Ytringsfrihed har også sine begrænsninger

Ytringsfrihed er ikke nødvendigvis et begreb. man tænker over hver dag. Men det har stor betydning.

Ytringsfrihed betyder, at alle mennesker bør have retten til at udtrykke sig selv uden at blive chikaneret. Men det er samtidig en rettighed med mange begrænsninger. Især når den strider mod andre menneskers rettigheder.

Hvis demokrati, dialog og udvikling skal trives, så har samfundet brug for et afgørende element: Ytringsfrihed. Det skyldes, at der er tale om en universel rettighed, som alle burde have. Alle mennesker skal have retten til at ytre deres meninger og udtrykke sig frit.

Ifølge Forenede Nationer (FN) er ytringsfrihed en menneskeret, og den står i artikel 19 i verdenserklæring om menneskerettigheder. Den fastslår følgende:

Målet med artiklen er at analysere og argumentere for, at friheden til at ytre sig er hjørnestenen i ethvert demokratisk samfund. Det er tydeligvis anerkendt i verdenserklæringen om menneskerettigheder. Den er ydermere en del af FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder, og forklaret i menneskerettighedskommisionen.

Hvad præcist er ytringsfrihed?

Denne frihed til ytre sig betyder, at alle mennesker har lov til at udtrykke sig, uden at få repressalier. Men det betyder også, at alle skal have adgang til information, og kunne viderebringe det uden forhindringer.

Det handler også om pressefrihed, der defineres som: “Viderebringelse af information gennem medierne, uden at staten udøver kontrol før udgivelsen”.

Dermed beskytter ytringsfriheden altså:

• Først og fremmest, alle politiske, religiøse, videnskabelige, moralske og historiske overbevisninger.
• Alle former for udtryk, hvad enten det er mundtligt, det skrevne ord, billeder, tegnsprog eller kunstneriske frembringelser.
• Alle former for formidling af information, såsom aviser, plakater, tøj, juridiske påstande osv.
• Enhver mening eller tanke, som kunne interessere folk, omkring deres egne eller offentlige anliggender, menneskerettigheder, journalistik, kulturelle og kunstneriske udtryk samt politiske idéer.

Hvilke forhold er nødvendige for at gøre brug af denne ret?

Hvis der skal være reel og meningsfyldt ytringsfrihed, skal folk kunne:

• Udtrykke sig, og kommentere alle forhold på alle måder.
• Søge, modtage og videreformidle information. For uden information kan man ikke udøve retten til at udtrykke sig frit.
• Have adgang til oplysninger fra staten, da det er nødvendigt for en effektiv politik, forsvaret af menneskerettigheder og kampen mod korruption.
• Have adgang til forskelligartede og uafhængige medier, for hvis informationen er samlet hos et eller få mennesker, så modvirker det lige muligheder, diversitet og mangfoldighed.
• Have effektiv beskyttelse af journalister. Så man undgår enhver form for direkte eller indirekte pres.
• Få akademisk frihed, så studerende, undervisere og forskere frit kan opsøge, videresende og udvikle viden. På den måde forsvarer man en model for fri tænkning, der modvirker indoktrinering.

Derudover må vi påpege, at ytringsfrihed også beskytter retten til gennemtænkte protester, når nogen taler. For eksempel i forbindelse med “officiel” lovgivende ideologi eller forskellige forpligtelser såsom værnepligt.

Idéen om censur

Anti-demokratiske regimer truer ofte ytringsfriheden gennem forskellige former for censur, defineret som magtudøvelse til at undertrykke den frie tale. Altså kan censur både være direkte (gennem loven) eller mindre tydelig (for eksempel via sociale tabuer).

Derfor er en af de mest gennemgribende midler til undertrykkelse af ytringsfrihed før censur. Det vil sige censur af indhold, før nogen kan offentligøre det.

Ytringer må ikke underlægges denne form for censur, selvom ytringer kan reguleres gennem efterfølgende ansvar. For eksempel kan ingen forhindre en person i at udtrykke sig, selvom de bagefter kan retsforfølges for deres ytringer.

Grænser for ytringsfrihed

Derfor står det klart, at retten til frihed ikke er absolut. Lovgivningen kan også forbyde en person at opildne til forbrydelser eller vold, og presse dem til at undskylde for had og diskrimination. Altså har ytringsfriheden grænser, når den går ud over andre menneskers rettigheder eller værdier.

Lad os her belyse vanskelighederne ved at sætte grænsen mellem legitime og ikke-legitime ytringer. Der er dem, hvis eneste formål er at beskytte værdighed og menneskerettigheder. Og dem med diktatoriske elementer, der ønsker at begrænse andre menneskers ret til at udtrykke sig frit.