Bekæmpelse af fattigdom ved at bekæmpe depression

· marts 4, 2018

Det er interessant, at en undersøgelse forbundet med lykke, fattigdom, depression og angst ikke blev udført af psykologer, men af en gruppe økonomer, som undersøgte, hvordan disse variabler påvirker livskvaliteten. Disse forskere fandt en sammenhæng mellem forskellige psykiske sygdomme og fattigdom.

En undersøgelse blev udført af London School of Economics i England. De udvalgte en gruppe på 200.000 mennesker rundt om i verden som befolkingsprøve. Undersøgelsen blev ledet af Richard Layard. Han er en ekspert i livskvalitet og lykke. En af hans hypoteser var, at glæde er forbundet med psykosociale faktorer mere end indkomstniveauer, understøttet af undersøgelsen.

“Fattigdom skyldes ikke et fald i velstand, men en stigning i længsler.”

Plato

Men overordnet viste undersøgelsen noget, som Layard sammenfattede i en sætning: “Bekæmpelse af depression og angst ville være fire gange så effektiv som bekæmpelse af fattigdom.” Denne erklæring modtog en masse kritik. Nogen folk troede, at han gik ind for at reducere fattigdomsbekæmpelsen. Men det er dog nemt at se, hvordan fattigdom bliver skabt af visse psykiske sygdomme, såsom depression.

Forbindelsen mellem depression og fattigdom

Antallet af mennesker med depression verden over er alarmerende. Verdenssundhedsorganisationen estimerer, at 1 ud af 10 mennesker i verden lider af en svær depression, og 1 ud af 5 personer har været ramt mindst én gang i deres liv. Men hvordan er depression forbundet med fattigdom?

Det er traditionelt blevet set på den følgende måde: fattigdom følges af en tendens til depression. Dette kommer fra ideen om, at hvis man ikke har nok penge til at kunne klare sig uden at skulle ofre alt, er man mere tilbøjelig til at få en depression. Det lyder som start meget logisk. Mand i mørke lider af depression på grund af fattigdom

Men undersøgelser, som denne ledt af Layard, viser, at der er mennesker, som til trods for at have fordoblet deres indkomst, endnu ikke har øget deres niveau af lykke. Det er også nemt at se, at lande med højt forbrug, som Japan for eksempel, også har et højt niveau af depression. I den anden ende af skalaen finder vi forskellige Latin Amerikanske lande, hvor fattigdom er udbredt, men lykke er høj.

Det, vi ved, er, at depression slider på mennesker, familier og lande. Mennesker, som er deprimerede, er mindre produktive og misser oftere arbejde. I sidste ende kan de blive nødt til at være afhængige af sociale ydelser. Med dem kan de bearbejde deres sygdom eller finde en løsning på ikke at kunne arbejde. Den Interamerikanske Udviklingsbank har angivet, at op til 4% af et lands BNP bruges på at tage sig af psykiske og følelsesmæssige problemer.

En investering i psykisk sundhed er en investering i økonomisk velstand

Det er let at forstå, at den mangelsituation, som nogle mennesker lever under, har en stor følelsesmæssig indvirkning. Under disse omstændigheder er det let at blive deprimeret. Men ifølge den Interamerikanske Udviklingsbank er det ikke fattigdommen i sig selv, der er årsag til depression – det er ulighed. Det er trist at leve i en virkelighed, hvor nogle lever i overflod, mens andre lever i total fattigdom.

Mand ramt af fattigdom tigger på gade

Det at leve i et forbrugersamfund er en anden medvirkende faktor. Evnen til at bruge penge bliver ofte set som en kilde til lykke. Folk tror, at evnen til at købe ting uden at bekymre sig om at bruge for meget fører til indre fred og velvære. Men hundredevis af mennesker, som har en formue til at bruge penge på hvad som helst, er stadigvæk deprimerede.

Vejen fra depression til fattigdom virker meget mere indlysende end den anden vej rundt. Mennesker, som har et godt psykisk helbred, er motiverede til at håndtere deres behov selvsikkert og med masser energi. De finder arbejde hurtigere og træffer ikke beslutninger, som planter frø til langsigtet fattigdom.

For eksempel er det mindre sandsynligt, at de har en uønsket graviditet. Derfor understreger økonomerne vigtigheden i at investere i psykisk helbred udover at investere i andre ting, som bekæmper fattigdom.

Et godt psykisk helbred kan ikke opnås med penge, og det er heller ikke tabt på grund af mangel deraf. Problemet går dybere end det. Det har at gøre med ting pålagt af forbrugersamfundet. Hvis man skal blive til noget, skal man have en masse. At investere i psykisk helbred drejer sig ikke om at træne flere psykologer eller åbne flere hospitaler. Det handler mere om at fremme tider og steder, hvor mennesker kan komme i kontakt med den faktiske virkelighed. Ikke den virkelighed, vi ser gennem mobilens filter og angst. Og selvfølgelig ved at opbygge vores liv på en sundere måde.

Hoved i farvet univers