5 citater fra Lao-Tse at reflektere over

december 9, 2017

Lao-Tse er et kinesisk ord, der betyder ”gammel mester”. Det er også navnet på filosoffen og tænkeren, der nok levede i det 7. århundrede. Han menes at have skrevet ”Tao Te Ching”, men er også en figur dækket af mystik. Mange mennesker tvivler på, at han overhovedet virkelig eksisterede.

Det, vi ved med sikkerhed, er, at en intellektuel arv under navnet ”Lao-Tse” er nået hen til denne tidsalder. Det er sådan set ligegyldigt, om der er tale om en mand eller mange. Det, der er vigtigt, er, at han delte lektioner, der stadig er relevante tusindvis af år senere.

Vi må anerkende Lao-Tse for hans arv af visdom. Hans tanker reflekterer mange af de essentielle principper i østens kulturer. De handler om god dømmekraft, enkelhed, og sindsro. De ophøjer intelligens og mådehold. Her vil vi dele fem af hans fantastiske citater og råd.

1. Lykke ifølge Lao-Tse

Lao-Tse reflekterede over lykke. Fra hans synspunkt, og mange århånderede inden forbrugerismen, adskilte østens filosofi lykke fra besiddelser. Et tidløst citat om emnet siger ”Den person, som ikke er glad med lidt, vil heller ikke være glad med en masse”.

Pige bukker sig for trane

Dette citat placerer lykke indenfor en ramme, hvor det er ligegyldigt, hvad man har. At have lidt, er ikke ligmed ulykkelighed. At have meget er ikke ligmed lykke. Vi opnår velvære gennem ting, der intet har at gøre med besiddelser. Lykke og ulykkelighed findes begge i det at være, ikke i det, der omgiver os.

2. Om stivhed og fleksibilitet

Mange mennesker taler om, at det er gode værdier at være fastholdende og streng. Men dette perspektiv synes at glemme logikken i det at være i live. Hvor, der er liv, er der ændring. Og ændring kræver tilpasning. Istedet for at være som stål, kræver livet, at vi flyder som vand.

Lao-Tse efterlod os endnu en dejlig tanke om emnet: ”I livet er mennesket fleksibelt, og man udvikler sig. I døden er man stiv og uforanderlig. Planter i solen er fleksible og fiberholdige, men de virker tørre og til at knække. Det er derfor fleksibilitet og elasticitet forbindes med livet, mens stivhed og uforanderlighed går hånd i hånd med døden.”

3. At elske og at være elsket

Længe inden humanistisk doktrin kom frem og blev populært, tilbød Lao-Tse os en vision af kærlighed som magt. Han understregede de dybe forskelle i det at elske og at blive elsket, i et af sine citater: ”At være dybt elsket giver dig styrke, men at elske nogen dybt giver dig mod”.

Per står ryg mod ryg

Der er en subtil men vigtig forskel imellem styrke og mod. Vi kan definere styrke som den fysiske eller subjektive evne til at gøre noget. Mod, på den anden side, har at gøre med valget om at gøre noget. Styrke er at være i stand til, mod er at ville gøre det. Der er en hel følelsesmæssig række af forskelle mellem det ene koncept og det andet. Selvom det, at ville noget, kan gøre én i stand til det, er det modsatte ikke nødvendigvis tilfældet.

4. Begær og frustration

I Asien afvises begær eftertrykkeligt. Det anses som baggrunden for unødig lidelse. Deres filosofi fokuserer mere på evnen til at opgive det, du har, inden du leder efter det, du begærer. Lao-Tse tilbyder disse ord ifølge denne filosofi:

”Den person, der ikke begærer, bliver heller ikke frustreret. Og den person, der ikke bliver frustreret, bliver heller ikke fordærvet. En virkelig vis person venter i stilheden, imens alting sker. Begær dikterer ikke noget. På denne måde har fred og harmoni deres plads, og verden følger sin naturlige rytme.”

For folk i vesten virker denne idé næsten absurd. I vestlige samfund er ambition noget, der betyder vækst og fremskridt. Ikke desto mindre beviser vores nuværende virkelighed, at begær kan være et bundløst hul, som ikke bliver gjort tilfreds.

5. At kæmpe eller at trække sig tilbage

Østen er hjemsted for kampsport. Paradoksalt nok instruerer størstedelen af kampsport de udøvende til at undgå kamp, hver gang det er muligt. Den største visdom, som krig giver, er præcis det, at vi må gøre vores bedste for at undgå det. Lao-Tse’s filosofi bekræfter denne idé med sit citat: ”Strategibogen siger: fremprovoker ikke en kamp, accepter situationen; det er bedre at trække sig en meter tilbage, end at træde en centimeter frem”.

Båd sejler på sø under månens lys

Lao-Tse’s tankegang er uden tvivl en stor gave af visdom til verden. Den tilbyder ikke kun kunsten at leve godt, men anvender poesiens sprog til at dele sine lektioner. Vi har meget at lære fra denne tusindårige person, der virker mere levende idag end nogensinde før.