Barselsperioden er en følelsescocktail

09 juni, 2018

Fødslen af ens første barn er en vigtig skelsættende ændring for den nye mor og far. De må leve med en spritny cocktail af følelser, der dukker op i barselsperioden, indtil alt det nye bliver normalt.

Udover ændringerne, som er skabt til babyen, er de vigtigste ændringer efter fødslen dem, der sker inde i moderen. Dette er de fysiske og psykiske processer i barselsperioden. I denne periode vil moderens krop komme i balance igen. Den fysiske del tager normalt omkring 40 dage. Men at vende tilbage til det vanlige liv og livet med din partner kan tage op til et år.

Følelsescocktailen – hormonel ubalance og fysiske forandringer

Hvis den kommende mor oplevede hormonelle og følelsesmæssige forandringer under graviditeten, så vil dette fortsætte ind i barselsperioden. I denne periode vil hormonerne bidrage til, at livmoderen trækker sig sammen og brysterne begynder at producere mælk.

  • Niveauerne af østrogen og progesteron daler. Disse hormoner er ansvarlige for menstruationscyklussen, som vil vende tilbage efter et par måneder eller et år.
  • Niveauerne af prolaktin og oxytocin stiger for at få livmoderen til at trække sig sammen og for at producere mælk. Disse sammentrækninger kan være smertefulde.
I barselsperioden vil alt handle om at fodre og elske babyen

I barselsperioden kan en kvinde opleve store forandringer i sit endokrine system, som kan forårsage intense humørsvingninger.

Alt forandrer sig i barselsperioden

Disse hormoner gør også, at moderens hovedfokus bliver på babyen. Prolaktin og oxytocin skaber en tilstand , hvor moderen får større fokus på babyen, så alle andre stimuli fra omverden bliver skubbet lidt til side eller helt ignoreret.

Moderen vil opleve separationsangst eftersom hendes følelser er så tæt tilknyttet babyen. Hun vil være følsom omkring alt, hvad der sker omkring hende og hun vil føle sig overvældet af, hvad der ellers normalt ville være helt normale situationer. Men lige nu, i hendes tilstand, er de ikke normale.

Omvendt vil hun miste interessen for sex og andre aktiviteter, som tidligere var vigtige. Livet er alene at passe, made og elske babyen.

På dette tidspunkt vil moderen også stille og roligt komme sig oven på den manglende næring under graviditeten. Hun mangler sandsynligvis jern og i nogle tilfælde jod. Hun oplever måske også ændringer i tarmsystemet pga. ændringer i serotoninniveauet. Andre forandringer kan være:

  • Humørsvingninger
  • Søvnmangel
  • Bekymring
  • Ubehag
  • Problemer med at amme (sprækker i brystvorten og smerter)

Alt dette kan få en ny moder til at føle sig usikker, skuffet, udmattet, irritabel, ukoncentreret, i smerter, i frygt, stresset, overfølsom og kan nogle gange føre til fødselsdepression.

Faderens rolle

Oveni alle disse forandringer hos moderen, kan faderen føle sig malplaceret. Han kan føle sig usikker på sin rolle og ikke vide, hvad han skal gøre af sig selv. Samtidig kan det være, at han ikke kan forstå eller genkende sin partner, og bliver usikker på, hvordan han skal hjælpe eller støtte.

I barselsperioden kan faderen være usikker og føle sig malplaceret

Som regel er der familie til stede til at hjælpe og ofte vil den nye mormor påtage sig rollen som den primære støtte. Dette kan få faderen eller partneren til at føle sig endnu mere malplaceret og han vil ofte begynde at finde på andre måder at gøre sig nyttig på, selvom det ikke nødvendigvis er ved sin partners side.

Hvordan genfinder vi balancen?

Det er vigtigt at vide, at barselsperioden kun er helt normal og midlertidig proces, der giver os mulighed for at tilpasse os det nye liv med babyen som centrum. For at dette kan lade sig gøre, må man indstille sig på fysiske, sociale og følelsesmæssige forandringer og tillade dem at blive den nye normal, og man må genopdage, hvordan man skal håndtere sin partner.

Kroppen er klog og den ved, hvad der skal til for at vende tilbage i balance. Alt, hvad vi har brug for, er støtte og ro fra vores partner, så det kan ske nemt og naturligt.

Beard, J. L., Hendricks, M. K., Perez, E. M., Murray-Kolb, L. E., Berg, A., Vernon-Feagans, L., … Tomlinson, M. (2005). Maternal Iron Deficiency Anemia Affects Postpartum Emotions and Cognition. The Journal of Nutrition. https://doi.org/10.1093/jn/135.2.267

Izard, C. E., Libero, D. Z., Putnam, P., & Haynes, O. M. (1993). Stability of Emotion Experiences and Their Relations to Traits of Personality. Journal of Personality and Social Psychology. https://doi.org/10.1037/0022-3514.64.5.847

Granat, A., Gadassi, R., Gilboa-Schechtman, E., & Feldman, R. (2017). Maternal depression and anxiety, social synchrony, and infant regulation of negative and positive emotions. Emotion. https://doi.org/10.1037/emo0000204

Haagen, J. F. G., Moerbeek, M., Olde, E., Van Der Hart, O., & Kleber, R. J. (2015). PTSD after childbirth: A predictive ethological model for symptom development. Journal of Affective Disorders. https://doi.org/10.1016/j.jad.2015.06.049