ADHD hos voksne
ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) hos voksne er en lidelse, som ofte glemmes, især når symptomerne på impulsivitet mindskes i ungdomsårene. Men i modsætning til hvad man troede for nogle få år siden, forsvinder denne neurodivergens ikke, men tager en anden form i voksenlivet.
På den anden side er der tilfælde, hvor en person får en ADHD-diagnose som voksen. I disse tilfælde har personen ikke blot gennemgået en barndom præget af dens tegn, men disse har også ændret sig med alderen. Faktisk er de som regel mindre fremtrædende i voksenalderen. Det skyldes enten, at den præfrontale cortex er modnet, eller fordi personen har lært at implementere nogle effektive kompensationsstrategier.
I denne artikel vil vi undersøge ADHD hos voksne og give nogle anbefalinger til at leve med tilstanden efter ungdomsårene.
Forskellen mellem ADHD hos voksne og børn
Ikke alle mennesker viser de samme symptomer på ADHD. Faktisk findes der inden for denne neurodivergens flere undergrupper. De centrale symptomer er dog uopmærksomhed, impulsivitet og overdreven nervøs aktivering. Hos børn giver de ofte problemer i skolen (f.eks. dårlige akademiske præstationer) og i sociale relationer.
Men hvordan manifesterer ADHD sig i voksenlivet? Som regel udvikler den voksne person, der lider af ADHD, mekanismer, der hjælper dem med at anvende regelmæssighed og moderation i de mest markante symptomer, f.eks. impulsivitet. Det betyder, at de er mere eller mindre i stand til at fungere normalt i hverdagen. Når det er sagt, kan de stadig opleve visse vanskeligheder.
Symptomer på ADHD hos voksne
Voksne med ADHD viser som regel vanskeligheder på et eller flere områder af deres dagligdag. Som nævnt kan de i de fleste tilfælde moderere deres udtryk for impulsivitet og hyperaktivitet. De kæmper dog ofte med opmærksomhedsproblemer.
I de senere år er ADHD blevet betragtet som en neurodivergens i stedet for en lidelse. Faktisk anses det mere for at være en alternativ hjernefunktion.
Ifølge en undersøgelse offentliggjort i INFAD Journal of Psychology manifesterer forstyrrelsen sig med subtile og indirekte signaler.
Tegn på ADHD hos voksne
- Når den ramte føler sig motiveret, koncentrerer han/hun sig bedre. Dette gavner arbejdshukommelsen.
- Nogle gange kæmper disse personer for at fuldføre opgaver, især opgaver, der er kedelige og kræver vedvarende opmærksomhed.
- De kæmper med impulskontrol. Faktisk kan det nogle gange føre til antisocial eller farlig adfærd.
- De oplever dårlig tidsstyring og organisering af deres aktiviteter. Desuden har de en tendens til at komme for sent eller til at udskyde ting.
- De har svært ved at konversere og kan miste tråden i samtalen. Eller de kan konstant afbryde eller udtrykke uorganiseret og spredt tale.
- De har en lav tolerance over for frustration og forsinket belønning. Dette problem er forbundet med impulsivitet, selv om det ikke manifesterer sig på samme måde som i barndommen. De har også svært ved at beregne konsekvenserne af deres handlinger.
- De opfatter deres livskvalitet som værende dårlig. Dette er beskrevet i en undersøgelse, der er foretaget om livskvaliteten hos unge voksne med ADHD. Den hævder, at de, der ikke fik en diagnose og behandling i barndommen, lider under negative virkninger på deres daglige præstationer og succes. Det er forværret hos personer, der lider af komorbide lidelser som f.eks. depression.
Håndtering af ADHD i voksenalderen
At overleve i en normativ, hektisk verden, der kræver mere end 100 procent af vores energi, er langt vanskeligere for dem, der lider af ADHD. For at klare sig bedre kan de implementere visse tricks i deres hverdag. For eksempel:
- Brug af kalendere og apps til at organisere sig selv.
- At sætte små kortsigtede mål. For eksempel at lave opgavelister. De fungerer som en forstærkning for personerne, da de kan krydse opgaverne af på listen, efterhånden som de udfører dem.
- Øge deres antal pauser. Hvis opgaven er for kedelig, bør de arbejde i perioder på 15-20 minutter og hvile i fem minutter i mellem.
