Babyens sind – hvad sker der derinde?

januar 10, 2020
Kort fortalt er babyens sind i dén grad fascinerende, fordi der etableres forbindelser efter hver indlæringsoplevelse.

Nye undersøgelser i løbet af de seneste årtier nedbryder alle mulige myter, som vi har hørt om babyens sind. I dagens artikel vil vi fortælle om de mest bemærkelsesværdige fund, inklusive nogle interessante fakta om, hvorledes det virker.

Sindet er blevet beskrevet på mange måder igennem historien. Lige nu ved vi meget mere om det, takket være de teknologiske fremskridt, som har gjort ny videnskabelig forskning mulig.

Med tanke på det, tænker du så nogensinde over, hvad der sker i babyens sind? Er det det samme som en voksens eller et stort barns? Overraskende nok er dette et fascinerende emne, som videnskaben for nyligt er begyndt at forske i.

en sovende baby

Forskellige forfattere gennem historien mente, at babyer blot var små voksne og ikke kvalitativt anderledes. Faktisk, hvis du kigger gennem historien, vil du støde på nogle “sjove” idéer. Descartes mente for eksempel, at babyer var fanget i nuet, mens William James argumenterede for, at deres verden blot var en “summende forvirring”.

Med tiden, og efter mange filosofiske og biologiske teorier, er vores viden og indblik blevet mere præcis og dybtgående. Det er derfor, vi i denne artikel vil forsøge bedre at forstå, hvordan babyens sind fungerer.Og ligeledes hvordan og hvorfor det adskiller sig fra voksnes.

“Babyen, på én gang overtaget af øjne, ører, næse, hud og organer, føler det hele som én stor blomstrende, summende forvirring.”

-William James-

Babyens sind ifølge neurovidenskaben

Blå hjerne illustrerer babyens sind

Nuværende neurovidenskab har midler, der tillader os at fremhæve eller udelukke tidligere hypoteser. Vi ved, gennem teknikker, som måler hjerneaktiviteten, at babyen er i stand til at bearbejde information i et kort tidsrum. Spædbarnet har således evnen til at opfange specifikke fornemmelser og tillægge dem en bestemt betydning.

Det er sådan, babyer kan opfatte unormale stimuli, selv hvis de ikke fokuserer på noget specielt. Dette er både en vidunderlig og nødvendig forudsætning for indlæring. Derudover fører fraværet af forudtagethed til et større kreativt potentiale at tilskrive det.

Faktisk ved vi, at babyens hjerne indeholder langt flere neuroner, end den voksnes hjerne. En proces, som kaldes neuronal beskæring, opstår, mens vi udvikles, hvor de forbindelser og neuroner, som vi ikke har brug for, elimineres.

På samme måde har forskere fundet ud af, ved at analysere forbindelserne i babyens præfrontale cortex, at der er bedre forbindelse, end i en voksens hjerne. Især de steder, som styrer de udøvende funktioner.

Dette er fascinerende, da netop det kan være et af de fænomener, som er grunden til, at mennesket er i stand til at lære så meget i de tidligste stadier i livet. Hvis dette er sandt, ville vores hjernes sammensætning være “lettende” element.

Moder holder sit barn i barselsperioden

På samme måde er også neurotransmitterne i spædbarnets hjerne vigtige, præcis som de er det i et voksent menneskes. I denne henseende ville deres særegne frigørelse gøre babyen mindre selektiv overfor filtrering af stimuli.

Myter om babyens sind

Davis Chamberlain, en psykolog fra Californien, tilbragte en stor del af sit liv med at studere spædbørns sind. Faktisk understreger hans bog, The Mind of Your Newborn Baby, de mest fremtrædende myter forbundet med babyens sind. Her er nogle af dem:

  • Spædbørn føler. Det giver næsten sig selv, at de gør det, men indtil nyere tid var der stadig mange, som troede, at de ikke gjorde. Nogle mente, at de ikke havde behov for at blive lagt i narkose. Babyer kan i den grad føle og det er blandt andet på grund af derescentralnervesystem.
  • “Babyens hjerne er underudviklet”. Takket være forskningen ved vi, at det ikke er sandt. Faktisk har deres flere neuroner end voksnes hjerner.
  • “De er ikke i stand til at tænke.” Selvfølgelig kan spædbørn tænke, selvom de gør det anderledes end et barn eller en voksen.
  • En nyfødt har ikke brug for sin mor.Babyen har brug for hende, fordi hun er selve tilknytningen: Ikke blot som en reference, men som en kilde til kærlighed.

Perinatal psykologi har vist os, hvor vigtig spædbarnets relationer er for dets fremtidige udvikling. I mellemtiden fokuserer behaviorismen på, hvordan vane og sensibilisering fungerer. Takket være disse og andre tilgange ved vi nu, at en baby har mange funktioner, som man tidligere troede var ikke-eksisterende.

Udviklingen af babyens hjerne

Spædbarnet ændrer sig i takt med, at det vokser. Nogle af forandringerne er lette at se, mens andre sker, uden at vi lægger mærke til dem, fordi de enten er subtile eller indre.

En baby ligger på sin fars skulder
For eksempel lærer et barn under to år at kende en genstand gennem sine sanser. Derudover begynder de at kravle, udvikler et sprog og starter med at udvikle tilhørsforhold. Dermed vil deres sind ikke være det samme, når de bliver tre år gamle.

Men hvorfor? Altså der sker det, at babyens hjerne forandrer sig hele tiden, i takt med at de forholder sig til verden.Dermed skaber de nye forbindelser og kasserer dem, som ikke længere er effektive. Dette sker i takt med deres udviklingsstadium.

Så er der de månedlige ændringer i hjerneniveau. Som regel afhænger dette af hvert enkelt barns biologiske faktorer, samt hvor meget de interagerer med deres omgivelser.Således er hver milepæl et arbejde hen imod barnets udvikling.

Ifølge Ana María Caballero, som er forfatter, gavner det hjernebjælken at kravle. Det er noget, som forener de to hjernehalvdele. Som en konsekvens udvikler de et krydset mønster, et vestibulært og proprioseptivt system, visuel konvergens og øjenfokus, følelsen af ​​berøring, fremtidig lateralisering og evnen til at skrive i fremtiden.

Kort fortalt er babyens sind i dén grad fascinerende, fordi der etableres forbindelser efter hver indlæringsoplevelse.

Den ene har brug for den anden for at forbedre optimal udvikling, og da de ikke er forudindtaget, har den stadig den vidunderligt kreative kapacitet. Der er stadig mange spørgsmål at finde svar på og mange spørgsmål, som endnu ikke er blevet stillet.

  • Caballero, M. (2017). Neuroeducación de profesores y para profesores. Ediciones Pirámide.
  • Chamberlain, D. & Martí, N. (2002). La mente del bebé recién nacido. Ob stare.
  • García, E. (2007). Teoría de la mente y ciencias cognitivas. Nuevas perspectivas científicas y filosóficas sobre el ser humano. Madrid: Universidad Pontificia Comillas de Madrid, 17-54.
  • Lehrer, J. (2009). Inside the baby mind. The Boston Globe. Recuperado de: http://archive.boston.com/bostonglobe/ideas/articles/2009/04/26/inside_the_baby_mind/?page=full