Adaptive psykopater: Empati og mørke

Nylig forskning er dykket ned i følelserne hos såkaldte adaptive psykopater, der ikke engagerer sig i kriminel aktivitet. Resultaterne er uden tvivl overraskende. 
Adaptive psykopater: Empati og mørke
Cristina Roda Rivera

Skrevet og kontrolleret af psykolog Cristina Roda Rivera.

Sidste ændring: 27 december, 2022

Nylig forskning fra den amerikanske psykologiske association (APA) indikerer, at nogle adaptive psykopater udviser empati. Det, de ser, er, at dem, der er blevet kaldt psykopater og ikke engagerer sig i kriminel aktivitet, kan manifestere yderst adaptive evner i samfundet.

Vi vil ikke dykke ned i kontroversen, som termen “psykopat” stadig genererer. I stedet vil vi fokusere på sameksistensen af de absolut modstridende træk hos disse individer.

Faktum er, at forskningen i feltet med psykopati er opdelt i to felter. Et felt påstår som udgangspunkt, at psykopati ikke kan indebære nogen former for adaptive træk. Den anden side argumenterer for, at man i en vis grad godt kan finde adaptive træk hos psykopatiske folk.

Forskere har udviklet adskillige værktøjer, der kan hjælpe dem med at undersøge psykopatiske træk, baseret på disse to synsvinkler. Der er dog betydelige diskrepanser i resultaterne.

Af alle de udførte studier er det mest omfattende studie det af Guillaume Durand, som er kaldt The effects of psychopathic traits on fear of pain, anxiety, and stress. Det er et innovativt synspunkt, der forklarer, hvordan tilpassede psykopater håndterer deres følelser.

Adaptive psykopater: udvidelse og forbedring af deres definition

Forskerne udsatte 529 deltagere for en række psykologiske tests. De målte psykopati, frygt for smerte, angst og stress.

De brugte en test, der leder efter to forskellige typer af psykopati: Dominans og impulsiv antiselskabelighed. Den første er relateret til dristighed og mod, mens den anden er relateret til selviskhed, bebrejdelse og impulsivitet.

Forskerne fandt ud af, at folk, der scorede højt på dominans, havde en tendens til at have en mindre frygt for smerte, angst og stress. I kontrast hertil udviste dem, der scorede højt på skalaen med impulsiv antiselskabelighed, en højere grad af angst og stress.

Resultatet af studiet

Studiet indikerer, at definitionen af psykopati givet af medierne (en massemorder berøvet for enhver form for morale) på en måde er langt fra sandheden. Selvom disse folk åbenlyst eksisterer, har andre flere adaptive end maladaptive træk. Som et resultat heraf gør det dem fuldt ud funktionsdygtige i samfundet.

Resultatet af psykopatiske træk og deres relation til frygt, stress og angst kan variere afhængigt af den model, der bliver brugt (med eller uden adaptive træk).

Eksperter stiller normalt en diagnose på psykopati ved at bruge en test, der kendes som Hare Psychopathy Checklist-Revised (PCL-R). Denne test fokuserer dog på maladaptive adfærdsmønstre og træk.

Den store betydning af at inkludere adaptive og maladaptive træk i studiet af psykopati

Fokusset i dette studie var at undersøge diskrepansen i resultaterne inden for feltet med psykopati. Den primære diskrepans, de undersøgte, opstod, når de adaptive træk i spørgeskemaet var negativt forbundet med frygt for smerte, angst og stress, hvor det modsatte var gældende for de maladaptive træk. 

For at løse dette problem skabte Guillaume Durand Durand Adaptive Psychopathic Traits Questionnaire (Durand, 2017; Journal of Personality Assessment), som eksklusivt vurderer adaptive, psykopatiske træk.

Brugen af dette instrument hos individer, der anses for at være yderst psykopatiske, gør det muligt for forskere at skelne klart mellem tilpassede psykopatiske individer og ikke tilpassede individer.

Adaptive psykopater og empati

Empati, der er hjælpsomt på et altruistisk niveau, er også et redskab for det machiavellistiske sind. Det er, fordi det har brug for god “information” for at kunne vurdere og potentielt udnytte andre.

Psykopati kan tjene det fælles gode. For eksempel i situationer, der kræver et højt præstationsniveau, såsom dem, der mødes af livreddere, sundhedsarbejdere, soldater og andre i yderst risikable situationer. I disse kontekster bliver følelser sat i baggrunden og hjælper folk med at tage “kolde” og enkle beslutninger.

Mihailides, Galligan og Bates (2017) kalder dette for “adaptiv psykopati”. Dette beskriver den “isolerende vektor”, hvor empatisk information bliver kombineret med brugbare psykopatiske, mentale processer. Det kan for eksempel være til at håndtere trusler, der strider imod ens værdier og overbevisninger.

Der er en kognitiv og affektiv empati. De er uafhængige af hinanden, men de har også en tendens til at arbejde sammen.

Kognitiv empati er evnen til at se ting fra en anden persons perspektiv. Affektiv empati er evnen til at føle en anden persons følelser. Narcissister udviser meget kognitiv empati.

Adaptive psykopater kan hjælpe i samfundet

De træk, der overføres af adaptive psykopater, har en evolutionær fordel. Hvis de ikke havde det, ville de ikke være så almindelige, som de er.

Folk, der kan udvise psykopatisk tænkning, kan nogle gange have en fordel. De kan være kritiske for overlevelsen af et samfund, bidrage med aspekter, der er frie for hæmninger og mere aggressive. Foruden dette er de i stand til at koncentrere sig mere effektivt og få arbejdet gjort. Her taler vi om en ekstremt delikat balance.

Adaptive psykopater har en større evne til at tillægge andre folks motivation mening. De er nødt til at hjælpe andre med at tage beslutninger, mens de på samme tid bevarer evnen til at vælge, hvornår de skal deltage, og hvornår de ikke skal. Forskellige grupper af individer kan bidrage med en balance for at opretholde et dynamisk tilpasset samfund.

Større empati parret med deres mørkere træk kan bevare kvaliteten af deres relationer. Det vil sige, vi nogle gange kan overse de tvivlsomme træk hos adaptive psykopater, når vi ser, at de udviser en eller anden grad af empati. Hvis de ikke gjorde dette, ville vi overhovedet ikke velkomme dem.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Hall, JR y Benning, SD (2006). El psicópata “exitoso”: manifestaciones adaptativas y subclínicas de la psicopatía en la población general. En CJ Patrick (Ed.), Manual de psicopatía (p. 459–478). La prensa de Guilford


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.