Bevidsthed fra et neurofysiologisk perspektiv

januar 26, 2019
Forskning af bevidsthed er et kæmpe videnskabelige felt. Men det er også et super kompliceret felt. Alle af os er nemlig bekendte med bevidsthed, men hvad er det eksakt? Og hvordan forstås det rent neurofysiologisk?

Bevidsthed har altid været et kontroversielt område, som der af natur er svær at undersøge. I store dele af det tyvende århundrede, har folk i både de psykologiske og videnskabelige studieområder systematisk benægtet bevidsthedforskning.

En af de største grunde til dette har været, at tiden var stærk påvirket af adfærsmæssige perspektiver, som krævede evidens for alle påstande.

Det var derfor, at der var en afvisning af alt ”mentalist” termonologi. Men efter diverse fremskridt i kognitiv psykologi opstod der en ny interesse i forskningen af bevidste og ubevidste processer.

Bevidsthed er en konstruktion, som er yderst svært at definere. Selvom, at de fleste af os er godt bekendt med, hvad det er, er der ikke rigtig nogle definitioner, der tilbyder en tilfredstillende dybdegående forståelse af, hvad det indebærer.

Hvis vi ønskede at definere det på en ret oversimplistisk måde, kunne man eventuelt kalde det den mentale kapacitet til ”aktivt” at vide, hvad der foregår både omkring, men også inden i en. Bevidsthed er det, der giver dig viden omkring dig selv, samt alt, hvad der foregår omkring dig.

Når du graver dybt nok ned i det menneskelige sind, vil man opleve, at det består af alverdens ubevidste processer. For eksempel, kan vi være enige om, at ingen af os aktivt bestemmer, at vores hjerte skal slå, eller at vores tunge skal bevæge sig, når vi snakker. Vi tænker blot, at disse ting skal ske, og af en eller anden årsag, sker de så.

Men præcist hvor ubevidste og bevidste er alle disse processer? Hvad karakteriserer disse processer? Hvad er det neurofysiologiske fundament for bevidsthed?

Mand med lys på hovedet

Karaktertrækkene ved bevidste og ubevidste processer

Det første, som en forsker, der ønsker at forske i bevidsthed, vil spørge sig selv om, er, om man kan måle bevidsthed. Problemet ligger dog i, at bevidsthed er noget, som er umuligt at observere direkte.

Det er derfor, at vi er nødt til at lave indirekte målinger af det. Som regel, er den simpleste måde at pågribe forskningen af bevidsted på, at få nogle til at snakke om det. Der er en regel, som næsten altid virker: Hvis de kan kommunikere det til dig, så er de bevidste omkring det.

På et tidspunkt gik det også op for nogle forskere, at man kunne sende adskillige stimuli til deres forsøgspersoner. I rapporterne af disse forsøg, oplevede man, at forsøgspersoner omtalte nogle af disse sansepåvirkninger, men dog også udelod nogle andre. Hvilket indikerede, at de måske ikke var bevidste om nogle dele af disse sansepåvirkninger.

Desuden, fandt de også ud af, at selvom forsøgspersoner ikke var bevidst om nogle dele af påvirkningerne, havde stimulus stadig en effekt på deres adfærd.

Et af eksemplerne på dette er præparationsteknikker. Ren basalt er dette, når man viser nogle et ord, som så gør det lettere eller sværere for personen at genkende et relateret ord senere.

Forskellige bevisthedsniveauer

Der er også forskellige bevidsthedsniveauer, som du vil støde på, når det handler om kognitive processer.

  • Subliminale processer: Når stimulus er svag eller aftager hurtigt, bliver det ikke registreret af det bevidste sind. Men denne stimulus kan stadig have en indvirkning på din adfærd eller muligvis lede til nogle andre former for processer. Det bør dog også nævnes, at ikke alle eksperter er enige om, at denne form for proces eksisterer.
  • Præ-bevidste processer. Når stimulus er stærk nok til at blive registreret af det bevidste sind. Men i dette tilfælde bliver de stadig ikke helt bevidste, da der ikke bliver givet noget opmærksomhed til det. Et eksempel på dette er opmærksomhedsblinde. Dette betyder, at man er blind overfor meget mærkbare ting, blot fordi ens opmærksomhed ligger et andet sted. Her er en meget interessant video omkring dette fænomen.
  • Bevidste processer: Når stimulus er stærk nok til at blive registreret af det bevidste sind, samt at din opmærksomhed bliver fanget af det. I dette tilfælde er du bevidst om informationen og kan aktivt vælge at reagere på den.

Vi bør også nævne, at disse kategorier eksisterer sammentidig, og at de er forskellige niveauer af den samme ting. Dette betyder, at hver enkel proces, på hvert et tidspunkt, kan ligge mellem at være uregistreret af det bevidste sind, og at være fuldstændig bevidst.

Mands bevidsthed i form af en labyrint

Det neurofysiologiske fundament for bevidsthed

Et af de største spørgsmål i bevidsthedsforskning er dets forhold til biologiske og neurofysiologiske processer. Forskere har fremlagt adskillige modeller omkring, hvordan vores bevidste processer eventuelt fungerer. Der er dog stadig en masse ubesvarede spørgsmål.

Men denne forskning har dog stadig identificeret en masse strukturer, der nok spiller en rolle, samt hvorfor bevidsthed egentlig er opstået.

Den nemmeste måde at forske i hjernestrukturerne, der er relateret til bevidsthed, er at gøre brug af hjernebillededannelse. På denne måde kan du sammenligne bevidste og ubevidste processer. Resultalterne fortæller os, som regel, at der er en form for ekstra neural aktivering i bevidste processer.

Hvad betyder det præcist?

Det betyder, at når du ændrer opgaver, vil de aktiverede hjerneområder også ændre sig. Hvilket eventuelt betyder, at bevidsthed ikke nødvendigvis er centreret omkring nogle specifikke hjernestrukturer. Det betyder måske, at det er noget, som hele vores hjerne deltager i.

Ifølge denne forskning, virker det til, at de hjernedele, som der som regel bliver aktiveret, er vores parietal og-frontallapper. Men du burde dog stadig tage denne information med et gran salt.

Lad os gå tilbage til det evige spørgsmål: Hvorfor er vi bevidste? Selvom, at der ikke findes noget enkelt svar, virker det til, at den mest accepteret teori er, at det fungerer som en kortslutning. Med andre ord, er det som en vejledende proces, der evaluerer vores adfærd og ”kortslutter” processer, hvori der befinder sig fejl.

Dette teoretiske system vil kun gå til handling med store processer, som en metode til at spare energi og opnå høj effektivitet. Dette vil også kunne forklare hvorfor, at der er forskellige bevidsthedsniveauer.

Bevidsthed er en fascinerende og mystisk proces, der har holdt videnskabfolk, filosoffer og neurovidenskabfolk beskæftigede i lang, lang tid. Jo mere vi forsker, desto mere lærer vi. Men der er stadig en masse, vi ikke har lært endnu.