Adfærd ved kropsdysmorfi
Nogle mennesker går meget op i deres fysik. Så meget, at de som følge af deres besættelse skader vigtige aspekter af deres liv, f.eks. arbejde eller familie. Dette sker ofte, fordi adfærd ved kropsdysmorfi optager timerne i deres dage som en brand midt i en tør skov.
De gør en fjer til fem høns. For mennesker med kropsdysmorfi er en fejl, som for de fleste af os ville gå ubemærket hen, for dem nemlig som at se en stor sort plet på en hvid væg. De mangler evnen til at se væk fra den sorte plet. Faktisk er fejlen enorm for dem.
Kropsdysmorfi
Ifølge Verdenssundhedsorganisationen er denne kliniske lidelse kendetegnende for mennesker, der bekymrer sig intenst om en bestemt fejl i deres udseende, selv om fejlen næppe er synlig for deres venner og familiemedlemmer. Desuden er mennesker med kropsdysmorfi normalt ekstremt generte, et personlighedstræk, der er karakteristisk for lidelsen.
Desuden opfører de syge sig på en særlig måde, når de konfronteres med deres bekymringer. De udviser en række dysmorfiske adfærdsmønstre, der kan beskrives som overdrevne. Ifølge Belloch (2022) oplever de bekymring, fordi de føler sig grimme og uproportionerede.
De kan også føle sig overdrevent feminine eller maskuline. Derudover er der som sagt en dybtgående indvirkning på deres akademiske, sociale og arbejdsmæssige områder.
Kendetegn for adfærd ved kropsdysmorfi
Deres bekymringer fokuserer ofte på specifikke områder af deres krop. For eksempel ansigtet, håret, huden og øjnene. Det er også almindeligt, at de er bekymrede over deres kønsorganer, bryst, mave, hænder og fødder. De lider meget, når de tænker på, hvor stor eller lille fejlen er, eller hvilken form eller farve den har.
Bumser i forbindelse med akne samt rynker er nogle eksempler på dysmorfisk bekymring. Den grad af overbevisning, som den syge har om fejlen, kan betegnes som vrangforestillinger.
“Personer med kropsdysmorfi bruger meget tid på at fokusere på opfattede fejl og måder at skjule disse fejl på.”
-Amanda Perkins-
Adfærd ved kropsdysmorfi
Adfærd ved kropsdysmorfi er karakteriseret ved fire parametre. De gentages meget, er overdrevne, ukontrollerbare og udføres som ritualer. Faktisk opfører de ramte sig på denne måde med det formål at aflede opmærksomheden fra deres fejl.
Da adfærd ved kropsdysmorfi er tidskrævende, føler de ramte sig ofte ekstremt trætte. Her er nogle af adfærdsmønstrene.
1. Social sammenligning
“Hey, tror du, at jeg har lige så mange bumser som dem?”. Ni ud af ti patienter sammenligner sig selv med andre mennesker. De sætter deres egne fejl i kontrast til andres ufuldkommenheder og vurderer forskelle. De personer, som de sammenligner sig selv med, er som regel af samme køn og af samme alder.
2. Anstrengende motion
Denne form for dysmorfi er typisk hos mænd, der ser sig selv som små og ikke særlig muskuløse. Derfor træner de vildt meget i et forsøg på at opnå deres idé om perfektion: En muskuløs og skulpturel krop. Men i deres søgen efter denne kropsform ender de med at udvikle kropsdysmorfi.
3. En besættelse af spejle
“Lille spejl på væggen der…”. De lidende vil kigge i enhver reflekterende overflade på deres spejlbillede. Butiksvinduer, spejle, bilruder, bakspejle, en mobiltelefon eller endda glasset i en dør er nok. At se konsekvent på deres spejlbilleder kan imidlertid være med til at opretholde denne tvangsmæssige lidelse og hindre deres helbredelse. Denne form for adfærd udføres af ni ud af ti syge.
“Nogle gange ser de på sig selv, fordi de håber, at deres udseende er anderledes end det, de frygtede.”
-Amparo Belloch-
4. Lægebesøg
“Jeg har brug for en hudlæge til at få lavet nogle behandlinger”. Dermatologi er det lægefag, der er mest efterspurgt af personer, der lider af kropsdysmorfi. Faktisk henvises næsten syv ud af ti af de ramte til kosmetiske kirurger eller dermatologer.
Der har været tilfælde, hvor indgreb er blevet afvist af medicinske og etiske årsager, og hvor de lidende har skadet sig selv med det formål at få en hurtig medicinsk indgriben (Belloch, 2022).
“Udførelse af disse procedurer øger utilfredsheden, langt fra at lindre symptomerne.”
-Amparo Belloch-
5. “Jeg vil ikke have, at det skal ses!”
At skjule ufuldkommenheder er en af de mest almindelige adfærdsmønstre ved kropsdysmorfi. De lidende bruger forskellige strategier for at opnå det. For eksempel ved at bruge makeup med høj dækning for at forhindre andre i at se fejlen. Dette er ofte tilfældet for lidende, hvis største bekymring er akne.
De kan også bruge særligt tøj for at skjule deres opfattede defekt. For eksempel vil de altid bære lange bukser, hvis de bekymrer sig om deres ben.
Personer med kropsdysmorfi vil gøre alt for at skjule den opfattede ufuldkommenhed.
6. Kradse og pille
Denne adfærd forekommer hos en ud af tre personer, der lider af kropsdysmorfi. Hvis de kradser eller piller overdrevent meget, bør det dog vurderes, om de også lider af ekskoriation. Denne kliniske tilstand består af konstant kradsning eller plukning af huden. Det fører til dannelse af sår, på trods af den lidendes forsøg på at stoppe adfærden.
7. Undgåelse
Hvis de tidligere strategier har slået fejl, vil de lidende have en tendens til at isolere sig selv. Faktisk kan de trække sig helt tilbage fra det offentlige liv, fordi de føler, at de tiltrækker sig andres opmærksomhed. Faktisk kan den angst, de oplever, når de føler, at de bliver observeret, blive så intens, at de beslutter sig for at indespærre sig selv i deres hjem.
Som du kan se, kan adfærd ved kropsdysmorfi være enormt invaliderende. Faktisk betyder den form for lidelse, der opleves, at symptomer på social angst eller depression ofte optræder sideløbende med forstyrrelsen. Ligeledes er stofmisbrug også hyppigt forekommende. Det skyldes, at det ultimative mål for den syge er at lindre sine følelser af ubehag.
“Kropsdysmorfi er en meget begrænsende psykisk tilstand, der giver anledning til bekymring om kropsbilledet.”
-Jose Luis Santos-
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
-
Belloch, A. (2023). Manual De Psicopatologia. Vol. Ii (2.a ed.). MCGRAW HILL EDDUCATION.
-
CIE-11. (s. f.). https://icd.who.int/es
-
First, M. B. (2015). DSM-5. Manual de Diagnóstico Diferencial. Editorial Médica Panamericana.
-
Morocho, J. L. S. (2019). Evaluación, diagnóstico y tratamiento psicológico en un caso de trastorno dismórfico corporal. PsiqueMag, 8(1), 117-137.
-
Perkins, A. (2019). Trastorno dismórfico corporal. La búsqueda de la perfección. Nursing (Ed. española), 36(6), 16-20.