Poesi: Et førstehjælpskit til sjælen

maj 7, 2017 i Anekdoter 1 Delt

Poesi er uden tvivl sjælens medicin. Det er velbehag, et tilflugtssted for ro og et middel til at føle, at vi ikke er alene i verden.

Gennem historien har mange mennesker skrevet ord, vi kan identificere os med. Og dette er uvurderligt; universelle følelser, der aldrig går af mode.

Gennem poesi kan vi vise vores følelser, hvis det er os der skriver det, eller vi kan røre sjælen ved dem, der læser det, hvilket kan hjælpe dem.

Vi kan alle have vores egne førstehjælpskit af poesi fuld af vores yndlings digte. Digte vi identificerer os med, og som vi kan læse, når vi er alene med en kop te eller kigger på havet.

Her tilbyder vi dig et lille førstehjælpskit i form af poesi. Vi håber du kan lide det!

Mist aldrig håbet. Du kan altid starte forfra

“Start again
even though you feel like your strength is gone

Start again
even though you feel like you’ve ran out of goals
and you have no dreams left to fulfill
Take hold of them again and start to achieve them
…”
-Mario Benedetti, “Start Again”-

Der er altid sten på vejen, ikke kun for dig, men for alle. Der vil sikkert være tider, hvor du føler dig svag, og du vil have dårlige dage… men husk altid at “intet ondt varer mere end 100 år.”

Enhver sværhed, enhver modgang er en mulighed for at gro.

Vi burde ikke gemme os på grund af frygt

“Traveler, the path is made
of your footprints, nothing more;
Traveler, there is no path,
the path is made by walking.”

-Antonio Machado, “Traveler, There Is No Path”-

At forblive siddende i sofaen på grund af frygt for at leve, opleve, gå gennem skuffelser… Hvis vi gør det, vil vi have et liv uden lidelse, men vi vil også miste mange fantastiske ting i forløbet.

Gå ud og oplev alt det, der venter på dig langs livets vej.

Over alt andet burde vi søge mod lykken

“I have committed the worst of all sins
that man can commit. I have not been
happy. The glaciers of oblivion
drag me along and then lose me, ruthless.”

-Jorge Luis Borges, “Remorse”-

Det er sandt, at vi burde være glade frem for alt andet. Eller vi burde i det mindste prøve… når stormen kommer, burde vi konfrontere den med integritet og styrke, den indre styrke der hjælper og beskytter os. Men når stormen passerer, burde vi prøve at være glade, glade for de små ting.

Nyd, føl, grin… det ville være en skam, hvis du fortrød årenes gang, mens du tænker, at du kunne have været så meget gladere.

Bare at bytte de mennesker, der aldrig støttede dig, ud med de mennesker, der gør dig glad, at tage styringen for dit liv i et givet øjeblik, og ændre situationer, du ikke kan lide, kan gøre dig gladere.

Glæde er også en attitude over for livet!

Kærlighed gør ondt nogle gange

“I don’t love her, it’s true, but how much I loved her
My voice looked for the wind to touch her ear…

I don’t love her anymore, it’s true, but maybe I love her.
Love is so short, and forgetting is so long.”

-Pablo Neruda, “Poem 20”-

Et knust hjerte er svært at forklare, selvom der er mange gode digte, der sætter ord på vores følelser på en urivaliseret måde.

Så hvis du lider under et knust hjerte, så læs et digt, og du vil have det som om, du ikke er alene, ligesom mange andre mennesker, der har gået i gennem det samme. Du vil med sikkerhed føle dig meget mere tryg og trøstet.

Hæng ikke fast i fortiden

“Don’t cling to the past, or to sad memories.
Don’t open the wound that has already healed.
Don’t relive old pain and suffering.
Whatever happened, happened…
Be like the sun that’s reborn every day,
Without thinking about the night that just passed.”
-Miguel de Unamuno, “Be Like the Sun”-

Er det muligt at putte meget mere sandhed ind i så få ord? Det er sandt, vi burde ikke hænge fast i fortiden. Fortiden er fortiden. Sæt ikke dig selv i en spiral af negative tanker. Arbejd på din følelsesmæssige intelligens.

Lad os fokusere på nuet og på at udnytte hvert øjeblik af hver dag!

Fra internettet