastisk, måske med overdreven glæde? Hvis den slags sker dagligt, kan det være, at dit barn har en bipolar lidelse.

Men det er ikke sådan, at alle pludselige og intense ændringer i humøret hos børn betyder, at de har en sådan sygdom. Dette skal først bekræftes af en professionel specialist, efter en grundig undersøgelse. Selvom de fleste tilfælde ses hos ældre børn og unge mennesker, kan det opstå i alle aldre.

Hvad består bipolar lidelse hos børn i?

Bipolaritet påvirker barnets humør og energi, og giver pludselige ændringer i deres følelsesmæssige tilstand.

Nogle gange føler de sig ekstremt glade, løber rundt og leger uden at stoppe. Det er en periode med ekstrem begejstring. Denne tilstand kaldes manisk. På andre tidspunkter er de meget triste, i en tilstand af ubehag, som påvirker deres energi og aktivitetsniveau. Dette kaldes en depression.

Til forskel fra voksne med samme lidelse, kan børnene have både maniske og depressive symptomer på samme dag, eller endda samtidigt. Derfor kan bipolar lidelse hos børn være mere alvorligt på dette stadie, end hos unge eller voksne.

Når det er sagt, er det vigtigt at slå fast, at bipolaritet ikke er det samme som de normale op- og nedture i adfærd og humør, som ethvert barn kan opleve. Det er ofte svært for børn med denne lidelse at klare deres lektier eller være sociale med deres klassekammerater og familie.

Mani ved bipolar lidelse hos børn

Det grundlæggende kendetegn ved et manisk anfald er en periode med unormal og konstant forhøjet, eller irritabelt, humør. Det kan også give et abnormt eller vedvarende løft i energi og aktivitetsniveau.

Et barns humør under et manisk anfald bliver ofte beskrevet som euforisk, overdrevent fornøjet eller en følelse af at være “på toppen af verden”. Hos børn er glæde, pjatteri og fjolleri helt normalt, hvis der sker noget særligt for dem.

Men hvis denne adfærd sker ofte, ude af trit med sammenhængen, og er mere end, hvad man kan forvente på deres udviklingstrin, så bør du være opmærksom.

Højt aktivitetsniveau og højt selvværd

I en manisk periode kan et barn finde på at engagere sig i mange nye lege på samme tid. Somme tider også på upassende tidspunkter af dagen. Derudover kan barnet have meget højt selvværd, som går fra selvtillid uden selvkritik, til almægtighed, nogle gange endda regulært storhedsvanvid.

Børn overvurderer tit deres evner, og mener for eksempel, at de er den bedste til en bestemt sport, eller er den klogeste i klassen. Barnets overbevisning om sin egen storhed vil stadig være til stede, på trods af klare beviser på det modsatte. Derudover kan barnet finde på at gøre noget, som er åbenlyst farligt.

Mindre behov for søvn

Et af de hyppigste kendetegn for mani er et mindre behov for søvn. Dette er noget andet end søvnløshed. Ved søvnløshed forstås, at man har lyst til at sove, eller føler behov for at sove, men ikke kan. Men i en manisk tilstand sover en person meget lidt, eller vågner flere timer tidligere end normalt, og føler sig udhvilet og fuld af energi.

Ofte er et mindre behov for søvn et tegn på en begyndende manisk periode.

Depression

Depression henviser til en række relaterede symptomer, der opstår og forsvinder sammen. Som regel er disse symptomer tristhed, irritabilitet, mangel på interesse og træthed. Derudover ses der tit:

• Følelse af mindreværd og skyld
• Langsommere psykomotoriske evner
• Søvnløshed
• Selvmordstanker
• Mangel på appetit
• Vægttab
• Koncentrationsbesvær

Det er vigtigt at huske på, at børn ofte kan føle sig kede af det, sløve, irritable eller skamfulde. Det er vigtigt at kunne skelne mellem disse normale følelser og egentlig depression.

Derfor er du nødt til, for eksempel, at skelne mellem et barns normale mangel på motivation og kedsomhed, når det udfører visse opgaver, og en vedvarende og generel mangel på interesse i nogen form for aktivitet.

Det er også nødvendigt at skelne mellem en lille appetit og en tendens til at trække et måltid ud, og så den udtalte appetitløshed, som jo er et symptom på depression. Du skal også kende forskel på den almindelige træthed, som kommer af lange skoledage, og fritidsaktiviteter, og så konstant udmattethed.

Symptomer på bipolar lidelse hos børn

Børn, som er i en manisk periode, kan:

• Være overdrevet glade
• Pludselig få et vildt raserianfald
• Tale hurtigt, om mange forskellige ting
• Have svært ved at sove, men vågne udhvilede op
• Have svært ved at koncentrere sig
• Gøre ting, som er farlige

Børn, som har en depressiv periode, kan:

• Være meget triste
• Klage over hovedpine eller mavepine
• Sove for lidt eller for meget
• Føle sig underlegen i forhold til andre
• Føle skam
• Have meget lidt energi
• Mangle interesse for sjov og leg
• Have selvmordstanker

Hvad forårsager bipolar lidelse hos børn?

Som med mange andre sygdomme, kan man ikke pege på en enkelt årsag, der kan forklare denne sygdom hos børn. Der er altså forskellige faktorer, der kan ligge bag.

Genetik spiller en vigtig rolle i udviklingen af bipolar sygdom hos børn, da den er arvelig. Så børn, der har det i familien, har større risiko for selv at udvikle det.

Men samtidig har nogle overvejet, at der er en slags abnormalitet i hjernens struktur eller funktionalitet. En oplysning, man kan tænke over, er, at bipolar lidelse er mere udbredt i rige end i fattige lande.

Behandlingen af børn med denne lidelse er den samme som for voksne. Behandlingen kan hjælpe til at styre symptomerne, og fungerer bedst, når den fortsættes og ikke bliver forstyrret. Ofte er medicin gavnligt, for at regulere humøret.

Med den rette behandling, får børn med bipolar lidelse det ofte bedre med tiden. Men det er ikke usædvanligt, at en person skal prøve flere gange, før man finder den rigtige behandling til netop denne person.