Arbejdsrelateret udbrændthed bliver et officielt syndrom

december 11, 2019
Inden for relativt kort tid er der bedre udsigter for de mennesker, som gennem deres arbejde får det rigtig dårligt.

Arbejdsrelateret udbrændthed skal snart være en anerkendt sygdom. WHO ved udmærket godt, hvor opslidende det kan være i dag. Læs videre og find ud af mere.

Arbejdsrelateret udbrændthedssyndrom (også kaldet burnout) har længe skreget på mere opmærksomhed. Nu giver WHO det den officielle klassifikation, som det fortjener.

Det går fra at være en medicinsk lidelse til en arbejdsrelateret sygdom. Dette hjælper virkelig medarbejdere, som får flere rettigheder i forhold til orlov og sygedagpenge.

Men ikke alle synes, det er gode nyheder. Nogle kritikere ser det helt anderledes. Hvis man betragter udbrændthed som en psykisk lidelse, som skyldes et dårligt arbejde, et giftigt arbejdsmiljø eller en chef, der udnytter, så bliver man mindet om et vigtigt aspekt ved dette.

Der mangler en løsning på arbejdsrelateret udbrændthed

Vi løser ikke problemet med medarbejdere, der er udbrændte, bare ved at give folk medicineller en lille ferie.Problemet går kun væk, hvis vi får fat i problemets rod: Arbejdsbetingelserne eller de problemer, vi nævnte før.

Men det er forståeligt, at WHO ønsker at tage dette skridt, og give en ny klassifikation til dette udbredte psykiske problem, så det er en god ting. Det skal bare være det første skridt, og ikke det sidste. Det skal være et skridt hen imod større bevidsthed.

Ja, det er vigtigt at have et system, der støtter bedre, og at der er lægehjælp til de ansatte. Men problemets rod er ikke hos den enkelte medarbejder. Det er selve arbejdsmarkedets væsen.

På trods af diskussionerne og skeptikerne, synes vi stadig, det er en god nyhed. Når alt kommer til alt, så er det førske skridt mod forandring og en accept af et uomtvisteligt faktum. Sandheden er, at alt for mange jobs giver udpræget udmattelse og stress og ødelægger menneskers velvære.

Ifølge WHO opstår mental udmattelse, når kravene i et job er langt større end belønninger, anerkendelse og fritid.

Brændende tændstik

Arbejdsrelateret udbrændthed eller følelsesmæssig udmattelse

Syndromet, arbejdsrelateret udbrændthed, kommer med i den næste internationale klassifikation af sygdomme (ICD-11),som udgives af World Health Organization (WHO). Det sker i 2022, og vil inkludere et afsnit om “relaterede problemer”, som har at gøre med arbejde og arbejdsløshed. Den får koden QD85.

Det betyder, at den nye klassifikation vil træde i kraft om et par år. Men det er begyndelsen på en anerkendelse af en virkelighed, som officielt ikke fandtes før eller i det mindste var vag og upræcis.

  • Indtil nu har lidelser i forbindelse med kronisk arbejdsrelateret stress været en del af en meget mere uklar klassifikation.
  • Den tidligere definition trængte i den grad til en stærkere forbindelse til arbejdsverdenen. Det vil være den eneste måde, hvorpå det kunne hjælpe de ansatte med at få orlov og sygedagpenge. Det sætter også fokus på en veldokumenteret social virkelighed.

Faktisk tyder statistikkerne på, at arbejdsrelateret udbrændthed allerede er en epidemiChristina Maslach, som er professor emerita ved Californiens universitet, Berkely, er en af verdens førende eksperter inden for arbejdsrelateret udmattelse.

Hun begyndte at studere emnet i 1970´erne. Men problemet er kun blev værre siden. Det andet problem er, at arbejdsrelateret burnout kan være et fuldstændigt ødelæggende syndrom. Det stjæler ambitioner, optimisme og folks følelse af selvværd.

De store omkostninger ved dette syndrom

Forskeren, Armita Golkar, fra Karolinska-instituttet i Sverige ledede et studie i 2014. Hendes konklusioner var meget sigende. Hun opdagede, at den følelsesmæssige udmattethed og negativitet, der kommer af arbejdsrelateret stress, faktisk kan ændre en persons hjerne.

  • Betydningen af dette svarer til et trauma i barndommen. Dele af hjernen, såsom mandelkernen og anterior cingulære cortex sætter personen i et konstant alarmberedskab, angst og i nogle tilfælde post-traumatisk stress.
  • Men det er ikke det hele. Arbejdsrelateret udbrændthed kan endda føre til hjertesygdomme. Mange mennesker fortæller også, at de oplever smerter i bevægeapparatet, langvarig træthed, hovedpine, problemer med fordøjelsen, søvnløshed, depression og en lang række andre problemer.
  • Der er et andet aspekt, som vi også bør huske på. Arbejdsrelateret udmattelse og stress kan opstå i alle slags jobs. Syndromet kan ramme læger, fabriksarbejdere, fængselsvagter, ekspedienter, pædagoger og lærere. Ingen kan vide sig sikre mod det.
Arbejdsrelateret udmattelse rammer kvindelig læge

Hvad kan den nye klassifikation gøre?

Den nye klassifikation i den Internationale Klassifikation af Sygdomme (ICD-11) i 2022 vil sig, at tre symptomer skal være tilstede, for at man kan få diagnosen af denne arbejdsrelaterede lidelse:

  • Følelse af ekstrem udmattelse.
  • Konstant negativitet og angst.
  • Dårligere præstationer.

På den baggrund forsøger WHO med denne nye klassifikation at:

  • Kaste mere lys over arbejdsrelateret udbrændthed og forsøge at få nogle præcise tal om et syndrom, som er blevet slemt underdiagnosticeret indtil nu.
  • Sætte fokus på arbejdsrelaterede psykosociale aspekter.
  • Etablere bedre arbejdsbetinglser og beskytte ansatte mod stress, der skyldes for meget arbejde,umulige deadlines og den manglende stabilitet på arbejdsmarkedet.

Det er derfor, vi betragter klassifikationen som et fremskridt. Men det er ikke nok at bruge det som et plaster på såret. Som vi nævnte i begyndelsen af denne artikel, så giver det ikke mening at giver medarbejderne fri og stille terapi til rådighed for dem, hvis de så skal direkte tilbage til de samme arbejdsbetingelser og arbejdsgange bagefter.

  • Angerer, J. M. (2003). Job burnout. Journal of Employment Counseling. American Counseling Association. https://doi.org/10.1002/j.2161-1920.2003.tb00860.x