Astma og sindet - en tæt duo
Hvad er forholdet mellem astma og sindet? Samt astma og kroppen? I dag ved man, at angst og depression forværrer symptomerne ved denne sygdom. På samme måde aktiverer astma og visse følelser det samme center i hjernen.
Forskere overvejer ofte sammenhængen mellem astma og sindet. Faktisk har de gjort det længe. Det er rimelig nemt at se forbindelsen i en syg persons dagligdag. Det mest åbenlyse er forholdet mellem stress, angst og et astmaanfald. Det er dog ikke helt klart, hvad forskerne har opdaget i denne forbindelse.
Så spørgsmålet er stadig: Er der virkelig en forbindelse mellem astma og sindet? Eller er det bare en myte? For blot få årtier siden mente man stadig, at idéen om, at følelser påvirker astma, var ren spekulation. Vi ved dog nu, med vores forskningsmæssige fremskridt, at denne forbindelse er ubestridelig.
Videnskaben definerer astma som en kronisk sygdom karakteriseret ved inflammation og problemer med luftvejene. Det er den hyppigste sygdom hos børn.
Estimater tyder på, at mindst 60% af astmatilfælde rammer børn. Mange af udløserne er helt sikkert psykiske. Derfor er relationen mellem astma og sindet indiskutabel.
“Hvis du vil besejre angsten, må du leve i nuet, leve i åndedrættet”
-Amit Ray-
Forholdet mellem astma og sindet
Til slut konkluderede de, at personerne med astma havde en mere fjendtlig tilgang, større følelse af hjælpeløshed og var mere triste, end raske personer. For at bevise dette udsatte forskerne begge grupper for forskellige stimuli for at observere deres reaktioner. De følelsesmæssige vanskeligheder, de observerede, kunne imidlertid kun være en effekt af astma og ikke dens årsag.
Imidlertid bekræftede andre studier, hvad forskerne fandt ud af. De beviste, at op med 50% af personer med astma har symptomer på depression. Samtidig har de patienter, som har disse symptomer, eller manifestationer af angst, hyppigere astmaanfald og går oftere til lægen. Tilsvarende mindsker antidepressiv medicin astmasymptomer.
Et neurovidenskabeligt gennembrud
En undersøgelse, foretaget på the University of Wisconsin-Madison, konstaterede, at der er en klar forbindelse mellem astma og sindet. Denne forskning førte til konklusionen om, at processen i astma er knyttet til to områder i hjernen, som er tæt forbundet med følelser: Frontallappen og insula.
Professor Richard Davidson, som ledte denne undersøgelse, brugte en MR scanning til at demonstrere det. For at gøre dette begyndte han med en gruppe af seks frivillige astmapatienter, som blev givet forskellige substanser, der forværrede deres sygdom.
Ved at observere hjernen hos forsøgspersonerne, opdagede Davidson, at disse stimuli aktiverede både frontallappen og insula. Som vi nævnte før, er disse områder tæt knyttet til følelserne. Selvom han udgav sin undersøgelse, er den stadig ikke konklusiv, fordi den blev lavet med en meget lille gruppe forsøgspersoner.
Forskningen i astma og sindet fortsætter
- Ved at genere episoder med hurtig vejrtrækning og hyperventilation. Denne fysiologiske tilstand er til stede i en række følelsesmæssige stadier, så som ved gråd, frygt, stress osv. I modsætning pointerer han, at enhver stærk følelsesmæssig begivenhed øger bronkokonstriktion.
- Han fastslår også, at patienter med astma har tendens til at have depression, tristhed og vrede på grund af de begrænsninger, som sygdommen medfører. Vi ved, at når disse psykiske tilstande bliver behandlet rigtigt, forbedres prognosen for astmapatienter markant.
Der er altså en sammenhæng mellem astma og sindet. Hverken i dette, eller i andre sygdommes tilfælde, kan man adskille det fysiske fra, hvad der sker i hjernen. Den gamle talemåde bekræftes atter: En trist sjæl kan være lige så dødelig, som en bakterie.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Hoyos, M. L., Ochoa, D. A. R., & Londoño, C. R. (2008). Revisión crítica del concepto” psicosomático” a la luz del dualismo mente-cuerpo. Pensamiento psicológico, 4(10), 137-147.