Vilayanur Subramanian Ramachandran

Vilayanur Subramanian Ramachandran blev født i 1951 i Tamil Nadu, Indien. Han forudsagde, at spejlneuroner ville skabe en samlende ramme, der ville hjælpe med at forklare nogle mentale evner, hvis nøjagtige processer vi endnu ikke kender.

Bedømt og godkendt af psykolog Gema Sánchez Cuevas.

Skrevet af Sonia Budner

Sidste ændring: 27 december, 2022

I dag vil vi gerne fortælle dig om Vilayanur Subramanian Ramachandran, hans liv og arbejde som neurovidenskabsmand. Han er kendt for sin forskning, viden og bidrag til områderne adfærdsneurologi og visuel psykofysik. Han har skrevet mange bøger, der skitserer nogle af de vigtigste neurovidenskabelige undersøgelser i de senere år.

Vilayanur Subramanian Ramachandran er professor i psykologi og neurovidenskab ved University of California, San Diego. Desuden gør hans akademiske publikationer og bøger ham til en af ​​de vigtigste formidlere af information om studiet af neurovidenskab.

Faktisk har han opnået vigtig professionel anerkendelse verden over. Han blev endda udnævnt til et af ​​de 100 mest indflydelsesrige mennesker på Time 100-listen i 2011.

Hans vigtigste bidrag er relateret til spejlneuroner, fantomlemmer, synæstesi, the broken mirrors theory of autism og søvnlammelse og hjælper os med at forstå menneskets bevidsthed.

Barndom og uddannelse

Vilayanur Subramanian Ramachandran blev født i 1951 i Tamil Nadu, Indien. Han er søn af en FN-ingeniør, der arbejdede som diplomat i Bangkok, Thailand. Således foregik hans tidlige uddannelse på britiske skoler i både Madras, Indien og Bangkok.

Efter uddannelsen i medicin ved University of Madras i Chennai, Indien, fik han en ph.d. i eksperimentel neurovidenskab fra University of Cambridge. Han tilbragte derefter de næste to år på Caltech som forsker sammen med Jack Pettigrew.

Han blev udnævnt til adjunkt i psykologi ved University of California i 1983, hvor han fortsat er fastansat professor.

V. S. Ramachandran’s videnskabelige karriere

Hans første undersøgelser drejede sig om menneskelig visuel opfattelse. Derefter, i de tidlige 1990’ere, fokuserede Ramachandran på neurologiske syndromer såsom kropslig integritetsforstyrrelse, fantomlemmer og Capgras bedrag.

Hans opdagelser inspirerede til mange nye idéer om den menneskelige hjernes funktion, skønt han relativt sjældent brugte komplekse teknologier, såsom neuroimaging, under sin forskning.

Han er direktør for en forskningsgruppe bestående af studerende og forskere ved University of California ved navn Center for Brain and Cognition (CBC). Desuden har denne gruppe offentliggjort mange akademiske artikler om en hel række nye neurovidenskabelige teorier.

Vilayanur Subramanian Ramachandran og fantomlemmer

Effekten der opstår hos patienter, der tidligere mistede et lem, men fortsat mærker det manglende lem, er kendt som fantomlem.

Ramachandran teoretiserede om dette fænomen og konkluderede, at der er en forbindelse mellem fantomlemmer og neural plasticitet i voksne menneskelige hjerner.

Hans forskning viste, at den menneskelige hjerne producerer markante ændringer i den somatosensoriske cortex i fraværet af et lem. Dermed førte hans konklusioner til, at han forsvarede hypotesen om, at der er en forbindelse mellem kortikal omorganisering og oplevelsen af ​​at fortsætte med at føle et lem, på trods af ikke at have det.

Spejlboksen

Opfindelsen af ​​spejlboksen og den visuelle feedback af spejlet tilskrives V.S. Ramachandran. Derfor anvender fagfolk spejlterapi som en behandling af fantomlem paralyse. I mange tilfælde har de været i stand til at gendanne bevægelse gennem spejlboksen. Det reducerer også den smerte, der kommer fra manglende lemmer.

En undersøgelse fra 2014 fandt frem til, at denne terapi kan have en stærk indflydelse på det motoriske netværk gennem større kognitiv indsigt i kontrol af handlinger. Andre parallelle undersøgelser konkluderede, at der ikke er bevis nok til at bekræfte resultaterne med spejlkasseterapi.

Synæstesi

Synæstesi er et fænomen, hvor nogle mennesker ser farver, når de hører musik. Forbindelsen af ​​tal med farver eller teksturer med følelser, er også almindelig blandt synæstetier. Hos synæstetiske mennesker aktiveres således to eller flere perceptuelle systemer før en enkelt stimulus.

V. S. Ramachandran gennemførte adskillige undersøgelser af dette fænomen og var en af ​​de første til at teoretisere, at synæstesi er produceret ved en kortikal neurologisk aktivering. Sammen med sit team udviklede Ramachandran adskillige tests for at registrere det.

Debatten af ​​Vilayanur Subramanian Ramachandran om spejlneuroner

Giacomo Rizzolatti fra University of Parma var den første person, der talte om spejlneuroner. Han offentliggjorde en artikel om dem i 1922. V. S. Ramachandran fokuserede dog meget af sit arbejde på spejlneuroners rolle. Desuden fokuserede han meget på deres forhold til forskellige menneskelige mentale evner såsom empati, læring og sprogudvikling.

I denne henseende forudsagde V. S. Ramachandran, at spejlneuroner ville skabe en samlende ramme, der ville hjælpe med at forklare nogle mentale evner, hvis nøjagtige processer vi endnu ikke kender. Tilsvarende sammenlignede han betydningen af ​​opdagelsen af ​​spejlneuroner for psykologien med betydningen af ​​opdagelsen af ​​DNA for biologien.