- Ikke at overbelaste sig selv. De skal være bevidste om deres grænser og den tid, de har til rådighed. De bør helst kun opfylde nogle få daglige mål i stedet for at blive overvældet og i sidste ende ikke opnå noget.
- At holde deres arbejdsplads ren og have de vigtigste ting inden for rækkevidde. F.eks. lægge husnøgler, bilnøgler og tegnebog samme sted.
- Finde måder at motivere sig selv på. F.eks. ved at udføre aktiviteter, som de kan lide. Faktisk enhver detalje, der gør det mere udholdeligt at planlægge deres dag og udføre opgaver.
- Motionere, spise sundt og sove godt. Hvis de tager sig af disse tre aspekter, betyder det, at de vil føle sig bedre tilpas og have mere mental energi til at styre deres opmærksomhed eller hæmme ureflekteret adfærd. Faktisk fremhæver Revista Habanera de Ciencias Médicas fysisk aktivitet som en fordel for livskvaliteten hos personer med ADHD.
Psykologisk hjælp
Ovenstående råd vil ikke have en umiddelbar effekt på deres præstationer, men det vil skabe et godt grundlag for alt andet. Hvis de har brug for det, bør de naturligvis opsøge en psykolog. Mange voksne har nemlig gavn af terapi, og nogle har ofte understøttende medicin. Hvis du lider af ADHD eller har mistanke om, at du måske har det, må du derfor ikke tøve med at konsultere en fagperson.
ADHD hos voksne: Perspektiver og udfordringer
Verden i dag er hektisk, modsætningsfyldt og fuld af stimuli, der kræver vores opmærksomhed. Selv om det er sandt, at ADHD er et heterogent klinisk billede, der er afgrænset til individets neurobiologi, har det også en stærk psykosocial komponent, som det nævnes i en artikel, der er offentliggjort i tidsskriftet Revista Médica Clínica Las Condes.
Stigmatiseringen af neurodivergens og psykiske lidelser stopper ikke ved latterliggørelse i skolegården. Uden et samfund, der er uddannet i retfærdighed og i vigtigheden af mental sundhed, hersker der faktisk depression, kriminalitet og isolation blandt andre problemer.
Desuden er adgangen til ordentlige mentale sundhedstjenester et udestående problem i næsten hele verden. I en artikel i tidsskriftet Contextos nævnes i den forbindelse vigtigheden af selvindsigt og hjælp fra fagfolk, der er ajour med viden om ADHD.
Afslutningsvis er der stadig spørgsmålet om, hvor en alternativ hjernefunktion slutter, og hvor en lidelse begynder. Det er et spørgsmål, der har været stillet i mange år. Heldigvis er diskrimination med hensyn til ADHD ved at blive mindre i dag. Vi skal dog fortsat arbejde på det, hvis vi ønsker at opnå et forenet, åbent og tolerant samfund.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Carrasco-Chaparro, X. (2022). Sobre el trastorno por déficit de atención e hiperactividad: consolidaciones, actualizaciones y perspectivas. Revista Médica Clínica Las Condes, 33(5), 440-449.
- Roselló, B., Berenguer, C., & Baixauli, I. (2019). La inhibición, el autocontrol emocional, la memoria de trabajo y la supervisión¿ predicen las manifestaciones típicas de adultos con TDAH?. Revista INFAD de Psicología. International Journal of Developmental and Educational Psychology., 2(1), 181-192.
- Mazurkiewicz Rodríguez, H. J., & Marcano, B. (2021). Calidad de vida en adultos jóvenes con TDAH diagnosticados en la adultez: revisión Sistemática. Actualidades en Psicología, 35(130), 97-113.
- Llarena, I. N. (2022). El Trastorno de Déficit de Atención e Hiperactividad-(T) DAH-desde una mirada anticapacitista. (Con) textos: revista d’antropologia i investigació social, (11), 133-139.
- Castillo-Paredes, A., Montalva Valenzuela, F., & Nanjarí Miranda, R. (2021). Actividad Física, Ejercicio Físico y Calidad de Vida en niños y adolescentes con Trastorno por déficit de atención y/o hiperactividad. Revista Habanera de Ciencias Médicas, 20(5).