Bias: Når forkerte beslutninger træffes uden omtanke

juni 18, 2018

Hver dag træffer vi en masse beslutninger. De fleste bliver foretaget med lysets hast, uden at vi egentlig tænker over dem. Det er sjældent, at vi afvejer konsekvensen af alle de mulige udfald. Vi vælger nærmest i blinde fra den store vifte af mulige løsninger. Andre gange, særligt når vi skal beslutte os om noget, som vi finder vigtigt, vurderer vi al den tilgængelige information, for at komme frem til den bedst mulige beslutning. Der er dog en faktor, som spiller ind på vores beslutninger og løsninger, som vi ikke selv er bevidst om. Den faktor er kognitiv bias. Denne bias er farlig, da den kan få os til at træffe urealistiske og dårlige beslutninger.

Hverken kognitiv eller heuristisk bias er i sig selv et problem. Man kan kalde dem en slags mentale genveje. En genvej, der kan føre til problemer, men ikke desto mindre en genvej. Vi beskriver dem som genveje, fordi disse bias hjælper os med at spare på vores mentale energi (kognitive ressourcer).

Lad os for eksempel sige, at du tog på en bar og brugte 30 minutter på at beslutte dig for, hvilken drink du ville have. Du vurderer hver drink enkeltvis og tager dig god tid til at komme frem til den bedste løsning.

Efter at have brugt så meget mental energi på den ene beslutning, vil du være blevet træt. Du vil have spildt tid, som du kunne have haft brugt på andre ting. Heuristiske og kognitive bias sætter fart under denne tankeproces. De sparer dig for en masse spild af mentale ressourcer, så du kan bruge dem på vigtigere ting.

Træf de rigtige beslutninger og skift spor

To måder at tænke på

Ifølge Daniel Kahneman så er der to måder at tænke på. Han kalder dem “hurtige tanker” og “langsomme tanker”. I det første system, de hurtige tanker, er vores tanker sat på autopilot. Dette system opererer på det ubevidste plan. Følelser spiller en stor rolle i den type tankeproces. Som et resultat heraf, efterlader det os ofte med tanker, som er viklet ind i stereotyper.

De langsomme tankers system fungerer som guide for vores intuition. Nogle gange hjælper den os, men andre gange svigter den os. Dette bevidste tankesystem er mindre almindeligt og kræver større indsats.

Denne form for tankevirksomhed foretager vi bevidst på en logisk og kalkulerende måde. Præcis det modsatte af den hurtige tænkning. Dens primære opgave er at træffe afgørende beslutninger. Man kan sige, at den er ansvarlig for at observere og kontrollere intuitionens hurtige tankeproces.

Det første system er oftest det mest dominerende. Det andet system er derimod dovent. Vi lader ofte vores hurtige tanker guide os. Som du kan forestille dig, har denne tendens følger.

Vi forfalder til nemme konklusioner og overvurderer vigtigheden af det første indtryk. Vi fejlvurderer tilfældige forhold og lægger for stor vægt på ting, vi allerede ved i forvejen. Når vi benytter os af den hurtige tænkning, så har vi en tendens til ikke at overveje al den anden information, som er tilgængelig for os.

Heuristisk tænkning

Vi definerer heuristisk tænkning som en genvej for aktive mentale processer. Det er en måde, hvorpå vi rationerer eller sparer os selv for en masse mentale ressourcer. Eftersom vores kognitive (mentale) kapacitet er begrænset, så deler vi vores ressourcer op. Som regel dedikerer vi de fleste til ting (bekymringer, aktiviteter, folk osv.), som kræver mest mental energi.

Det er nemt at gå med strømmen og ikke være opmærksom på omgivelserne. Men er vejen, vi går på bumpet, og vi tror, at vi måske kan risikere at falde, bruger vi flere kognitive ressourcer på det. Vi bliver opmærksomme og kigger os for.

Almindelig heuristik

  • Tilgængelighedsheuristik: Vi bruger denne til at vurdere sandsynligheden for, at noget sker. For at kunne dette, så bygger vi vores vurdering på information, vi allerede har i forvejen. For eksempel er mængden af vold i fjernsynet stor. Derfor tror folk, der ser meget fjernsyn, at volden i samfundet er større, end hvad folk, som ikke ser meget fjernsyn, tror.
  • Simulationsheuristik: Dette er tendensen, som folk har til at vurdere sandsynligheden for, at noget sker baseret på, hvor nemt det er at forestille sig. Du vil opfatte ting som værende mere sandsynlige, når du kan se det for dig. Hvis der f.eks. har været et terrorangreb, er det nemt at tro, at det var jihadister, som stod bag. Det er nemmere at tro, end at en anden gruppe mennesker skulle stå bag. Enten fordi disse grupper angriber mere sjældent, eller fordi deres metoder er anderledes.
  • Ankerheuristik: Vi bruger denne til at fjerne tvivl. Vi har nogle referencerammer – vores anker – som vi så tilpasser for at komme frem til vores konklusion. Lad os f.eks. sige, at mit hold vandt mesterskabet sidste sæson. Den efterfølgende sæson vil jeg tro, at det er mere sandsynligt, at de vinder igen, selvom de kun har vundet mesterskabet den ene gang.
  • Repræsentationsheuristik: Udledelse om sandsynligheden for, at en given stimuli (personer, handlinger, begivenheder) tilhører en bestemt kategori. Lad os f.eks. forestille os, at du kendte en i skolen, som var utrolig god til fysik. Mange år senere møder du vedkommende i en hvid kittel. Du udleder heraf, at din skolekammerat er gået hen og blevet videnskabsmand og ikke slagter. I virkeligheden har du ingen anelse.
lille dreng tænker

Kognitiv bias

  • Bekræftelsesbias: Tendensen til at undersøge eller tolke information på en måde, som bekræfter os selv i de formodninger, vi allerede har i forvejen. Hvis du investerer i aktier, så vil du lede efter artikler og blogindlæg, som bekræfter din tanke om investeringen. Du vil højst sandsynligt ignorere kommentarer, som er udtryk for en anden holdning end din egen. På samme måde, hvis du har købt en ny bil. Du vil kigge efter artikler, som fremhæver fordelene ved bilen. På den måde bliver du bekræftet i din beslutning.
  • Falsk konsensus bias: Tendensen til at tro, at ens egne holdninger, standpunkter og vaner er mere almindelige hos den brede befolkning, end de egentlig er.
  • Fundamental attributionsfejl: Dette er tendensen til at overtolke karaktertræk hos en person, som forklaring for en personens adfærd. Hvis en klassekammerat dumper en eksamen, som du også tog, så vil du ganske sandsynligt antage, at han var doven i stedet for at tænke, at han havde en dårlig dag.
  • Bagklogskabsbias: Tilbøjeligheden til at betragte fortiden, som om den kunne have været forudset. Hvis din ven bliver fyret, så kan din reaktion være, at du vidste, det ville ske, fordi firmaet havde svære vilkår. Men inden vedkommende blev fyret, har du dog ikke kunne forudsige det.

Nu hvor du er bekendt med kognitiv og heuristisk bias, kan du træffe beslutninger mere effektivt. Selvom det er svært (og nogle gange umuligt) at undgå, så kan du reducere din forudindtagethed i dine tanker ved at være opmærksom på, hvordan dine tanker fungerer.

Ved at vurdere alternativerne og ved at kigge på den information, der modsiger din egen overbevisning, vil også reducere din forudindtagethed. Som en bonus vil din reducerede tankebias gøre dig i stand til at tænke mere kreativt.