Det afhumaniserede samfund ifølge Erich Fromm

Erich Fromm forudsagde, at samfundet i år 2000 ville blive mere og mere individualiseret, afhumaniseret og underlagt teknologien. Han hævdede, at dette ikke blot ville gøre os mindre frie, men også mere ulykkelige.

Erich Fromm definerede det afhumaniserede samfund. Dette begreb skitserer en refleksion, som er særlig velkendt for os i dag. Den berømte psykoanalytiker, filosof og socialpsykolog hævdede nemlig, at verden gradvist ville bevæge sig mod et scenarie med mindre social interaktion og større isolation.

Desuden erklærede han, at i “megamaskinen”, som han definerede det industrialiserede samfund, ville mennesket blive teknologiens slave.

Fromms definition var snarere en forudsigelse. Faktisk var det en næsten nøjagtig vision af vores nuværende virkelighed. I 1968 udkom hans bog “The Revolution of Hope“.

Heri ønskede han at reflektere over samfundet og den type mennesker, som man ville finde i år 2000. Han spekulerede i, at hvis atomkrige ikke ødelagde os tidligere, ville verden helt sikkert være koldere, mere fremmedgjort og mindre empatisk.

Fromm hævdede, at det nye årtusind ikke ville være kulminationen på lykke og endnu mindre på frihed. Af denne grund og for at bringe håb tilbage til en håbløs verden foreslog han, at det var nødvendigt at blive bevidst om en række dimensioner. Faktisk er de forslag, som Fromm efterlod os, stadig relevante i dag.

Nøgler til forståelse af det afhumaniserede samfund

Der er dem, der påpeger, at Erich Fromm var en af de personer, der ikke fik tilstrækkelig opmærksomhed eller den anerkendelse, han fortjente. Faktisk er hans kolleger fra Frankfurterskolen, såsom Theodor Adorno og Max Horkheimer, måske mere anerkendte navne inden for filosofi eller sociologi.

Men nu er det uundgåeligt, at vi anerkender den store intellektuelle indflydelse, han havde på den amerikanske intellektuelle verden. Mere dybtgående inden for psykologien.

Fromm var en stor forsvarer af friheden. Han advarede nemlig om de mekanismer, som vi kunne blive underdanige over for. Den slags holdning, der gav plads til nye autoritære regeringer, som det var sket i Tyskland under Anden Verdenskrig.

Det, Fromm først og fremmest gjorde, var faktisk at lære os at forstå nazismen ud fra et socioøkonomisk og psykologisk synspunkt.

“Håbets revolution” havde et profetisk budskab. Med denne bog ønskede han nemlig at advare os om, hvordan mennesket i år 2000 ville være. Han hævdede, at de ville være rene forbrugere, passive væsener, der er underlagt en mekaniseret virkelighed, som adskiller individer fra hinanden.

Det afhumaniserede samfund, som Erich Fromm identificerede, er på mange måder et portræt af vores verden i dag.

Mennesket bliver blot endnu en maskine

Erich Fromm så med en vis bekymring på de industrialiserede samfunds fremgang, f.eks. i USA. Selv om det er sandt, at fremskridt bringer komfort, er der ingen tvivl om, at den tilsyneladende velstand har en omkostning, en mørk side.

Erhvervseliten og selv iværksætterne er blot vedhæng til de maskiner, der bevæger verden. Vi er slaver af teknologien. Megamaskinen er for Fromm et totalt organiseret og homogeniseret socialt system, hvor maskiner og mennesker er det samme.

Den eneste forskel er, at mennesket mister frihed, sundhed og lykke, for at disse maskiner kan fungere.

Vi tager det for givet, at vores computere og andre teknologier står til vores rådighed. Men i virkeligheden er det omvendt. Der er et andet interessant aspekt, som Fromm påpegede i sin bog. Det er tanken om, at mænd og kvinder vil miste troen og tilliden til menneskelige værdier, og i stedet vil de kun anerkende tekniske og materielle værdier.

Det afhumaniserede samfund vil ifølge Erich Fromm være et ulykkeligt samfund.

Stillet over for de dystre udsigter er der to muligheder

Erich Fromm ønskede at forhindre, at hans forudsigelser skulle indtræffe i virkeligheden. Han foreslog, at menneskeheden har to muligheder. Den første er at lade sig rive med af et mekaniseret samfund, hvor individet blot bliver et tandhjul.

Den anden mulighed er, at hvis vi ønsker at gøre fremskridt som samfund, skal vi være opmærksomme på at få teknologien til at tjene vores eget velbefindende og ikke omvendt.

Denne tyske filosof af jødisk oprindelse vidste, at det koster os meget at investere i vores egen vækst og udvikling. Han sagde, at vi ofte forfalder til apati og inerti. Faktisk forpligter vi os ikke til forandringer, men i mange tilfælde er vi blot slaver af vores egen passivitet og selvtilfredshed.

Er det allerede for sent at undgå det afhumaniserede samfund?

“Hvis folk ikke er klar over den retning, de er på vej i, vil de vågne op, når det er for sent, og deres skæbne er uigenkaldeligt beseglet”, påpegede Fromm i sin bog. Hans teori om det afhumaniserede samfund havde en profetisk konnotation, der lignede George Orwells forudsigelser.

Det næste spørgsmål er imidlertid: Er vi i tide til at undgå eller forhindre, at menneskeheden bliver underlagt det teknologiske univers?

Noget, som Fromm selv påpeger, er, at forbrugerisme ikke er vejen til lykke, og at sandt fremskridt og frihed initieres af dem, der bevæger sig, og skaberne. Vi er allerede lidt sent ude med hans særlige revolution, men vi bør bestemt have hans tanker i baghovedet.